Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Ventilation generelt

 

BSR 3, Det grafiske Branchesikkerhedsråd, 1981
Ventilation Generelt
Branchevejledning nr. 3

 

Forord

Den stadig voksende bevidsthed om, hvor vigtigt det er at skabe gode termiske arbejdsforhold og en god luftkvalitet, har også øget behovet for mere viden på området.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø opnås bedst ved at forhindre, at der opstår træk, kulde, varme, sundhedsskadelige dampe osv.
Dette er ikke altid muligt, og derfor kan et af midlerne til bekæmpelse af sundhedsskadelige påvirkninger være forskellige former for ventilation.
Det grafiske Branchesikkerhedsråd udsender hermed den første vejledning om ventilation. Den omtaler de mere almindelige begreber og vil senere blive fulgt op af specialvejledninger om: forarbejde, serigrafi, offset og bogtryk, dybtryk og flexo, samt færdiggørelse.
Ingen af disse vejledninger kan blive altdækkende, og det må derfor tilrådes, at man søger supplerende viden i speciallitteraturen og rådfører sig med specialister på området.
Branchevejledninger skal ikke betragtes som regler i juridisk forstand, men som gode råd fra Branchesikkerhedsrådet til virksomheder og medarbejdere i bestræbelserne på at opfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser om "et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet".

John Niklasson
formand

Preben Kirstejn
næstformand

Peter Thorning

 

Formål

Denne vejledning har til formål at gøre opmærksom på nogle almindeligt forekommende problemer i forbindelse med indeklima og luftkvalitet samt at give ideer til mulige løsninger eller forbedringer.
Vejledningen må ikke opfattes som udtømmende, men den kan forhåbentlig hjælpe parterne til at erkende problemernes art og omfang samt at formulere kravene til eksperter og vurdere eksperternes rapporter og forslag.
Der skelnes her mellem komfortventilation og hygiejneventilation.

 

Komfortventilation

Definition

Komfortventilation er den del af ventilationen, hvormed man søger at sikre, at en hvilken som helst person, med et bestemt arbejde og beklædning, føler sig veltilpas i termisk henseende (temperatur, fugtighed og luftbevægelse).

 

Eliminationsteknik

Ved bekæmpelse af termiske belastninger kan tre fremgangsmåder anvendes:
foranstaltninger ved kilden, d.v s. de faktorer i omgivelserne, som forårsager problemerne
foranstaltninger ved vejen fra kilden til personerne
foranstaltninger ved personerne som oplever generne.
Med denne opdeling har man fået en naturlig rækkefølge for de foranstaltninger,der kan tages i anvendelse ved bekæmpelse af termiske belastninger.

 

Luftforhold

Luftskifte

For at fremme og fastholde menneskets velbefindende, skal luften i lokaler udskiftes et antal gange pr. time, afhængig af en række forskellige faktorer. Luftskiftet er næsten altid forbundet med krav til luft hygiejne, varme-/kuldeproblemer osv.
Der vil altid forekomme et naturligt luftskifte gennem utætheder i bygningskonstruktioner, døre og vinduer, der åbnes og lukkes osv.
Denne form for luftskifte er dog i reglen utilstrækkelig, og man har ingen styring af luftstrømmene. Dette kan give problemer med generende eller skadelig træk, dårlig luftfordeling i lokalet, dårlig varme-/kuldefordeling m.m.
Moderne krav til bygninger betyder, at disse bliver mere og mere tætte bl.a. af hensyn til energibesparelser, så det naturlige luftskifte bliver ringere og ringere.
Man må derfor gå over til et mekanisk og samtidig styret luftskifte, d.v.s. der bør foretages udsugning og indblæsning ved hjælp af ventilatorer.
Udsugning bør foretages så nær de steder, hvor luften kan tænkes at blive forurenet som muligt.
Udsugning og indblæsning skal anbringes således i forhold til hinanden, at en effektiv "gennemskylning" sikres. Luftudskiftningen må ikke være begrænset til en kort distance fra indblæsning til udsugning, således at luften er stillestående (ikke udskiftes) i en stor del af lokalet, trods stor luftudskiftning iøvrigt.

