Montagevoks
BSR 3, Det grafiske Branchesikkerhedsråd, 1986
Orientering
Om montagevoks i den grafiske industri

Forord
På baggrund af arbejdsmiljømæssige undersøgelser foretaget blandt medlemmer af Dansk Typograf Forbund, kreds 2, gav mange udtryk for voksende frygt for, hvad voksprodukter kunne indeholde af eventuelle farlige stoffer.
Kredsens sikkerhedsudvalg lod herefter foretage en række undersøgelser med det sigte, at få reel oplysning om hvad voks indeholder, og hvilke forholdsregler der bør iagttages ved den daglige omgang med produktet, herunder de arbejdsmiljømæssige konsekvenser.
Resultatet af disse undersøgelser blev bekendtgjort i en publikation »Focus på voksprodukter i den grafiske industri« redigeret at typograf Kurt O.S.Hansen, Nakskov.
Publikationen slutter med et spørgsmålstegn ved voksets nøjagtige kemiske sammensætning og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af voks.
På baggrund heraf, vedtog Det grafiske Branchesikkerhedsråd at udarbejde en orientering herom.

Indledning
Denne orientering er blandt andet udarbejdet på baggrund af konsultationer hos Medicinsk-Kemisk Institut, Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, Arbejdstilsynet Kreds Storstrøms amt, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Mutagenlaboratoriet, Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg samt Arbejdsmiljøinstituttet.
Orienteringen omfatter ikke emballagevoks, men montagevoks der anvendes til montering af fotosats ved fremstilling af avissider samt anden papirmontage af tekst og billeder.

Arbejdsmiljøproblemer ved montagevoks
Eventuelle arbejdsmiljøproblemer ved montagevoks kan sammenfattes således:
et egentligt sundhedsmæssigt problem og
et arbejdshygiejnisk problem.
De nævnte to problemstillinger er ikke helt uafhængige, idet arbejdshygiejniske forhold kan medføre sundhedsmæssige problemer.
Det sundhedsmæssige problem
Ifølge producenters/leverandørers oplysninger består montagevoks af 3 hovedbestanddele:

1) et "bæremiddel" - normalt en paraffinvoks
2) et "blødgøringsmiddel" - normalt en paraffinolie
3) et "klæbemiddel" - kunstige eller naturlige harpikser.

Paraffinvoks og paraffinolie
Det anbefales, at man kun anvender montagevoks, hvor det angives, at det er fremstillet af renset (raffineret) paraffin og paraffinolie. Dette er en forudsætning for at risikoen for forekomster af polycycliske aromatiske kulbrinter (PAH: Polycycliske aromatiske hydrocarboner) er yderst ringe. Nævnte gruppe omfatter stoffer som for eksempel benzpyren.
Risikoen for dannelse af spaltningsprodukter ved opvarmning er ligeledes yderst ringe, idet paraffiner ikke indeholder umættede alifatiske carbonhydrider.
Ved at stille krav til leverandørerne om nøjere specifikation af paraffinvoks og paraffinoliers renhed, kan man sikre sig, at de ikke indeholder.
1) PAH (polycycliske aromatiske kulbrinter)
2) umættede kulbrinter (bemærk at jodtal på produktet helst skal være 0).
Kunstige eller naturlige harpikser
Kunstharpikser er et plastmateriale.
Når plast stivner (hærdning) ved fremstillingen, bindes små molekyler (monomere) sammen til det man med et kemisk udtryk betegner som kæder og netværk (polymere).
Resterende monomere, som ikke er bundet, vil kunne virke hud- og slimhindeirriterende.
Normalt er monomerindholdet så lavt (få ppm), at kunstharpiks vil være at foretrække fremfor naturharpiks, som i mange tilfælde er allergifremkaldende.

Det arbejdshygiejniske problem
Der kan udvikles generende dampe fra de varme voksbade. Dette skyldes oftest forkert indstillet eller defekt termostat. Det må sikres, at voksbadene ikke opvarmes til for høje temperaturer (maksimalt 80-90ºC), f.eks. med termosikring. Et termometer med urskala vil endvidere muliggøre en visuel kontrol.
Ved ilægning af voks skal det undgås, at der kommer voks ved siden af karret, idet der ved kontakt med varmelegemet kan opstå utilsigtede høje damp-og røgkoncentrationer.
Vokskarrene skal holdes rene. Gammel voks med bundfald vil kunne medføre lugtgener m.v., ligesom gammel fritureolie. Dette indebærer jævnlig fornyelse af voks og ikke blot genopfyldning.
Hvis disse simple forholdsregler ikke forbedrer situationen væsentligt, vil punktafsugning ved vokskarret kunne fjerne eventuelle røg- og dampproblemer.

Den daglige omgang med voks
Ved korrekt håndtering af montagevoks, skulle det være problemfrit at bruge dette.
Efterfølgende opsummeres det, der bør iagttages i den daglige omgang med voks:
- Køb voks af ren kvalitet, specificeret af leverandøren.
- Prøv eventuelt forskellige fabrikater.
- Temperaturen bør ikke overstige 80-90ºC.
- Kontroller jævnligt temperaturen på voksmaskinen, dels ved visuel kontrol og dels ved kontrol af termostatens stilling. Anskaf et termometer med urskala til visuel kontrol.
- Kontroller at termostaten ikke er defekt.
- Undgå spild af voks på varmelegemet.
- Hold vokskarrene rene.
- Jævnlig fornyelse af voks, ikke blot erstatning af svind.
- Flydende voks skal behandles med varsomhed.
- Vask hænder efter berøring med voks (anvend ikke for varmt vand).
- Beskyttelsescreme kan eventuelt benyttes (vandaktive ikke vandfaste).
- Anvend f.eks. lunkent vand eller "vinduesrens" som afvaskningsmiddel, og undgå afvaskningsmidler indeholdende organiske opløsningsmidler.
- Limstifter og/eller gennemsigtig tape kan anvendes som alternative klæbemidler.
- Installer eventuelt punktudsugning ved vokskarret.
-Ved brand må der ikke anvendes vand. Ilden skal slukkes (kvæles) med skumslukker, CO2eller andet.