BSR 3 - Det grafiske Branchesikkerhedsråd
BSR 5 - Almen Industri, 1982
Ventilation ved serigrafiske processer.

 

Forord

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø opnås som bekendt bedst ved at forhindre bl. a. luftforureninger som f. eks. sundhedsskadelige dampe, støv og varme etc. i at opstå. Er dette ikke muligt, kan de sundhedsskadelige påvirkninger fra forureningerne nedsættes på forskellig måde, f. eks. ved anvendelse af passende former for ventilation. Det grafiske Branchesikkerhedsråd udsender hermed sin anden vejledning om ventilation.Den første vejledning, Branchevejledning nr. 3, omhandler generelle ventilations forhold og -begreber inden for vor branche. Nærværende vejledning uddyber og supplerer afsnittet om hygiejneventilation specielt med hensyn til de konkrete forhold ved serigrafiske processer og er derfor udarbejdet i samarbejde med BSR 5, Almen industri. Ingen af disse branchevejledninger kan være altdækkende, og det må derfor tilrådes at søge supplerende viden og råd i litteraturen og hos specialister på området, før endelige beslutninger træffes.
Branchevejledninger skal ikke betragtes som regler i juridisk forstand, men som gode råd fra branchesikkerhedsrådet til virksomheder og medarbejdere i bestræbelserne på at opfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser om "et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet".

John Niklasson (BSR3) formand
Erik Nielsen (BSR5) formand
Preben Kirstejn (BSR3) næstformand
A. Hoffmann (BSR5) næstformand
Peter Thorning (BSR3) arbejdsleder
Hardy Sørensen (BSR5) arbejdsleder

 

Formål

Det er vejledningens formål at muliggøre en vurdering af art og omfang af de ventilationsproblemer, der kan knytte sig til de enkelte trin i de serigrafiske processer og i et vist omfang tillige at give oplæg til mulige hensigtsmæssige løsninger af problemerne.

 

Indledning

Som nævnt i forordet kan de sundhedsskadelige påvirkninger fra luftforureninger nedsættes på forskellige måder. Ofte er de ventilationsmæssige løsninger både besværlige og meget dyre. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at man, inden man vælger en ventilationsløsning, overvejer om andre billigere og måske tillige bedre måder kan anvendes.

 

Substitution

Substitutionsprincippet, dvs. at man erstatter det eller de meget belastende stoffer med andre mindre belastende, vil ofte være muligt. I visse tilfælde helt uden videre, i andre tilfælde efter mindre ændringer i processer og produkter.

 

Forbedring af arbejdsmetode

Forbedring af arbejdsmetoden, så der både bruges og spildes mindre mængder opløsningsmidler end før, hvorved der også spredes færre dampe eller direkte hindres dampdannelse, f. eks. ved brug af tragt ved omhældning, og ved ikke at lade fugtige klude ligge at flyde, er ændringer, der ofte giver betydelige forbedringer og tillige kan være næsten gratis.

 

Indkapsling

Indkapsling i lukkede systemer eller blot i form af låg på farvespande m.v. og tætte beholdere til fugtige klude er en anden, ofte succesrig, fremgangsmåde.
Startes indsatsen mod luftforureningen med substitution, ændring af arbejdsmetoder og passende indkapsling, vil ventilationsproblemet ofte være mindre og derfor langt lettere at løse.
Man bør i planlægnings- og løsningsarbejdet med disse ventilationsproblemer være opmærksom på, at også leverandører af serigrafiske maskiner m.v. har forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler. Generelt skal maskinerne ved leveringen være indrettet, så de ikke giver sundhedsskadelige på virkninger af arbejdsmiljøet ved normal brug.Det betyder som regel, at serigrafiske maskiner, alt efter forholdene skal være forsynet med passende lokalafsugning eller være forberedt til sådan. Man bør desuden være opmærksom på, at lokalafsugning fra maskiner m.v. i et lokale næsten altid vil kræve kontrolleret tilførsel af erstatningsluft for at kunne virke efter hensigten, ligesom denne erstatningsluft skal tilføres, så den ikke giver anledning til trækgener, og om fornødent skal kunne forvarmes.
Sluttelig skal det understreges, at formålet med evt. substitution, ændring af arbejdsmetode og installation af ventilationsanlæg er at nedbringe mængden af luftforureninger i den indåndede luft. Om dette er lykkedes, kan som regel kun fastslås ved hjælp af passende arbejdshygiejnisk luftmåling, f. eks. med prøverør (bl. a. Dräger) eller med personbårne pumper og kulrør. Nærmere herom findes i Arbejdstilsynets publikation nr. 87/1979.