 

Lufttemperatur

Den foretrukne temperatur afhænger hovedsagelig af arbejdsintensiteten og påklædningen, men er også i nogen grad individuelt bestemt.
Ved stillesiddende eller stillestående arbejde bør temperaturen være mellem 18°C og 25°C. Ved mere fysisk betonet arbejde vil lavere temperaturer i reglen foretrækkes.Temperaturer over eller under komfortområdet medfører ubehag og vil påvirke arbejdets udførelse og sikkerhed.

 

Luftfugtighed

Luftens indhold af vanddamp varierer fra ca. 25% relativ luftfugtighed om vinteren til ca. 60% om sommeren.
Den relative fugtighed (RF) er forholdet mellem den vandmængde, der faktisk er i luften, og den mængde luften kan indeholde ved samme temperatur.
Luftens fugtighed spiller næsten ingen rolle for temperaturfornemmelsen indenfor komfortområdet (18-25°C).
Ved stigende arbejdsbyrde øges fugtighedens indflydelse. Ved høj luftfugtighed kan der dannes kondensvand.
Konstant høj fugtighed kan give anledning til svamp og råd, og indeklimaet påvirkes ved, at mikro- organismer, f.eks. skimmelsvampe, trives godt og udsender sporer, der kan give allergi.
Der bør tilstræbes en relativ luftfugtighed på 30 - 70% RF.
Den fugtighedsvariation, der normalt forekommer på vore arbejdspladser, vil ikke i sig selv give anledning til gener.

 

Træk

Definition

Ved træk forstås en uønsket lokal afkøling af en person, f.eks. afkøling af nakke eller af ankler. Afkølingen kan skyldes afgivelse af varme ved stråling til en kold flade (f.eks. et koldt vindue), eller afgivelse af varme på grund af en kølig luftstrøm af en vis hastighed (f.eks. nær indblæsningsristen i et ventilations system).Man kan ikke føle forskel på de to former for træk, der begge ved påvirkning af samme legemsdel gennem længere tid kan medføre muskelømhed (myoser).
For at undgå trækgener må lufthastigheden ikke overstige 0,15 m/s ved helt stillesiddende arbejde. Er personen i bevægelse, kan lufthastigheder op til 0,4 m/s accepteres, forudsat at den luft, der rammer personen, holder komforttemperaturen, ellers er grænsen lavere.

 

Årsag til træk

Ventilationsforhold - undertryk

En hyppig årsag til træk er undertryk i lokalet forårsaget af, at man ved etablering af udsugningsanlæg ikke har været tilstrækkelig opmærksom på en tilsvarende tilførelse af erstatningsluft.
I lokaler med undertryk vil der altid være et trækproblem, idet ukontrollerede luftstrømme vil trænge ind af utætheder eller når døre åbnes. Hvor undertryk ikke er nødvendig af tekniske årsager, bør et svagt overtryk tilstræbes.

 

Kuldenedfald

Kolde flader, vægge eller loft, vil afkøle den omgivende luft. Da kold luft er tungere end varm luft, vil den afkølede luft "falde ned" og kan dermed danne luftstrømme, der kan opleves som træk.
Afhjælpning kan ske ved god isolering af yderflader, hvilket iøvrigt også er hensigtsmæssigt af energi mæssige årsager. Stammer kuldenedfaldet fra vinduesflader, kan det afhjælpes med termoruder og ved at anbringe radiatorer eller anden form for opvarmning under vinduesfladerne, eller ved at flytte arbejdspladserne væk fra sådanne belastede områder og anvende pladsen til andet, uden dog at hindre dagslystilgangen.

 

Kuldestråling

Mennesket afgiver en del varme ved stråling til koldere flader. Bliver varmeafgivelsen for stor, opleves det som træk. En for tæt anbringelse ved kolde flader kan derfor opleves som kuldestråling eller træk, selv om der ikke kan registreres nogen luftbevægelse. Problemet kan afhjælpes ved varmestråling, god isolering eller afskærmning med skærmvægge.

