BSR3 - Det grafiske Branchesikkerhedsråd 1981
Orientering 1: om stoffer og materialer

Chlorerede kulbrinter
Chlorerede kulbrinter er en gruppe organiske opløsningsmidler med chlorindhold, hvilket normalt fremgår af navnet.

Til denne gruppe hører f.eks.:
Chloroform - også kaldet Trichlormethan
1,2-dichlorethan - ogå kaldet Ethylendichlorid, chlorethylen
1,2-dichlorethylen -også kaldet Acetylendichlorid
Methylenchlorid - også kaldet Dichlormethan
Perchlorethylen - også kaldet Per, tetrachlorethylen
Tetrachlorkulstof -også kaldet Tetra, tetrachlormethan, carbontetrachlorid
1,1,1-trichlorethan - også kaldet Methylchloroform, chlorotene
Trichlorethylen - også kaldet Tri

Hvis et eller flere af stofferne i denne gruppe indgår i et produkt (sammensat blanding), i en sådan mængde, at det har sundhedsmæssig betydning, skal navnet på stoffet eller stofferne fremgå af etiketten.

Virkninger
De chlorerede kulbrinter er i nogen grad slimhindeirriterende og har i øvrigt de ulemper som er typiske for organiske opløsningsmidler. Dampene kan give anledning til hovedpine, svimmelhed, kvalme og døsighed. De affedter huden og kan dermed bane vejen for eksem. Indånding af dampene kan sløve eller beruse. Indåndet i større koncentrationer er visse af disse stoffer bedøvende eller direkte dødbringende (f.eks. chloroform). De virker kraftigt på centralnervesystemet og kan give varige skader (hjerneskader) samt skader på det perifere nervesystem, i reglen som snurren i fingrene. Chlorerede kulbrinter er mere tilbøjelige til at skade lever og nyrer end de fleste andre opløsningsmidler. Dette gælder især tetrachlorkulstof (som er på giftlisten) og chloroform. Enkelte chlorerede kulbrinter er mistænkt for at være kræftfremkaldende og fosterskadende.
Undgå at dampene udslettes for varme eller ultraviolet lys, herved kan der nemlig opstå en spaltning. Ved ca. 400-450º C spaltes chlorerede kulbrinter til chlorbrinte (saltsyre) og phosgen. Phosgen er en krigsgas der virker lammende på åndedrætsvejene. Der må således ikke arbejdes med åben ild eller lignende i nærheden af disse stoffer. Flere af de chlorerede kulbrinter er ikke brandfarlige, men der må ikke ryges i nærheden alligevel. Dampene er i sig selv farlige, men hvis de suges gennem en glød, opvarmes de til over spaltningstemperaturen og omdannes dermed til giftgas, som ovenfor beskrevet.

Synergisme (Forstærkende samspilseffekt)
Vær opmærksom på at de beskrevne virkninger af chlorerede kulbrinter forstærkes væsentligt ved samtidig tilstedeværelse af alkohol. Der må i så fald ikke blot regnes med en sammenlægning af effekterne.
Isopropylalkohol, som i sig selv ikke er særlig farlig, virker meget forstærkende på virkningen af chlorerede kulbrinter når de optræder sammen. Undgå derfor produkter der indeholder både chlorerede kulbrinter og alkohol. Selv om stofferne ikke forekommer i det samme produkt, kan de meget vel forekomme sammen i den indåndede luft, hvis man et sted i lokalet anvender chlorerede kulbrinter og i anden forbindelse anvender produkter indeholdende alkohol. Samme forstærkende effekt opnås naturligvis hvis man drikker alkohol medens man er udsat for, eller har optaget, chlorerede kulbrinter. De chlorerede opløsningsmidler virker omtrent som antabus.(Giver lav alkoholtolerans).

Lang halveringstid
Med halveringstiden menes den tid det tager før den mængde, man har optaget i organismen er faldet til det halve. For chlorerede kulbrinter er halveringstiden i reglen ret lang. F.eks. for trichlorethylen er den ca. 40 timer. Dette betyder at når en person gennem en hel arbejdsdag har optaget trichlorethylen, som dampe, i organismen (især i fedtvæv), tager det ca. 40 timer fra påvirkningens ophør før koncentrationen, f.eks. i hjernens fedtvæv, er faldet til det halve, yderligere 40 timer før det er faldet til en fjerdedel osv. Vær opmærksom på at man ved en ny arbejdsdags begyndelse ikke starter på et nulpunkt, men derimod hele tiden bygger ovenpå en ikke udskilt mængde. Selv efter en weekend er man ikke nede på nul.

Hvad kan der gøres?
Den første overvejelse må være om produktet kan udskiftes med et ufarligt eller i det mindste mindre farligt.
Dernæst må overvejes om processen kan udføres i et lukket system, uden kontaktmulighed mellem farlige stoffer og de beskæftigede.
Er ingen af disse muligheder gennemførlige eller tilstrækkelige, må der etableres en udsugning som effektivt sikrer at skadelige stoffer fjernes fra indåndingszonen. Som absolut sidste udvej, i tilfælde hvor andre løsninger ikke er mulige, må der anvendes egnede, effektive åndedrætsværn. Dette sidste bør kun accepteres ved kortvarige arbejdsprocesser, jfr. gældende bekendtgørelser.

Hvad kan man selv gøre?
Begræns altid luftforureningen ved at holde beholdere lukkede når de ikke er i brug. Lad aldrig fugtige klude og tvist ligge fremme og dampe. Smid altid sådanne klude i beholdere med tætsluttende låg straks efter brugen. Gå aldrig med fugtige klude eller tvist i lommen. Den langvarige hudkontakt med opløsningsmidler kan give eksem.
Læs i øvrigt altid den arbejdshygiejniske brugsanvisning for de stoffer, der arbejdes med.

Litteraturliste
Hvor farlige er de organiske opløsningsmidler? SAM, Teknisk Forlag.
Arbejdsmiljø fra A til Ø, Sven Ove Hansson, Fremad/AOF.
Kemikalier og sikkerhed, Teknisk Forlag.
Risikofaktorer ved kemiske stoffer, Arbejdsmiljøfondet.

Nordiska expertgruppen för grænsværdesdokumentation:
3. Trikloretylen, Arbete och Hälse 1979:13.
5. Metylenklorid, Arbete och Hälse 1979:15.

Synergisme, Ulla Lund Christensen, Pas på 10/78.
Grafisk/kemisk miljø, Dansk Typograf-Forbund, KSU 1, København.