 

Afgrænsning

For at tilgodese formålet med denne vejledning bedst muligt er den i det følgende opdelt i de serigrafiske processers hovedafsnit:
1. Stencilfremstilling
2. Kopiering
3. Trykning
4. Tørring
5. Afrensning
idet der for det serigrafiske forarbejdes vedkommende henvises til en senere branchevejledning om ventilation ved forarbejde.
I hvert afsnit gives en kort beskrivelse af processen og en påpegning af de mulige problemer samt afslutningsvis skitser af en eller flere ventilationstekniske løsninger.

 

Stencilfremstilling

Stencilfremstilling omfatter selve rammeopspændingen, hvor nyt væv limes på rammen, fjernelse af emulsion, klargøring ved affedtning af vævet og sluttelig en oprakling af emulsionen.

 

Rammeopspænding

Rammeopspændingens belastning af arbejdsmiljøet med dampe fra de anvendte lime vil afhænge af flere forhold. Især vil selve limtypen have betydning.
Er der således tale om en 2-komponentlim af epoxy-typen, kræves normalt ventilation, jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 486 af 5. Oktober 1978, gengivet i publikation nr. 85/1978. For andre lime vil antallet af opspændinger og mængde af anvendt lim være afgørende for, om det er nødvendigt at ventilere.Endelig vil det også være væsentligt, om der foregår arbejde eller ophold i nærheden af opspændingsstedet.

 

Opspændingsbord med låg

Da limdampene er tungere end luften, bør lokalafsugningen indrettes f. eks. som kanaler i opspændingsbordet eller som kantafsugning. Man kan supplere med et låg, der lukkes ned over bordet under tørreprocessen, herved styres dampafsugningen, så den bl. a. ikke hindres af luftbevægelser i nærheden, ligesom gener for arbejde og ophold nær opspændingen bliver minimale.

 

Fjernelse af emulsion

Fjernelse af emulsion sker ofte med såkaldte "Removere" hvis sammensætning i de færreste tilfælde er helt kendt. Anvendes natriumhypochloritopløsning, opstår der normalt ikke luftforureninger, der kræver ventilation. Man bør dog være opmærksom på, at natriumhypochlorit ikke må blandes sammen med andet end vand. Syrer, f. eks. eddikesyre, vil sammen med natriumhypochlorit kunne danne giftig gas (chlor).

 

Affedtning af rammevæv

Affedtning af rammevævet sker med forskellige typer af "Degreasere", der kan være flydende eller pasta-agtige.
Hyppigt anvendes eddikesyre, og dampene herfra skal normalt fjernes ved ventilation. Separat vask bør anvendes, hvis der til afrensning anvendes natriumhypochloritopløsning, jvf. foranstående.

 

Oprakling af emulsion

Oprakling af fotoemulsionen, der normalt er vandbaseret og ud over vandet består af det stof, der danner selve hinden samt en hærder, giver ikke anledning til luftforurening. Tørring af den kopieringsklare ramme sker ved, at vandet fordamper. Som oftest ventilerer man denne del af processen for at øge tørrehastigheden, hvilket tillige indebærer, at den vanddamp og eventuelle lugt fra emulsionen, der ellers kunne belaste arbejdsmiljøet, også bliver fjernet. Til tørring anvendes et tørreskab med udsugning.