 

Træk fra porte

Træk fra porte ved ind- og udkørsel af varer o.l. kan forebygges ved:
- sluser
- automatisk lukkende porte
- lufttæpper
- afskærmninger
En sluse består af 2 porte, som åbnes enkeltvis, hvorved direkte luftpassage hindres.Automatisk lukkende porte kan indrettes på forskellige måder. Sigtet er, at de altid vil være lukkede, når de ikke benyttes.
Et lufttæppe er en kraftig luftstrøm, der blæses på tværs af portåbningen, således at kold udeluft ikke trænger ind og den varme indeluft ikke trænger ud.
Skærmvægge kan anvendes til at dække arbejdspladser tæt ved døre og porte. De skal gå tæt helt fra gulvet til op over hovedhøjde.
Undertiden er sådan afskærmning endda nødvendig som supplerende foranstaltning.

 

Ventilationsanlæg

Generelt

Den luft, der må tilføres som erstatning for den udsugede, skal om fornødent kunne forvarmes i den kolde årstid.Indblæsning af erstatningsluft må ikke give anledning til træk. Det er derfor hensigtsmæssigt at fordele indblæsningen over en stor flade eller flere kanaler, hvorved lufthastigheden kan være lav trods relativt store luftmængder.
Ved uheldig anbringelse af indblæsningen, vil luftstrømmen kunne ramme bjælker og andre flader og afbøjes, så der opstår turbulens (lufthvirvler).

 

Sammenhæng med bygningskonstruktion

Lette bygningskonstruktioner, elementbyggeri, gasbeton og lignende, er normalt dårligere isolerende end tunge bygningskonstruktioner som f.eks. tykke, murede vægge.
Dette bør der tages hensyn til ved projektering af et ventilationsanlæg. Meget kan dog opnås ved en effektiv isolering.

 

Støj

Undgå unødig genestøj fra ventilationsanlægget.
De typiske støjkilder ved ventilationsanlæg er:
- motorstøj
- luftstøj (susen fra indblæsningsåbninger)
- vibration i kanaler

 

Luftbefugtning

Hvis det skønnes nødvendigt at befugte luften, må vandfordampere foretrækkes frem for vandforstøvere. Erfaringerne har vist, at der i befugtningsanlæg hurtigt kan opstå allergi- eller sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som kan spredes med vanddråberne fra et forstøvningsanlæg.
Efter en stilstandsperiode er risikoen for mikroorganismers tilstedeværelse særdeles stor. Selv efter en weekend er der nogen risiko. Der kræves derfor en regelmæssig, effektiv rengøring af befugtningsanlæggene. Det tilrådes at anlægget tømmes og renses, når det sættes ud af drift.
Befugtningsvandet må ikke indeholde giftige og sundhedsfarlige stoffer

 

Hygiejneventilation

Definition

Hygiejneventilation er den del af ventilationen, der er påkrævet for at fjerne sundhedsfarlige luftarter, dampe, støv, hede og lignende.
For mange stoffer findes "Hygiejniske Grænseværdier, HGV", der angiver den højeste gennemsnitlige koncentration, som en person kan udsættes for i 8 timer uden kendt skadevirkning eller væsentlig gene.
Koncentrationerne bør dog holdes så langt under grænseværdierne som muligt og et af midlerne hertil er ventilation.
HGV´erne gælder for sunde mennesker, men mennesker har forskellig modstandskraft. Man bør være opmærksom på, at HGV´erne er under stadig revision.

 

Eliminationsteknik

Substitution

Den bedste måde at hindre skadelige påvirkninger på er substitutionsmetoden, det vil sige at erstatte farlige arbejdsmetoder eller stoffer med ikke- eller mindre farlige.

 

Lukkede systemer

En anden mulighed er at spærre de farlige stoffer inde i ventilationsmæssigt lukkede systemer. Eksempler herpå er rensning af serigrafiske trykrammer i fuldautomatiske renseanlæg, blanding af farlige stoffer i "stinkskab" og udvaskning af fotopolymere trykplader i automatiske maskiner, hvor vaskevæsken cirkulerer inde i maskinen.Når man åbner ind til sådanne systemer, skal det undgås at dampe trænger ud, og så er man ovre i begrebet afsugning.

