BSR 3 - Det grafiske Branchesikkerhedsråd 1985
Orientering
1. Definition
Åndedrætsværn er personlige beskyttelsesmidler, der har til formål enten at rense forurenet luft før indånding eller gøre den ansatte uafhængig af den nærmest omgivende luft.
Å ndedrætsværn deles derfor op i grupperne:
- Filtermasker
- Luftforsynede masker.
Filtermasker kan forsynes med enten støvfilter, gasfilter eller kombinationsfilter (støv- og gasfiltre).
Luftforsynede masker kan være:
a Selvsugermasker
b Trykluftmasker (mekanisk lufttilførsel)
c Trykflaskeapparater (personbårne trykflasker).
2. Hvad skal der beskyttes imod?
Inden der tages stilling til, om der skal anvendes åndedrætsværn, skal det undersøges, om den aktuelle forurening på rimelig teknisk/økonomisk vis kan undgås eller begrænses til et ufarligt niveau.
Endvidere undersøges:
- om farlige stoffer kan erstattes med ufarlige eller mindre farlige,
- om produktionsmetoderne kan ændres således, at de bliver mindre belastende,
- om luftforureningen effektivt kan fjernes eller begrænses ved udsugning og ventilation.
Brugen af åndedrætsværn bør normalt kun vælges som løsning, hvor der er tale om kortvarige, lejlighedsvise udsættelser for generende eller sundhedsfarlig luftforurening.
Hvis undersøgelserne fører til, at der skal benyttes åndedrætsværn for at imødegå sundhedsfaren, skal det klarlægges, om der er tale om dampe, gasarter eller støv (eventuelt kombinationer heraf) samt forureningens nærmere beskaffenhed, koncentration og virkninger på åndedrætsorganer, øjne, hud m.v.
3. Valg af åndedrætsværn
Ved valg af type åndedrætsværn bør man sikre sig, at den valgte type yder tilstrækkelig effektiv beskyttelse mod netop den forureningsart, man er udsat for. Det er ligeledes vigtigt, at den valgte type åndedrætsværn medfører mindst muligt ubehag for brugeren, da det ellers kan tilskynde til undladelse af brugen af åndedrætsværn.
Maske
Halvmaske, der de mest anvendte i den grafiske industri, anvendes, hvis der udelukkende er tale om at hindre indånding af forureningen.
Helmaske anvendes, hvis forureningen også virker irriterende på øjnene. Det er i dette tilfælde vigtigt at vælge en masketype, der giver tilstrækkeligt udsyn under arbejdsprocessen.
Filtre
a. Støvfiltre må kun anvendes alene, hvis der er sikkerhed for, at der ikke samtidig med støvudsættelsen er sundhedsfarlige koncentrationer af gasarter eller dampe. Der findes kombinationsfiltre, som beskytter mod såvel støv som gasser og dampe. Masker med dobbeltfiltre giver normalt mindre åndedrætsmodstand, men er tungere. Ved brug af sådanne masker skal man sikre sig, at de altid er forsynet med to ens filtre, aldrig f.eks. støvfilter på den ene side og gasfilter på den anden.
Ved brug af filtermasker, såvel støv- som gasfiltre, er den tid, der må arbejdes med filtermasken, begrænset. Arbejdstilsynet anbefaler, at brugen af filtermasker begrænses til sammenlagt højst 3 timer på en arbejdsdag (jfr. Arbejdstilsynets publikation 69). Filtermasker er ikke egnede i forbindelse med hårdt fysisk arbejde, da åndedrætsmodstanden i de fleste tilfælde vil være for belastende
b. Gasfiltre
Ved udsættelse for gasarter og dampe er det meget væsentligt at sikre sig, at den anvendte filtertype yder en effektiv beskyttelse mod netop den aktuelle forurening. Hvis der udover forureningen er risiko for, at der er eller kan opstå iltmangel, skal der anvendes luftforsynede masker.
Arbejdstilsynets tabel over egenskaber ved forskellige typer åndedrætsværn (publikation nr. 69, side 20, 21 og 22 er gengivet i denne orientering).
Luftforsynede masker er de sikreste, da de yder effektiv beskyttelse uanset forureningens art og koncentration. De giver ikke åndedrætsmodstand, men nedsætter til gengæld den frie bevægelighed, når luften tilføres med slange fra stationær kilde eller fra det fri.
a. Selvsugermaske
Det skal sikres, at sugeslangens luftindtag anbringes i ren, ikke forurenet luft, og den skal sikres mod tilstopning og kan om fornødent forsynes med støv-eller gasfilter. Den må højst være 25 m lang og skal have en indre diameter på mindst 25 mm. Dog må, hvis blæser eller bælg anvendes, længden øges til max. 50 m. Slangens luftindtag skal være fastgjort i en placering, hvorfra ren luft kan indåndes. Kravene til slangens kvalitet og fastgørelse til livrem er som for trykluftmasker. Denne masketype vil give lidt åndedrætsmodstand.