 

2. Kopiering

Ved kopiering anvendes belysningskilder, som foruden det synlige lys udsender en vis mængde ultraviolet stråling, der i luften omkring lampen giver anledning til dannelse af ozon. I større anlæg i permanent drift kan ozonmængden blive så stor, at den må fjernes ved afsugning. Som oftest kan man kombinere luftkøling af lamperne med denne afsugning af ozon. Denne "køleluft" med ozonindhold skal naturligvis, ligesom al anden forurenet luft, føres til det fri. En sådan punktventilation kan ofte til fredsstille kravet om almen rumventilation, når erstatningsluften i øvrigt tilføres korrekt.
Udvaskningen af den således belyste emulsion sker som oftest med vand, og kræver derfor ikke ventilation. Anvendes der derimod hydrogenperoxid (brintoverilte), som det er til fældet ved visse indirekte film, skal der imidlertid være en passende lokalafsugning til at fjerne dampe fra arbejdsfeltet inden de når åndingszonen. Retouchering kan ske med en vandbaseret filler, som efter tørring tåler trykfarven. Ved tørringen afgives kun vanddampe, og der kræves derfor normalt ikke ventilation, med mindre man ønsker at øge tørrehastigheden.
Sker retoucheringen med en ikke-vandbaseret filler, må de derved dannede dampe, efter deres art, fjernes ved egnet ventilation.
Til permanent kantafdækning anvendes ofte visse typer af lime eller lakker, hvis dampe om fornødent må bortventileres. (Se illustration under "rammeopspænding").

 

3. Trykning

De trykfarver, der anvendes ved serigrafisk trykning, kan indeholde mange forskellige opløsningsmidler. Farvers sammensætning er især afhængig af det materiale, der skal trykkes på og den tørringsmetode, f. eks. stativ-, tunnel-, flamme-, UV- eller to-komponenttørring, der anvendes efter trykningen.

 

Stinkskab

Ved farveblanding vil en del farver alt efter arbejdets omfang afgive så store mængder dampe fra opløsningsmidlerne, at afsugning er nødvendig.
Afsugning kan f. eks. udformes som et såkaldt stinkskab dvs. en kabine i arbejdshøjde, lukket på alle sider på nær forsiden, og med afsugningen placeret i skabets bund og bagside, da dampene er tungere end luften.

Trykmaskine med sug så tæt ved det sted, hvor dampene dannes, som muligt
Også under selve trykningen er det vigtigt, at de dampe, der afgives fra de fleste farver, ikke når indåndingszonen i en koncentration, der kan være skadelig, jvf. Arbejdstilsynets publikation nr. 62 med bilag. Afhængig af farvetype og arbejdets omfang vil det derfor som oftest være nødvendigt at foretage lokalafsugning så tæt ved det sted, hvor dampene dannes, som muligt. I det omfang maskinernes konstruktion tillader det, bør afsugningen derfor ske langs trykbordets kanter og langs rakelvognen. Hyppigt er betjeningsskruer m.v. anbragt på bordets forkant, hvilket kan bevirke, at afsugning kun er mulig langs en mindre del af denne kant.
Ligeledes er afsugning langs raklen heller ikke altid teknisk mulig. I disse tilfælde må den øvrige afsugning søges udformet, så der kompenseres bedst muligt for disse manglende muligheder, bl. a. ved at gøre de mulige afsugninger noget kraftigere.

Hætte, der er indrettet, så dampe suges væk fra operatør
Især ved maskiner med vipperamme kan luftbevægelserne omkring rammen slynge dampe op mod operatøren. Dampene kan i disse tilfælde f. eks. søgesopfanget af en emhætte af passende størrelse, ophængt, evt. skråtstillet, over maskinen.
Hætten kan, afhængig af maskinkonstruktionen, være hæve-, sænkbar for at lette adgangen til rammen m.v., ligesom den ved hjælp af en midterplade kan indrettes til især at suge langs kanterne. Løsningerne skal udformes, så dampene ikke suges op forbi operatørens næse og mund. Når flere maskiner er koblet til samme centrale ventilationsanlæg, bør der af hensyn til indreguleringen være et spjæld for hver maskine, så ventilationen hele tiden kan afpasses den aktuelle situation. Det kan være nødvendigt at have udsugning også på ikke-igangværende maskiner. Rigtig indstilling af spjæld er af afgørende betydning for effektiviteten.

 

4. Tørring

Afhængig af selve farvens tørringsprincip oxidationstørring (farven ilter uden særlig fordampning), fordampningstørring (opløsningsmidlerne fordamper) og reaktionstørring (farvens komponenter indgår i en kemisk reaktion), kan det i større eller mindre grad være nødvendigt gennem passende ventilation at fjerne de ved tørringen afgivne dampe. I praksis vil de fleste farver tørre ved en kombination af de nævnte principper, så der næsten altid afgives større eller mindre mængder dampe, der skal opsamles og fjernes gennem passende lokalafsugninger på maskinen.

Selve tørreskabet

Ved ren oxidationstørring, hvor dampdannelsen er ringe, kan udlægning i åbent stativ, såfremt der ikke er lugtgener, som regel accepteres uden ventilation. I andre tilfælde vil et ventilationsarrangement, f. eks. i form af et tørreskab med en eller flere lodrette afsugningskanaler i skabets bagside, være nødvendigt for at fjerne dampene både af hensyn til arbejdsmiljøet, og ofte også af hensyn til tørrehastigheden. Tørreskabet er stort nok til at rumme et stativ, evt. indrettes tørrerum til flere stativer.

Selve tunnelen og det tilhørende ventilationsanlæg, korrekt placeret m.v.
Tunneltørring forudsætter en tæt og kraftigt ventileret tunnel (undertryk), hvor også forløbet fra trykbord til tunnelindløb må ventileres evt. efter passende afskærmning. Ved udlægning i stativ efter tunneltørring kan tørreskab som ovenfor være nødvendigt, hvis arkene ikke er helt afdampede.
Flammetørring, som oftest ved gasflammer, giver forbrændingsprodukter fra selve flammen samt forbrændte opløsningsmiddeldampe, hyppigt terpentin.
Begge forureninger skal fjernes ved afsugning. UV-tørring giver dels varme, dels i visse tilfælde dampe, og dels en vis mængde ozon. Alle tre forureninger kan fjernes ved passende ventilation. To-komponenttørringens kemiske reaktion giver normalt ikke luftforurening, men ofte vil der også afgives almindelige opløsningsmiddeldampe fra farver, og disse må, alt efter art og omfang, fjernes ved passende ventilation. Farver på epoxy- eller polyurethanbasis kræver normalt ventilation, jvf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 486 af 5. Oktober 1978.

 

5. Afrensning

Manuelt betjent renseanlæg
Afrensning af trykrammer for farverester efter trykningen sker ved brug af forskellige opløsningsmidler, svarende til de anvendte farver. Ofte anvendes midler, såsom butanol eller xylen, der kræver kraftig ventilation, uanset om arbejdet foregår i et åbent, manuelt betjent renseanlæg eller i et mere automatisk anlæg. Det er vigtigt, at luften suges bagfra betjeneren ind i rense anlægget og bort gennem afsugning bagest i dette. Ved automatiske anlæg må disse ikke kunne åbnes under drift, og ventilationen ikke kunne stoppes før et passende tidsrum, efter at afrensningen er afsluttet.

 

Efterskrift

Nærværende branchevejledning nr. 3A/ 1982 har været forelagtArbejdstilsynet, der har udtalt, at tilsynet finder vejledningen som helhed udmærket og kan tilslutte sig bemærkningerne i forordet om vejledningens status.

 

Litteratur

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 (Tekniskehjælpemidler).Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 486 af 5. oktober 1978 (Polyurethan- og epoxyprodukter).

Arbejdstilsynets orientering A2/82 om sundhedsfarer ved serigrafi.

BSR 3 Ventilation, generelt, Branchevejledning nr. 3.

Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder, håndbog.

Stoffer og materialer i grafiske virksomheder.