BSR 3
Det grafiske Branchesikkerhedsråd 1984
Orientering 4: om stoffer og materialer:
Aromatiske kulbrinter

Aromatiske kulbrinter er en gruppe organiske opløsningsmidler, hvis dampe alle er tungere end luft, og hvortil typisk hører:

Navne:
toluen - også kaldet toluol, methylbenzen
xylen - også kaldet xylol, dimethylbenzen
benzen - også kaldet benzol, stenkulsnafta, cyklohexatrien
styren - også kaldet styrol, fenylethylen, vinylbenzen, monostyren
trimethylbenzen - også kaldet mesitylen
pseudo-cumen

Hvis et eller flere af stofferne i denne gruppe indgår i et produkt (sammensat blanding) i en sådan mængde, at det har sundhedsmæssig betydning, skal navnet på stoffet eller stofferne fremgå af etiketten. De aromatiske kulbrinter er alle brand- og eksplosionsfarlige.

Virkninger:
Indånding
Aromaterne virker berusende og i kraftige doser bedøvende. De første symptomer er i reglen ildebefindende, kvalme, appetitløshed, svimmelhed og hovedpine. Senere kan der også opstå mere varige symptomer i form af overvældende træthed, initiativløshed, nervøsitet, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær, især på nærhukommelsen, samt prikken og stikken i arme og ben. Derudover kan der opstå, i reglen forbigående, lever- og nyreskader. I værste fald kan der ske varig skade på centralnervesystemet, bl.a. i form af cellehenfald i hjernen. Aromaterne optages meget hurtigt i organismen. Der optages under arbejde 2-3 gange så meget som under hvile, ved samme luftkoncentration.

Huden
De aromatiske kulbrinter er kraftigt affedtende også på huden, hvilket kan medføre hudirritationer, rødmen, sprækker og sår på huden, og dermed kan de bane vejen for eksem. Derudover kan de i varierende grad trænge ind i organismen gennem huden. Denne risiko er specielt af betydning, hvis der er sår eller rifter i huden.
De almindeligste aromatiske kulbrinter er monocykliske.

De mest anvendte
Toluen er den mest anvendte blandt de aromatiske kulbrinter. Toluen er letflygtig. De fleste vil kunne lugte toluen ved koncentrationer på omkring halvdelen af den nugældende grænseværdi (100 ppm), men lugtesansen kan aftage ved tilvænning.
Xylen har stort set samme virkninger som toluen, men anses for mindre nerveskadende. Xylen er tungere og mindre flygtig og på grund af sin lugt mere advarende. Kan normalt lugtes ved lavere koncentrationer end toluen (ved 20-40 ppm).
Benzen anses for at være det farligste stof i gruppen aromatiske kulbrinter og er på giftlisten. Benzen må ikke anvendes til industrielle formål, men kan optræde i små mængder som forurening i visse produkter, f. eks. i motorbenzin. Benzen er påvist kræftfremkaldende for mennesker (leukæmi -blodkræft). Derudover er det mistænkt for at kunne medføre fosterskader.
Udover de virkninger, der er beskrevet indledningsvis generelt for aromater, kan benzen medføre kramper og bevidstløshed, risiko for hjertepåvirkning, blodmangel (anæmi), blødningstilbøjelighed (næseblod) samt øget infektionsfølsomhed.
Terpentin er et blandingsprodukt, der overvejende består af alifatiske kulbrinter, men som normalt indeholder 16-17% forskellige aromatiske kulbrinter.

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH: Polycycliske aromatiske hydrocarboner).
Denne gruppe omfatter stoffer som:

Navne:
benzpyren - kaldes også benzo(a)pyren
dibenzpyren - kaldes også dibenzo(a)pyren
benzanthracen - kaldes også benz(a)antracen
dibenzanthracen - kaldes også dibenz(a)anthracen
benzfluoranthen - kaldes også benzo(b)fluoranthen

Disse stoffer er alle betegnede som muligt kræftfremkaldende for mennesker. (Har fremkaldt kræft ved dyreforsøg).
Stofferne i denne gruppe forekommer i meget små mængder bl.a. i mineralolie, som indgår i farvefremstilling. I carbon black bindes PAH-substanserne stærkt til sodpartiklerne. Ved indånding af farvestøv (forekommer især ved højtryksrotation) har man imidlertid ikke kunnet iagttage udskillelse af PAH i kropsvæskerne. Selv ved intensiv kemisk behandling af carbon black er det meget vanskeligt at udskille PAH-substanser fra sodpartiklerne. Der er ikke hermed taget stilling til de arbejdsmiljømæssige farvestøvningsproblemer.

Hvad kan der gøres?
Den første overvejelse må være, om produktet umiddelbart kan udskiftes med et ufarligt eller i det mindste mindre farligt, eller om det eventuelt kan udskiftes gennem ændring af metode eller recept.
Dernæst må overvejes, om processen kan udføres i et lukket system, uden kontaktmulighed mellem farlige stoffer og de beskæftigede.
Er ingen af disse muligheder gennemførlige eller tilstrækkelige, må der etableres en udsugning, som effektivt sikrer, at skadelige stoffer fjernes fra indåndingszonen. (Se branchevejledning nr. 3, Ventilation generelt).
Som absolut sidste udvej, i tilfælde hvor andre løsninger ikke er mulige, må der anvendes egnede, effektive åndedrætsværn. (Se branchevejledning nr. 5, Arbejdstøj og personlige værnemidler).
Der henvises i øvrigt til BSR 3´s orientering 3, »10 gode råd« om arbejde med organiske opløsningsmidler.

Litteraturliste
Hvor farlige er de organiske opløsningsmidler? SAM, Teknisk Forlag.
Arbejdsmiljø fra A til Ø, Sven Ove Hansson. Fremad/AOF.
Kemikalier og sikkerhed. Teknisk Forlag.
Risikofaktorer ved kemiske stoffer. Arbejdsmiljøfondet.
Stoffer og materialer i grafiske virksomheder. Arbejdsmiljøfondet/BSR 3.
Arbejdsmiljø i gratiske virksomheder, Håndbog. Arbejdsmiljøfondet/BSR3.
Nordiska expertgruppen för grånsvårdesdokumentation:
2. Toluen, Arbete och Hälse 1979:5
10. Xylen, Arbete och Hälse 1979:35
20. Benzen, Arbete och Hälse 1981:3
Eksponering af mennesker for mineralsk terpentin, Arbejdstilsynet/Arbejdsmiljøinstituttet. Rapport nr. 2/1979, rapport nr.3/1979 og rapport nr. 4/1979.
Polyaromater i arbetsmiljön, Arbete och Hälse 1980:1
Branchevejledning nr. 3, Ventilation generelt, BSR 3.
Branchevejledning nr. 5, Arbejdstøj og personlige værnemidler, BSR 3.
BSR 3, Orientering 1: om stoffer og materialer. Chlorede kulbrinter.
BSR 3, Orientering 3: om stoffer og materialer. 10 gode råd.