b. Trykluftmasker
Fællesbetegnelse for masker, der forsynes med luft gennem slange fra kompressor, trykluftbeholder eller tryktflaske. Anlæg for tilførsel af luft til indånding skal være forsynet med en reduktionsventil, manometer og et rensningsfilter, der er tilstrækkeligt effektivt til at gøre luften egnet til indånding. Rensningsfiltret skal i fornødent omfang kunne optage olie, dampe, vand og lignende fra kompressor eller trykluftnet. Lufttilførslen skal sikre et svagt overtryk og kan om fornødent forsynes med trykudjævningssæk eller lungeautomat.Slangen skal være smidig og elastisk og må ikke genere hovedets bevægelser eller kunne blokeres for luftgennemstrømning. Den skal fastgøres i livrem med særlig koblingsanordning, som kan modstå træk eller ryk i rimeligt omfang uden at rive i masken, men skal også let kunne frigøres.
Å ndedrætsværn med trykluft kan også være i form af luftforsynet hætte eller luftforsynet visir. Se illustration 3 og 4.
c. Trykflaskeapparat
Åndedrætsværn med bærbart trykflaskeapparat stiller særlige krav om instruktion, kontrol og vedligeholdelse og vil normalt kun være aktuelt til brug i katastrofesituationer.
4. Begrænsninger
Filtermasker har en række begrænsninger, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Personer med fuldskæg, er ikke effektivt beskyttet, idet der kan sive forureninger ind bag masken ved utætheder mellem maskens kant og huden. Samme problem kan opstå for personer med mere eller mindre speciel hovedfacon eller personer med stærkt furede kinder. Derudover har filtrene en tidsbegrænset virkning, idet filtrene på et tidspunkt mættes, (den filtrerende virkning ophører), hvorefter gasarter og dampe frit kan passere filtret. Filtrets effektive tid afhænger af filterkapacitet, forureningens koncentration og arbejdsbelastningen. F.eks. under normale afrensnings- og afvaskningsarbejder må der i almindelighed regnes med 2-3 timers effektivt forbrug.
5. Vedligeholdelse og opbevaring
Det er væsentligt at understrege, at et åndedrætsværn er et udpræget personligt beskyttelsesmiddel og således ikke må stilles til rådighed for flere personer. Maske og tilbehør skal straks efter brugen rengøres, tørres og opbevares tørt og sikkert, f.eks. i original kasse eller lignende, indtil næste gang udstyret skal anvendes. Filtre, der har haft en effektiv brugstid på 2-3 timer, bør kasseres.
6. Afprøvning af åndedrætsværn
Før anvendelse af åndedrætsværn skal man sikre, at det påtænkte udstyr er godkendt af Arbejdstilsynet og mærket i overensstemmelse hermed med angivelse af hvilke stoffer, filtret beskytter imod. Udover myndighedernes kontrol og afprøvning er det væsentligt, at man selv foretager en kontrol.
Maskens tæthed kan kontrolleres ved at holde en hånd tæt for filteråbningen og suge indad, hvorved man kan kontrollere, om der siver luft ind andetsteds fra end gennem filtret. Er man i tvivl, om et filter er mættet, kan man med masken på føre en klud, gennemvædet med stærkt lugtende stof af samme type som den forurening, der skal beskyttes imod, hen foran masken. Kan stoffet lugtes igennem, bør det alvorligt overvejes at kassere filtret. Ved støvfiltre er der ikke den samme risiko, idet støvfiltret bliver mere og mere effektivt ved benyttelsen. Her vil den stigende luftmodstand ved indånding gennem filtret umiddelbart fortælle en, at filtret er ved at være mættet.
7. Instruktion af bruger
Åndedrætsværn må kun anvendes af personer, der har fået grundig instruktion i brugen heraf. Instruktionen skal omfatte type, anvendelse og pasform, herunder kontrol af tæthed, renholdelse og opbevaring. For filtermaskers vedkommende skal instruktionen tillige omfatte korrekt brug af filtre, herunder forureningens art og filtrets levetid. Brugsanvisning og dokumentation for, hvilken type arbejde filtret er godkendt til, skal udleveres til den ansatte og opbevares sammen med masken, når den ikke benyttes.
8. Litteratur
Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder. Håndbog. Arbejdsmiljøfondet 1981.
Lov om arbejdsmiljø. Lov 681 af 23/12 1975 med senere ændringer.
Bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler nr. 32 af 29. Januar 1979.
Arbejdstilsynets publikation nr. 69 fra 1977. Personlige beskyttelsesmidler, IV, Åndedrætsværn.
Branchevejledning nr. 5 om arbejdstøj og personlige værnemidler, BSR 3.
Sikkerhedskatalog. Arbejdsmiljøfondet 1983.
Endvidere henvises til seriøse forhandleres kataloger.
