Der findes en række ergonomiske faktorer, der kan påvirke graviditeten i en uheldig retning:

Skærmarbejde:

Tidligere havde man en mistanke om, at den elektromagnetiske stråling fra computerskærme kunne have en negativ effekt på graviditeten, men forskningen har ikke kunne finde nogen sammenhæng. I en stort anlagt undersøgelse a flere tusinde HK-ansatte kunne man således ikke finde nogen sammenhæng mellen, den tid de arbejdede ved skærmarbejdet i forhold til forekomsten af graviditetsproblemer.
I forhold til skærmarbejde og gravide, skal man nok være mere opmærksom på den fysiske variation for at undgå en eventuel nedsat blodforsyning til livmoder og foster. Derfor er det især vigtigt for gravide ved skærmarbejdspladser, at de kan variere arbejdet mellem siddende, stående og gående arbejde - eller indlægge tilstrækkelige "strække-ben-pauser" efter et længerevarende siddende og fastlåst arbejde.

Løft af tunge byrder:

Løft eller håndtering af tunge byrder anses for at kunne udgøre en risiko for graviditeten.
Gravide bør generelt undgå at foretage tunge løft og ikke mindst gentagne løft. Løft af byrder under 4-5 kg. anses normalt ikke at kunne skade fosteret.
Gravide bør højst løfte byrder på 10-12 kg. under de mest optimale løfteomstændigheder. D.v.s.:

• Løftet skal foregå midt foran kroppen (både når byrden løftes og når byrden sættes)

• Løftet skal forgå i en arbejdshøjde liggende mellem højden fra midten af ret til albuehøjde

• Byrden skal være beregnet til håndtering

• Man skal undgå at byrden også skal bæres under løftet - d.v.s. at man ikke skal gå med byrden

• Underlaget skal være stabilt

• Der skal være min. 2 minutter mellem hvert løft

Hvis de optimale løfteomstændigheder ikke er til stede bør vægtgrænsernede 10-12 kg. nedsættes forholdsmæssigt med antallet og graden af de forværrede løfteomstændigheder.
Den samlede daglige vægt, der løftes, bør ikke overstige 1.000 kg. på en arbejdsdag.
Fra begyndelsen af sjette-syvende graviditetsmåned halveres ovenstående løftegrænse.

Træk og skub:

Træk og skub anses for at kunne udgøre en risiko for graviditeten.
Gravide bør generelt undgå træk og skub af tunge vogne eller lignende - men især i sidste halvdel af graviditeten bør man være opmærksom på problemet.
Grænseværdien ved skub og træk for ikke gravide er 400 N ved igangsætning og 200 N, når man er kommet i gang med skub/trækket. Der er ikke angivet nogle anbefalede grænseværdier for gravide, men jeg vil anbefale, at man som tommelfingerregel bruger samme reduktion af grænseværdierne for løft af tunge byrder. Her er grænseværdierne sat til 20-25% af vægtgrænserne for ikke gravide.
Dette giver nogle maksimalt anbefalede skub/træk-kræfter på 100 N ved igangsætning og 50 N ved vedligehold.
For at kunne måle disse værdier skal man bruge et dynamometer, som vel kun de færreste arbejdspladser ligger inde med, men prøv evt. at tage kontakt til BST eller til arbejdstilsynet.
En anden mulighed er at kigge på de faktorer ved skub/træk, som har indflydelse på den nødvendige kraft-udfoldelse:

• Underlaget - dette bør være fast, vandret og uden huller eller forhøjninger

• Hjulene - disse bør være store og letløbende. Hjulenes retningsorientering ved igangsætning af skub/træk bør være i kørselsretningen.

• Vægten - denne bør være så lav som mulig og bør være ligelig fordelt på hjulene

• Håndtagene - disse bør være hensigtsmæssigt udformede og placeres hensigtsmæssigt, så trækkraften bliver parallel med underlaget (så man f.eks. undgår at noget af kraften bruges på at løfte vognen og lasten)

• Igangsætning - denne bør foregå i et roligt tempo og uden ryk

Langvarigt stående og/eller gående arbejde:

Langvarigt stående og/eller gående arbejde anses for at kunne udgøre en risiko for graviditeten.
Fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned bør arbejdet tilrettelægges, så der kan veksles mellem siddende og stående/gående arbejde.
Det siddende arbejde bør fordeles jævnt ud over arbejdsdagen og bør have en passende længde uden afbrydelser.
Man kunne f.eks. ved almindeligt dagarbejde lægge en halv times siddende arbejde midt på formiddagen og to perioder med siddende arbejde

på hver en halv times varighed om eftermiddagen.

Fysisk træthed og andre fysiske belastninger:

Den gravide kan have behov for at tage nogle hvilepauser på en passende hvileplads. Da behovet for variation med aflastning i arbejdet vil være stigende gennem graviditeten, bør der især i de sidste måneder af graviditeten være mulighed for dette.

Kombinationer af ovenstående:

Hvis den gravides arbejde kræver kombinationer af de ovenstående påvirkninger (f.eks. tunge løft og skub/træk) forøges risikoen for abort eller tidlig fødsel.
Kombinationer med andre ikke-ergonomiske påvirkninger vil også øge risikoen for abort eller tidlig fødsel. F.eks. kombinationer mellem ergonomiske og kemiske eller psykiske påvirkninger.

Kilde: At-vejledning A.1.8 februar 2002 "Gravides og ammendes arbejdsmiljø"