BSR 3, Det grafiske Branchesikkerhedsråd, 1981
Orientering 3: om stoffer og materialer
Om arbejde med organiske opløsningsmidler (fx. toluen, terpentin, alkohol, benzin, petroleum m.fl.).
1. Er mærkningen rigtig?
Læs sikkerhedsreglerne på emballage og/eller medfølgende datablad, FØR produktet anvendes. Kontroller at alle farlige produkter er mærket med dansk tekst. Sørg for at alle produkter er korrekt mærkede. Ved omhældning til anden egnet emballage, skal mærkningen følge produkterne helt frem til brugeren.
2. Er emballagen rigtig?
Kemikalier må ikke opbevares i beholdere, der kan forveksles med emballage til nærings-, nydelsesmidler eller medicin.
Sæt låg på straks efter brugen .
Kander og beholdere med automatisk lukkende låg bør foretrækkes, fordi nogle ofte glemmer at sætte låg på og dermed bidrager til luftforureningen.
Selvom leverandøren har et ansvar, for såvel mærkning som emballage, fritager det ikke brugeren .
3. Kan et mindre farligt produkt anvendes? (substitution)
Brug så ufarlige produkter, som det er teknisk muligt, også selv om det er mere besværligt. Brug det grafiske produktkatalog ved valg af kemikalier.
Brug det færrest mulige antal kemikalier og det mindst mulige kvantum. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal tages med på råd ved valg af stoffer og materialer.
4. Hvorledes behandles affald?
Sørg for, at der altid er automatisk lukkende, tætsluttende metalbeholdere til brugte klude, tæt ved arbejdspladsen, samt at de tømmes regelmæssigt og under betryggende forhold. Gennemvædede klude har en stor fordampningsflade og bidrager derfor meget til luftforureningen. Hæld aldrig kemikalieaffald i vasken.
Lad ikke kemikalieaffald og rester stå og dampe i lokalet. Sørg for, på enhver måde, at begrænse fordampningen af kemikalier i arbejdslokalerne mest muligt.
5. Personlig hygiejne.
Undlad at spise eller ryge med forureninger på fingrene eller i forurenede omgivelser.
Undgå langvarig hudkontakt med kemikalier. Vask hænder ofte og altid før og efter toiletbesøg. Bliver dit arbejdstøj vædet af kemikalier, så skift og send det omgående til rensning.
Gå aldrig med våde klude i lommen.
Langvarig hudkontakt kan give hudoptagelse eller eksem.
6. Almen hygiejne.
Hold arbejdspladsen ren. Anmeld eventuelle defekter ved haner, rør m.m .
Fjern eventuelt spild hurtigst muligt. Rengør ikke store flader, f. eks. gulve, med opløsningsmidler. Sørg for at den til formålet etablerede udsugning bliver anvendt.
7. Hudbeskyttelse.
Beskyt din hud - den beskytter dig .
Brug egnet hudbeskyttelsesmiddel før arbejdet påbegyndes. Rens huden med egnet hudrensemiddel efter behov og påfør et nyt lag hudbeskyttelse.
Brug egnede beskyttelseshandsker ved særlige belastninger.
Ovennævnte regler om hudbeskyttelse bør også iagttages ved lignende belastninger i fritiden.
8. Anden beskyttelse.
Brug egnet forklæde ved risiko for spild af kemikalier på tøjet (f. eks. ved omhældning).
Når der er risiko for sprøjt og stænk - brug ansigtsskærm (visir).
Ved kortvarige kraftige dampbelastninger, f. eks. ved afvaskning, kan det være nødvendigt at anvende åndedrætsværn.
Kontroller at værnet er effektivt og skift det ud i tide.
Beskyttelsesmidler er personlige - hver person sit udstyr.
9. Brandfare.
Vær forsigtig med al åben ild og gnister, også statisk el, når der arbejdes med let antændelige stoffer. (Ses af produktets etiket).
Ryg ikke ved arbejde med brandfarlige stoffer og materialer. Sørg for, at brandslukningsmateriellet altid er i orden og at alle ved, hvor det er og kan bruge det.
10. Når skaden er sket (Hvis en eller flere er blevet syge).
Yd nødvendig førstehjælp.
Få dem til læge straks.
Undersøg forholdene. (Er andre udsatte?)
Informér sikkerhedsgruppen.
Husk at få tilfældet behandlet i virksomhedens sikkerhedsorganisation hurtigst muligt, med henblik på at undgå gentagelser.
Anmeld til Arbejdstilsynet, Sikringsstyrelsen og Forbundet.
Sikkerhed koster tid og penge
- sygdom koster mere tid og flere penge
Nærmere oplysninger kan indhentes hos organisationerne