 

Afsugning

Kan problemet ikke klares på en anden måde, må man ved etablering af afsugning på stedet sørge for, at sundhedsskadelige luftarter, dampe, støv og røg ikke når menneskets indåndingszone.
Man skal her følge forureningens naturlige retning: luftarter eller dampe, der stiger opad, afsuges ovenfra - dampe, der falder nedad, afsuges forneden. Derved opnås den største effekt.
Kan man ikke det, må der anvendes så stor sugekraft, at forureningen "rives" med luftstrømmen. Dette indebærer ofte alt for store og unødige luftbevægelser med deraf følgende gener.
Det er vigtigt at være klar over, at sugeeffekten aftager meget stærkt med afstanden fra sugeåbningen. For at gøre afsugningen effektiv, er det vigtigt, at denne sker så tæt ved forureningsstedet som muligt, og det vil ofte sige, at man må benytte punktafsugning, altså ved hjælp af sugeledninger føre sugeåbningen helt hen til forureningsstedet.
Den største effekt får man ved at forsyne sugeåbningen med en passende udformet sugetragt, der giver afsugningsluften den nødvendige "gribekraft", så den effektivt kan rive forureningen med sig.

 

Styret luftstrøm

I modsætning til sugning vil en tilsvarende styret blæsning have en længererækkende virkning ud i lokalet. Man har erfaring for, at en kombination af en blæser, der "fejer" forureningen hen til en suger, er en god løsning.
Om indblæsning hedder det, at "der må ikke her ved opstå generende træk, og den tilførte erstatningsluft skal i fornødent omfang kunne opvarmes".

 

Varmegenvinding

Varmeveksling

Hvis tabet af varmeenergien i udsugningsluften er en økonomisk faktor, der skal tages hensyn til, kan en del af den genvindes ved at den udblæste luft passerer en egnet varmeveksler.

 

Recirkulation

Recirkulationen af forurenet udsugningsluft efter rensning tillades kun, når det af arbejdstilsynet skønnes forsvarlig.
Forurenet luft må ikke ledes til arbejdsrum eller arbejdssteder, hvor sådanne forureninger ellers ikke forekommer.

 

Måling og vurdering af ventilation

Ved et ventilationsanlæg er der ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt seks faktorer, der har betydning når anlæggets egnethed til at opfylde et bestemt ventilationsformål skal bedømmes eller aftales.
De seks faktorer kan enten vurderes eller måles:
- luftens temperatur i °C,
- luftens hastighed i m/sec,
- luftens bevægelsesretning,
- luftens relative fugtighed i RF% og
- transporteret luftmængde i m3/time eller luftskifte/time
- luftens arbejdshygiejniske kvalitet

Luftens temperatur kan måles med et almindeligt termometer, f.eks. fra mørkekammeret, men ønskes variationerne over f.eks. en arbejdsdag registreret, kan man anvende en termograf, der skriver målingerne ud på strimmel. Ofte kombineres temperaturmålinger med måling af luftens relative fugtighed i en termohygrograf.
Luftens hastighed måles ved brug af bl.a. et termoanemometer, men ved mere rolige forhold kan man med et ur og en røgpistol følge røgens bevægelser i nogle sekunder og måle den længde røgen har flyttet sig.
Hvis man alene vil have oplysning om, at der er en luftbevægelse, kan lette silkepapirstrimler anbragt passende steder gøre god fyldest.
Luftens bevægelsesretning kan registreres ved brug af et røgrør. Det ses, at man i en snæver vending bruger cigaretrøg, men da denne røg ofte er varmere end luften, vil den stige til vejrs og således ikke helt følge luftbevægelsen.
Lette silkepapirstrimler vil også her kunne bruges, hvis man mere permanent vil vide, om luften strømmer i en bestemt retning.
Luftens relative fugtighed kan som for lufttemperaturens vedkommende registreres af et skrivende instrument, en hygrograf, der som nævnt ofte ses kombineret med temperaturmåling i en termohygrograf.
Enklere måleinstrumenter, såsom hårhygrometer og psykrometer (et tørt og et vådt termometer) kan også anvendes. Til sidstnævnte kræves et nomogram.
Transporteret luftmængde er et udtryk for ventilationsanlæggets kapacitet og angives enten som den luftmængde anlægget kan flytte på en time udtrykt i m3/time, eller som det antal gange det ventilerede lokales samlede luftindhold udskiftes på en time udtrykt i antal luftskift/time.
De to tal hænger naturligvis sammen, og man skal bemærke, at udskiftningen i det sidste tilfælde ikke behøver at være reel.

