|
Information og åbne tjeklister gav engagement
Virksomhedsprofil
Dyboflex er et datterselskab i Dansk Kraftemballage A/S, der i 1976 blev afhændet til det svenskejede ASSI.
Assidomän Dyboflex er hjemmehørende i kartonagebranchen. Der produceres individuelle emballageløsninger med offset-tryk. De offset-trykte ark lamineres på inline maskiner og konverteres på stanse- og klæbemaskiner. Der foretages ikke trykning på virksomheden.
Der er opbygget en traditionel sikkerhedsorganisation med 2 sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsgrupperne udgør - sammen med en ekstra ledelsesrepræsentant - et 5-mands sikkerhedsudvalg.
Forhistorie
BST har igennem en årrække været fast deltager på 4 årlige møder i sikkerhedsudvalget. Herved har virksomheden kunnet sikre sig at være ajour på lovområdet, og allerede i 1994 stiftede man for første gang bekendtskab med Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.00.1 om Arbejdspladsvurdering.
Endvidere modtog virksomheden i starten af 1995 APV-materiale fra Dansk Industri. I hele virksomhedens APV-proces har BST været fast sparringspartner.
APV-arbejde
I punktform har forløbet været:
1. Indledende drøftelser i sikkerhedsudvalget.
2. Informationsfolder
(lavet i samarbejde med BST) lægges ud til medarbejderne.
3. Orienteringsmøde for alle (1 time).
Direktøren fortæller om visioner vedrørende
arbejdsmiljø/APV.
BST orienterer konkret om APV.
4. Medarbejdere udfylder gruppevis APV-checklister
(åbne skemaer, hvor det ikke er nok at sætte kryds).
5. Sikkerhedslederen udarbejder oversigt.
6. Sikkerhedsudvalget vurderer/prioriterer.
7. Handlingsplan offentliggøres.
Det har vist sig, at de primære udviklingsbehov knytter sig til støjproblematikken og til løftearbejdet (anvendelsen af løfteredskaber).
Gode og dårlige erfaringer
Det har været en god erfaring, at APV'en har givet hurtige, synlige resultater. Endvidere har der været et overraskende stort medarbejderengagement (måske fordi informationsfasen har været rigtig god).
Den enkelte medarbejder er gennem APV'en blevet mere opmærksom på sit eget ansvar for arbejdsmiljøet, og den generelle viden om arbejdsmiljøforhold er steget væsentligt. Denne "pædagogiske" effekt lover godt for fremtiden. Sikkerhedsarbejdet er blevet opkvalificeret, og bevidstheden om, at alle har et medansvar i processen, er blevet øget.
Set i bakspejlet må det konstateres, at det ikke var nogen god idé at gennemføre APV'en lige før sommerferien, da dette gav et uhensigtsmæssigt afbræk. Når først processen er sat i gang, er det vigtigt, at der er kontinuitet i forløbet.
Bortset fra dette har hele APV-processen været særdeles positiv.
|
|
 |
|
Virksomhed:
Assidomän Dyboflex
Kontaktperson
Oluf Andersen
Adresse
Diskovej 19
7100 Vejle
Telefon
75 83 09 11
Antal ansatte
90
Tilmeldt BST:
BST Vejle
75 71 15 00
APV-karakteristik:
Informationsfolder
Udarbejdelse af checkliste
åbne skemaer, hvor det ikke er nok at sætte kryds
|
|