Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Fotopolymere

BSR 3, Det grafiske Branchesikkerhedsråd, 1980
Fotopolymere trykplader
Branchevejledning nr. 2

Forord
Allerede i begyndelsen af 1978 tog parterne i den grafiske industri gennem det daværende Fællesudvalg til behandling af sikkerheds- og arbejdsmiljøspørgsmål (forløberen for BSR 3) initiativ til at der blev udarbejdet generelle retningslinier for arbejde med fotopolymere trykplader (klicheer).
Resultatet af initiativet blev et af Arbejdstilsynet udarbejdet »emneblad« - det vil sige et internt dokument, beregnet for Arbejdstilsynets inspektører, der angiver hvilke krav og anvisninger disse skal fremføre overfor de virksomheder, der anvender de pågældende trykplader.
Pladernes teknologiske udvikling har medført en stadig stigende interesse og anvendelse og BSR 3 har fundet det nødvendigt at supplere det nævnte »emneblad« med denne branchevejledning, der ligesom de tidligere udsendte ikke kan betragtes som regler i juridisk forstand, men som råd fra Branchesikkerhedsrådet til virksomheder og medarbejdere.
Vi er af den opfattelse, at man ved iagttagelse af de her nævnte forholdsregler, samt ved anvendelse af almindelig sund fornuft kan opfylde arbejdsmiljølovens krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

John Niklasson
formand

Preben Kirstejn
næstformand

Peter Thorning

Hvad er fotopolymere plader?
Fotopolymere (lyshærdende) plader er en art klicheer til højtryk. I princippet er der tale om en tynd bæreplade, forsynet med et lag monomer (uhærdet plast). Ved bestråling med UV-lys (ultraviolet lys) gennem en negativ film, vil de bestrålede områder polymerisere (hærde). De ikke-bestrålede områder forbliver som monomer og udvaskes med vand eller kemikalier eller afblæses med luft til en vis dybde.
Processen kan variere noget efter type og fabrikat. Normalt er bærepladerne belagt med monomer plast, men der findes også typer hvor man selv foretager plastudstøbningen med flydende monomer.
Polymere plader (færdighærdede) anses ikke for at være farlige, hvorimod monomere (ikke færdighærdet plast) kan give overfølsomhed på hud og slimhinder. Direkte kontakt må derfor undgås gennem hele processen samt ved alle hjælpefunktioner.

Afrivning af dækfolie
Afrivningen af dækfolie kan give anledning til aerosoldannelse (udsendelse af små partikler i luften), især ved afrivning med en hurtig bevægelse. Enten bør dækfolien trækkes langsomt af eller der må etableres punkt udsugning. Dækfolien må opbevares forsvarligt til den fjernes fra arbejdsrummet. Berøring af foliens underside kan give overfølsomhedseksem ved gentagen berøring.
Afrivningen kan ved metalplader også give anledning til snitskader på den skarpe metalkant. En pålimet »flap« på folien eller aftagning med værktøj (pincet) kan mindske denne risiko.

Bestråling
Ved bestråling med UV skal det sikres, at de ansattes hud og især øjne ikke udsættes for bestråling. Lyskilden skal afskærmes effektivt. I forbindelse med UV-lys dannes der ozon af luftens ilt. Afsugning af ozonen kan være påkrævet.
Endelig kan bestrålingen give anledning til varmebelastning.

Udvaskning
Alt efter pladetype og -fabrikat kan fjernelse af monomeren foregå med vand eller med forskellige organiske opløsningsmidler. Udvaskning med organiske opløsningsmidler kan give høje dampkoncentrationer. Monomeren kan også blæses af med luftkniv, hvilket giver meget kraftig aerosoldannelse. I begge tilfælde må processen foregå i lukket system med kraftig udsugning. Lokalet skal derudover have mekanisk rumventilation.

Tørring
Efter udvaskning skal pladen tørres og færdighærdes, ofte i særlig ovn med U V-bestråling.
Ved tørring med kraftig trykluft udvikles meget aerosol og damp indeholdende både opløsningsmidler og monomerer. Der må også ved tørring træffes effektive foranstaltninger i form af indkapsling af processen, udsugning og almen ventilation.

Håndtering af plader
Grundet de skarpe metalkanter, må der udvises stor forsigtighed ved al håndtering af plader. Det anbefales at bruge egnede beskyttelseshandsker og at transportere pladerne i kurv eller lignende.

Regenerering
Regenerering af opløsningsmiddel ved destillation indebærer særlig risiko, da man har såvel opløsningsmiddel som monomer ved høj temperatur.
Processen, herunder aftapning af destillationsrest, bør ske i lukket system. Der foreskrives mekanisk rumventilation, velegnet arbejdsdragt med plastforklæde, gummihandsker og beskyttelsesbriller samt egnet åndedrætsværn til disposition.

Rengøring
Ved rengøring af plader, teknisk udstyr og lokale, er det væsentligt at man undgår direkte kontakt med sundhedsskadelige stoffer og materialer. Dette kan først og fremmest opnås ved at undgå de mest skadelige stoffer. Brug så vidt muligt alkaliske rengøringsmidler. Hvor det er nødvendigt at anvende organiske opløsningsmidler, bør der vælges produkter som er lidet flygtige d.v.s. produkter med højt kogepunkt, 200º C eller derover, samt benyttes rene og hele handsker der slutter tæt om underarmen og eventuelt supplere med egnet beskyttelsescreme som fornys mindst hver 4. time.

Generelle foranstaltninger.
Den fremherskende risiko i forbindelse med fotopolymere trykplader er overfølsomhedsreaktioner i hud og slimhinder, i form af eksem eller astmalignende lidelser. Sørg derfor altid for effektiv hudbeskyttelse og god personlig hygiejne.
Undgå især langvarig hudkontakt. Det kan næppe undgås at få allergifremkaldende stoffer på huden. Når det sker skal de omgående fjernes med vand og sæbe. En kortvarig hudkontakt er i reglen uskadelig. Derfor skyl altid hurtigt og grundigt.
Sørg altid for effektiv udsugning overalt hvor der er risiko for støv, småpartikler og dampe fra opløsningsmidler og monomerrester (partikler af ikke-færdighærdet plast).
Tag ringe, armbånd, halskæder, armbåndsur o.l. af under arbejdet, da der kan sætte sig noget under disse genstande som kan give anledning til irritation eller eksem.
Vask hænder tit og altid før og efter toiletbesøg, måltider og rygepauser.
Brug beskyttelsespåklædning og øjenværn overalt hvor der er risiko for sprøjt og stænk.
Brug skånsomme midler til hudrensning, således at hudens naturlig modstandskraft bevares.
Der bør udvises stor forsigtighed ved håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald (lukkede beholdere). Vær opmærksom på risikoen for læsioner fra skarpe kanter på plader og pladeklip.

Afslutning
Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser foreskriver at man i valgsituationer altid skal vælge den mindst farlige fremgangsmåde og de mindst farlige stoffer, også selvom det i visse tilfælde er fordyrende for produktionen. (Det kan være billigere på længere sigt).
I tvivlstilfælde kan nærmere oplysninger indhentes i de respektive organisationer eller i BSR 3.

Litteraturliste
Emneblad nr. 70 - 1: Fotopolymerteknik i den grafiske branche. Arbejdstilsynet.
Overlæge Niels Bang Pedersen: Allergisk kontakteksem af fotopolymeriserende trykplader. Artikel i Pas på! nr.8/79.
Photopolymerplate report. Artikel i Printing Trades Journal okt. 77.
Ny teknik - og hva´ så? Dansk Typograf-Forbund, Kreds 5.

Seneste nyt:

Vi er gode til at tage tingene i opløbet

På Mammens Emballage uden for Århus er der kort fra tanke til handling, og derfor kan man holde...

læs mere

Mere fokus på banale ulykker

Banale ulykker udgør 98 procent af alle ulykker og koster virksomhederne dyrt. Magasinet Grafisk...

læs mere

Velkommen på arbejdsmarkedet

Velkommen på arbejdsmarkedet. Dette kunne være en passende introduktion til et ungt menneske, der...

læs mere

Gode råd fra arbejdsmiljølederen

Hvordan er man en god arbejdsmiljøleder, og hvilke tiltag har givet bonus. Læs de gode råd fra...

læs mere

Fem skarpe til Jens Jensen

Magasinet Grafisk BAR har sat Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen stævne for at høre noget om...

læs mere
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Læs mere om MAL-Koder

  • Skrivebordets rovdyr

  • Pjece om kontorarbejde

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Pjece om ventilation

  • UV-vejledning

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Om maskinbeskyttelse

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Faresymboler - pjece

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Om maskinbeskyttelse

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Indkøb af maskiner

  • Læs mere om støj

  • Om graviditet og arbejde

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Faresymboler - plakat

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Har du ryggen fri?

  • Grafisk BAR APV

  • Grafisk BARs publikationer

  • Tekniske hjælpemidler