 

Efterskrift

Nærværende branchevejledning nr. 3/1981 har været forelagt Arbejdstilsynet, der har udtalt, at tilsynet finder vejledningen udmærket og i god overensstemmelse med de krav og vejledninger, som Arbejdstilsynet praktiserer.

 

Litteraturliste

Poul Becher. Varme og Ventilation 1. Teknisk Forlag. København, 1971, 314 s.

Poul Becher. Varme og Ventilation 3. Teknisk Forlag. København, 1972, 350 s.

Brandteknisk norm vedrørende ventilations systemer. Dansk Ingeniørforening. København, 1971,14 s.

Erik Christophersen. Placering af friskluftindtag og afkastningsåbninger. VVS nr.12l 1970, 5 s.

Erik Christophersen. Ventilationstekniske målinger. SBI-anvisning 102. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm, 1975, 94 s.

Børge Fallentin. Luftforureninger på arbejdspladsen. Selskabet for Arbejdsmiljø. Teknisk Forlag. København, 1974, 48s.

Hvem har hvad til rensning af luft, røg og gasser. Tidsskriftet Teknik og Miljø nr. 7. 1975, 2. s.

Indeklima. Arbejdsmiljøfondet.

Niels Jonassen (red.). Termisk og atmosfærisk indeklima. Polyteknisk Forlag København, 1970, 592 s.

Klimaet. LO informerer 5. Fremad.

Ole Valbjørn et al. Fællesnordiske retningslinier for måling af de termiske indeklimaparametre
SBI-notat 47. Statens Byggeforskningsinstitut Hørsholm, 1975, 10 s.

Ole Valbjørn. Indeklimaets påvirkninger Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm.

Ole Valbjørn et al. Vejledning i måling af termisk indeklima. SBI-notat 48. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm, 1975, 25 s, 9 bilag.

Ole Valbjørn. Ventilation i industrien. Statens Byggeforskningsinstitut. HørsholmVentilation. LO Informerer 8. Fremad.

Arbejdstilsynets informationsbrochure om Termisk Miljø.

Arbejdstilsynets publikation 62. Hygiejniske grænseværdier - med seneste Bilag.

Arbejdstilsynets publikation 87. Arbejdshygiejniske luftforureningsmålinger.

Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder - håndbog. Arbejdsmiljøfondet 1981.

Seneste nyt:

Nyt nummer af Magasinet Grafisk BAR

MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE

læs mere

Nyt nummer af Magasinet Grafisk BAR

At skabe et godt arbejdsmiljø handler ikke kun om gode fysioterapiordninger og andre lignende tilbud

læs mere

Nyt nummer af Magasinet Grafisk BAR

I dette nummer kan du læse om digital print, om arbejdsmiljø på en avis i Nordtyskland og om...

læs mere

Få mere viden om håndtering af kemiske stoffer

Viden om kemiske stoffers farlighed har stor betydning for, at virksomheder og myndigheder kan...

læs mere

Fire pjecer om AMO

Grafisk BAR har udarbejdet fire pjecer om AMO, ”Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljøarbejde”,...

læs mere
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Grafisk BAR APV

  • Læs mere om støj

    Kik på billedet for at se hele pjecen
  • Arbejdsmiljødrøftelse

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Pjece om kontorarbejde

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Faresymboler - plakat

  • Har du ryggen fri?

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Om graviditet og arbejde

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Gør det færdigt!

  • Skrivebordets rovdyr

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • UV-vejledning

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Læs mere om MAL-Koder

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Pjece om ventilation

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Om maskinbeskyttelse

    Klik på billedet for at se hele pjecen i pdf format
  • Kompetenceudvikling

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

    Klik på billedet for at se magasinet
  • Tekniske hjælpemidler

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Faresymboler - pjece

  • Indkøb af maskiner

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Grafisk BARs publikationer

    Klik på billedet for at se hele pjecen
  • Magasinet Grafisk BAR

    Klik på billedet for at se magasinet
  • Om maskinbeskyttelse

    Klik på billedet for at se hele pjecen i pdf-format.
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR