Ventilation ved forarbejde
BSR 3 - Det grafiske Branchesikkerhedsråd
Ventilation ved forarbejde
Branchevejledning nr. 3 B
Forord
BSR 3 udsendte i 1981 branchevejledning nr. 3 om generelle ventilations-forhold og -begreber og i 1982 nr. 3 A om ventilation ved serigrafiske processer.
Som supplement hertil udsendes branchevejledning nr. 3 B om de mere konkrete forhold ved "forarbejde". Et sikkert og sundt arbejdsmiljø opnås bedst ved at hindre skadelige og generelle påvirkninger i at opstå.
Er der tale om forurenet luft, som ikke kan forhindres ved substitution eller lignende, er det ofte muligt at forbedre forholdene ved anvendelse af passende former for ventilation. Det samme gælder for varmepåvirkning, træk m.m.
Branchevejledningen er ikke altdækkende, og det må derfor tilrådes at søge supplerende viden og råd i litteraturen og hos specialister på området.
Branchevejledningen skal ikke betragtes om regler i juridisk forstand, men som gode råd fra Branchesikkerhedsrådet til virksomheder og medarbejdere i bestræbelserne på at opfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser om "et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet".
BSR 3 - Det grafiske Branchesikkerhedsråd
13. marts 1984
Tegnestue og lay-out
Tegnestuer og lay-out-afdelinger kan som udgangspunkt sidestilles med arbejdspladser i kontorer, hvor komfortventilation vil være den mest nærliggende form for at sikre et tilfredsstillende indeklima. Kravne hertil kan være anderledes end de krav, arbejdsprocesser og bygningskonstruktioner stiller til ventilation.
Ved tegneborde m.v. anvendes en række kemiske stoffer og materialer, hvis dampe kan forurene indåndingsluften. En række filtpenne, lime på tube, flaske og ikke mindst på spraydåse forurener og afgiver dampe af f.eks. organiske opløsningsmidler, der kan være sundhedsfarlige.
Det kan derfor være nødvendigt at fjerne dampene, før de når i indåndingszonen, hvis de forekommer i større koncentrationer. Afhængig af forureningsart og -grad, kan det være nødvendigt med mekanisk ventilation af lokalet generelt og den enkelte plads lokalt.
Lime, farver og fixativer m.m. på spraydåser bør undgås, da de organiske opløsningsmidler forsøves og spredes med deraf følgende maksimal arbejdshygiejnisk belastning.
Lime, der indeholder clorerede opløsningsmidler, bør søges undgået.
Af retoucheringsmidler må vandbaserede foretrækkes, dernæst spritbaserede.
Fremstilling af originalfoto
Atelier
Ventilationsproblemer i forbindelse med atelier-arbejde løses som beskrevet i branchevejledning nr. 3 i afsnittet om komfortventilation.
Filmfremkaldelse og kopifremstilling
Ved blanding af kemikalier eller påfyldning i forbindelse med filmfremkaldelse og kopifremstilling anbefales foranstaltninger, der hindrer unødige risici ved arbejdet.
Dunkene bør placeres således, at det letter håndteringen, og gør det muligt at etablere punktudsugning samt sikre mod unødig kemikaliespild.
Punktudsugningen bør kombineres med en komfortventilation med et luftskifte på 12-15 gange i timen. Udsugningen bør kunne reguleres efter behov.
Under filmfremkaldelse i maskiner og kopifremstilling på printere fjernes varmegener ved punktudsugning kombineret med komfortventilation. Derved fjernes samtidig dampene fra kemikalierne.
Især bør man være opmærksom på steder, hvor brugte kemikalier ikke opsamles i lukket system.
Manuel filmfremkaldelse og kopifremstilling foregår ofte i små og lukkede mørkekamre. Man bør derfor være opmærksom på, at der let opstår varmegener ved brugen af lamper, tørreskabe os.s.v. smat påvirkninger fra kemikalierne i de åbne fremkalderskåle ved kopifremstillingen. Her må evt. etableres punktudsugning.
Ved etablering af komfortventilation i et mørkekammer bør trækproblemer undgås. Erstatningsluften skal således tilføres over en stor flade eller - allerbedst - via en stofkanal (rør af stof).
Fremstilling af kontaktkopier, blandt andet til undervisningsbrug, sker ved, at filmen efter belysningen fremkaldes i en beholder med ammoniak således at dampene fra mmoniakken bevirker den egentlige fremkaldelse.
Denne arbejdsproces bør foregå i lokaler med god komfortventilation. Ligeledes bør det sikres, at dampene ved åbning af beholderen ikke slipper ud.
Overførsel af fotografier via telex kræver ligeledes punktudsugning, idet visse kemikalier ved varmepåvirkning kan udvikle giftige dampe i lighed med andre fotografiske processer.
Reprofoto
Reproatelier
De kameraer, der bruges ved affotografering i reproatelier, afgiver megen varme fra de kraftige lyskilder, og ved anvendelse af kulbuelamper og xenonlamper kan der opstå ozon. SKønt ozon ret hurtigt omdannes til ilt, vil der kunne dannes koncentrationer, der ligger i nærheden af den hygiejniske grænseværdi (0,1 ppm.).
Derfor vil det af hensyn til såvel ozondannelserne og den varme, lyskilderne udvikler, ofte være nødvendigt at etablere punktudsugning fra lamperne og en komforventilation med et lufskifte på 12-15 gange i timen.
Hvor affotograferingen og mørkekammerarbejdet foregår i samme lokale, gør det samme sig gældende.
Mørkekammer
Pladsmæssigt afviger repromørkekammeret ikke fra andre mørkekamre, idet placeringen af en fremkaldermaskine og håndteringen af store filmformater gør, at det bliver små kompakte arbejdsplader. Man bør derfor også her etablere en effektiv punktudsugning eventuelt kombineret med komfortventilation.
Brugen af filmscannere kan give særlige klimatiske problemer, idet maskinen funtionsmæssigt kræver en luftfugtighed og rumtemperatur, der ikke ligger i samme komfortområde, som kræves for de personer, der skal opholde sig i lokalet.
Retouche
Ved retoucheringsarbejde bør vandbaserede midler normalt foretrækkes, dernæst spritbaserede.
Hvis der anvendes andre produkter end vandbaserede, bør det undersøges, om der skal etbaleres effektiv punktudsugning.
Fotografiske prøvetryk
Disse prøvetryk fremstilles på basis af kemikalier/pulver. Indkapsling af arbejdsprocessen vil være det mest effektive. Hvor dette ikke er muligt, bør der etableres punktudsugning.
Sætning
Fotosættere
Ved fotosats anvendes der kemiske produkter i fremkalderprocessen, og etablering af punktudsugning kommer således kun ind i billedet i den forbindelse.
På skærmterminalarbejdspladser forekommer ofte varme fra belysning og apparatur. Dette kan stille høje krav til komfortventilation.
Apparaturventilatorer giver ofte ubehagelige luftstrømme for andre operatører. Dette kan hindres ved en særlig afskærmning, eller ved at apparaterne forsynes med en skorsten, så "udblæsningen" sker lodret.
Computer, datalager mv.
Ud over skærmterminaler hører der til et komplet tekstbehandlingssystem også andet såkaldt hardware. Det drejer sig blandt andet om selve computeren, forskellige typer af datalager, skrivere og læsere.
Træk-, temperatur- og støjgener omkring computer og datalager samt læsere (OCR m.v.) skyldes især, at maskinerne udvikler varme, der som regel ventileres bort ved hjælp af en eller flere blæsere. Støjen og blæserluftens retning må tages med i overvejelserne, når maskinerne placeres i et arbejdsområde.
De klimatiske problemer kan være svære at løse og kan eventuelt kræve installering af airconditionanlæg af hensyn til de elktroniske komponenter.
Det bør også her tilstræbes, at indblæsningen fordeles over en stor flade (pose), således at trækgener undgås.
Endvidere bør forskellen i temperatur og relativ luftfugtighed til de tilstødende lokaler ikke være for stor, da dette kan virke meget generende.
Satsmontage
Ved satsmontage forstås her montage af papir og filmsats og ofte de dertil hørende tegninger og fotos i hele sider, opslag eller trykforme.
