1982
Arbejdstøj og personlige værnemidler
Branchevejledning nr. 5

 

Forord

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø, omfatter begreberne almindeligt arbejdstøj, særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
Bekendtgørelsen indeholder de generelle regler om arbejdstøj og personlige værnemidler, men da der på et sådant område er betydelige forskelle på arbejdsforholdene, og dermed også på beklædningen i de forskellige brancher, er det i bemærkningerne til bekendtgørelsen nævnt at:
» De relevante branchesikkerhedsråd bør inddrages ved afgrænsningen mellem almindeligt arbejdstøj og særligt arbejdstøj både ved udarbejdelse af regelsæt og ved behandling af ankesager«.
På denne baggrund har Det grafiske Branchesikkerhedsråd søgt at afklare forholdene og er nået frem til følgende vejledning om arbejdstøj og personlige værnemidler i den grafiske branche. Vejledningen kan ikke betragtes som regler i juridisk forstand, men som råd fra Branchesikkerhedsrådet til virksomheder og medarbejdere.

John Niklasson
formand

Preben Kirstejn
næstformand

Peter Thorning

 

Definition

ALMINDELIGT ARBEJDSTØJ er en beklædning, der kan anvendes, hvor der ikke er særlige sikkerheds- eller sundhedsmæssige krav til påklædningen. Det skal være hensigtsmæssigt i den aktuelle arbejdssituation.
SÆRLIGT ARBEJDSTØJ er tøj, der er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for den ansatte. Det skal have særlige egenskaber og/eller udformning.
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER er alle former for udstyr, som skal beskytte brugeren mod påvirkninger af såvel fysisk som kemisk art.

Parternes pligter

ARBEJDSGIVEREN er i henhold til arbejdsmiljøloven ansvarlig for, at arbejdsforholdene i enhver henseende er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarlige. Han skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdsprocesserne, give de fornødne oplysninger om risikoen ved arbejdet, samt sørge for den nødvendige instruktion og oplæring i farefri udførelse af arbejdet, både med hensyn til ulykker og arbejdsskader.
I forbindelse med arbejdstøj og værnemidler siger reglerne:
» Hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler«. Det vil sige, hvor der trods forskriftsmæssig brug af maskiner og værktøj og overholdelse af gældende sikkerhedsregler alligevel består en særlig risiko, der vil kunne undgås eller begrænses ved brug af særligt arbejdstøj eller personlige værnemidler.
Det udstyr, der henhører under kategorierne særligt arbejdstøj eller personlige værnemidler skal frit stilles til rådighed af arbejdsgiveren, som også skal sørge for og bekoste vedligeholdelse og rengøring.
Hører påklædningen under begrebet »almindeligt arbejdstøj«, betales det af brugeren selv, medmindre andet er aftalt ved overenskomst eller husaftale. Arbejdsgiveren skal sørge for, at særligt arbejdstøj og personlige værnemidler bliver benyttet under hele arbejdsprocessen. Han skal ved skiltning angive det område, hvor udstyret skal benyttes, hvilket udstyr der er påkrævet, samt sørge for instruktion om risikoen ved ikke at benytte udstyret eller ved forkert anvendelse.
Det skal understreges, at der i langt de fleste tilfælde er tale om udstyr, der anvendes personligt. Heraf følger, at flere personer normalt ikke kan benytte samme udstyr, medmindre der foretages en forsvarlig rengøring i visse tilfælde også desinfektion, inden udlevering til en anden person. For eksempel, hvor åndedrætsværn er nødvendigt, må der ikke stilles masker til rådighed til fælles afbenyttelse.
Udstyret skal være sådan konstrueret, at det yder den tilsigtede beskyttelse og må ikke medføre unødige gener eller forringe muligheden for brug af korrigerede hjælpemidler, for eksempel briller eller høreapparat.
Hvor udstyret medfører særlige ulemper eller belastninger, kan det være nødvendigt at begrænse anvendelsestiden.
ARBEJDSLEDEREN skal medvirke ved at sørge for, at det nødvendige udstyr er til stede og bliver anvendt, hvor det er påkrævet.
DE ANSATTE er forpligtede til at bruge det udleverede udstyr under hele arbejdets udstrækning samt medvirke til, at det virker efter sin hensigt. Endelig er de ansatte forpligtede til at melde eventuelle fejl og mangler til sikkerhedsgruppen eller til arbejdsgiveren. I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler skal arbejderen bruge arbejdstøj, der er hensigtsmæssigt og afpasset efter arbejdets art.
LEVERANDØRERNE er forpligtede til at sørge for, at udstyret yder den tilsigtede beskyttelse, samt at det ikke medfører unødige gener og ulemper. De skal sørge for godkendelse og nødvendig mærkning. Endelig skal leverandøren medlevere en brugsanvisning på dansk om brug, opbevaring og vedligeholdelse samt om eventuel begrænsning i holdbarheden.

Afgrænsning og eksempler

I en række tilfælde vil man på grafiske arbejdspladser kunne komme i tvivl om afgrænsningen mellem almindeligt og særligt arbejdstøj. Som generel regel henvises til denne vejlednings og bekendtgørelses definitioner. Se endvidere nedenstående oversigt over almindeligt forekommende former for særligt arbejdstøj, personligt udstyr og personlige værnemidler i de grafiske brancher.
Anskaffelse og brug afhænger altid af den konkrete arbejdssituation, idet arbejdstilsynet ikke har taget stilling til, om der i de nævnte arbejdssituationer kan kræves de nævnte værnemidler, og/eller om disse yder en tilstrækkelig beskyttelse.

Ved processer, hvor der er risiko for sprøjt eller stænk fra syrer, baser, organiske opløsningsmidler eller andet, kan det være nødvendigt med særligt arbejdstøj, der yder effektiv beskyttelse mod gennemtrængning af netop de stoffer, der aktuelt er tale om. Det kan derudover være nødvendigt at anvende personlige værnemidler som beskyttelsescreme eller handsker samt briller eller ansigtsskærm (visir). Endelig kan det være nødvendigt ved kraftige, kortvarige belastninger med gasser, dampe eller støv at benytte egnet åndedrætsværn.
Ved alle former for værnemidler bør man hos leverandøren sikre sig, at de beskytter effektivt mod netop det, der aktuelt er brug for, samt at materiellet er godkendt. For eksempel er der beskyttelsescremer, der beskytter mod vandopløselige stoffer, og andre der beskytter mod organiske opløsningsmidler. Nogle handsketyper er særligt effektive over for visse stoffer, men beskytter ikke mod andre. Sørg altid for at handsker er rene indvendige, da de ellers vil skade mere, end de gavner. For at undgå for kraftig håndsved, som også kan nedbryde hudens modstandskraft, kan det være en god ide at benytte bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne. Ved brug af filtermasker er det meget vigtigt, at der anvendes filtre afpasset efter forureningens art - spørg leverandøren. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at når gasfiltrene er mættede, beskytter de ikke længere - skift filtre i tide. Hvor tit der skal skiftes filter, afhænger af filterkapacitet, forureningens koncentration og arbejdsbelastningen. For eksempel under normale afrensnings- og afvaskningsarbejder må der i almindelighed regnes med 2-3 timers effektiv brug. Masker med dobbeltfiltre giver normalt mindre ubehag, fordi der er mindre åndedrætsmodstand. Ved brug af sådanne masker skal man sikre sig at de altid er udstyret med 2 ens filtre - aldrig f.eks. støvfilter på den ene side og gasfilter på den anden.

Rådgivning

I tvivlstilfælde kan parterne søge rådgivning hos leverandørerne af arbejdstøj og personlige værnemidler, som naturligt vil være interesserede i at sælge det bedst egnede. Det er derfor en fordel at vælge leverandører, der råder over et rimeligt udvalg af beskyttelsesudstyr til de enkelte formål.
Rådgivning kan naturligvis også søges i organisationerne, i Det grafiske branchesikkerhedsråd eller hos Arbejdstilsynet.

Fortolkning og klage

I tilfælde af tvivl om hvorvidt en arbejdsproces kræver anvendelse af særligt arbejdstøj eller personlige værnemidler, bør spørgsmålet først og fremmest søges afklaret i virksomhedens sikkerhedsorganisation, eller hvor der ikke er en sådan, mellem arbejder og arbejdsgiver.
Opnås der ikke enighed herved, kan spørgsmålet forelægges for BSR 3 eller den lokale Arbejdstilsynskreds.
En afgørelse eller et påbud fra Arbejdstilsynet kan af begge parter indankes for Direktøren for Arbejdstilsynet inden for en frist af 4 uger. Direktørens afgørelse kan tilsvarende ankes til arbejdsministeren, ligeledes inden for en frist af 4 uger, regnet fra direktørens afgørelse.

Litteratur

Lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 681 af 23. december 1975 med senere ændringer).
Bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler nr. 32 af 29. januar 1979.
Arbejdstilsynets til enhver tid gældende publikationer om personlige værnemidler:
Almene bestemmelser
Sikkerhedsfodtøj
Briller
Høreværn
Å ndedrætsværn
Hjelme.
Arbejdsmiljøfondets sikkerhedskatalag.