Arbejdet foregår ved forskellige typer montageborde. Blandt disse afgiver nogle lysborde ubehagelig varme, som må bortledes efter forholdene, evt. ved ventilation under glaspladen.
Ved satsmontage bør tape, limstift eller voks foretrækkes, idet lim på tuber, flasker og ikke mindst på spraydåser blandt andet kan indeholde forskellige chlorerede opløsningsmidler, der kan afgive skadelige dampe og derfor bør undgås.
Man bør især tænke på, at montagearbejdet altid foregår tæt ved indåndingszonen, hvilket giver forøget risiko for skadelige og generende påvirkninger.
Såfremt der skal anvendes spraylim, bør der i det mindste benyttes et sugekabinet, der nedsætter luftens indhold af limpartikler. Det er vigtigt, at forfilter og kulfilter fornys efter forskrifterne.
Ved større limopgaver kan der indrettes en central "limplads" med kabinet og afsugning til det fri.
Ved anvendelse af limpåføringsmaskine (hele flader eller striber) bør denne "indbygges" og forsynes med punktudsugning.
Lystrykt Ozalid
Lystryk fremkaldes ved hjælp af ammoniakdampe, som skal bortledes så effektivt som muligt. Fremkaldning i tank, som hænger på en væg, bør foregå i et lokale med god komfortventilation.
Ligeledes bør man undgå udslip af ammoniakdampene ved åbning af tanken.
For øvrigt findes der i dag mange udmærkede fremkaldemaskiner med indbygget punktudsugning, så man undgår ammoniakdampene.
Reprokopi
Pladeeksponering
Lyskilderne ved eksponeringen udvikler megen varme, og det kan derfor være påkrævet med en god punktudsugning. Man skal være opmærksom på, at der tillige med varmen også udvikles ozon, som skal fjernes ved punktudsugning.
Pladefremkaldelse
Maskinfremstilling af plader er i forhold til manuel fremstilling en betydelig forbedring af arbejdsmiljøet, dog skal man være opmærksom på, at trods den indkapslede arbejdsproces kan det være nødvendigt med punktudsugning især ved rengøring af maskinen. Ved manuel fremstilling kræves der god punktudsugning, således at opløsningsmiddeldampene ledes væk fra indåndingszonen såvel under pladefremstilling som rengøring.
Nogle plader har en kopihinde, der kræver en fremkalder med organiske opløsningsmidler. Sådanne fremkaldere vil være mærket med Xn eller Xi, og der vil ofte være sikkerhedssætning "Farlig ved indånding". Ved arbejde med sådanne fremkaldere må der sørges for god ventilation.
Rengøring
Ved rengøring af skåle, vaske, tanke o.s.v. opstår den største og kraftigste påvirkning af kemikalier.
det vil derfor være påkrævet, at den eablerede punktudsugning også tager højde for disse spidsbelastninger.
Det vil være for kompliceret her at vejlede om konkrete eksempler på punktudsugning, idet der vil fremkomme individuelle løsninger på hver enkelt arbejdsplads.
Kliché
Ved klichéfremstilling vil der under fremkaldelsen - ud over komfortventilation - være behov for et lukket system med kraftig udsugning. Fræsningen af klicheerne sker ved en passende afskærmning, der er kombineret med en afsugning, som fjerner spånerne.
Med hensyn til fremstillingen af fotopolymere klicheer og trykplader henvises til branchevejledning nr. 2.
Blysætteriet
Sætning
Af hensyn til blystøv i håndsætterier og blydampe i maskinsætterier bør der være en god komfortventilation, idet arbejdsprocessen i sig selv ikke danner luftforurening.
Da alle blyforbindelser er giftige, skal der sørges for en tilstrækkelig punktudsugning af metaldampe og varme fra smeltegryden ved skriftstøberimaskiner og sættemaskiner.
Ved rengøring bruges altid støvsuger og aldrig kost, trykluft eller lignende. Husk at holde støvsugerens filterpose ren og luft i øvrigt ud under støvsugningen.












