Se næste eksempel        Luk vindue          Udskriv artikel

Firmafællesskab letter arbejdet

Virksomhedsprofil
Peter Toft Grafisk produktion beskæftiger sig med prepress, offsettryk og efterbehandling. Der produceres pjecer, brevpapir, brochurer, kunsttryk mv.. 

Virksomheden er enkeltmandsejet. Nye større lokaler har muliggjort en mere rationel produktion og fordoblet omsætningen i løbet af de senere år. Virksomheden arbejdet på at blive registreret efter den europæiske miljøforordning EMAS. 

Sikkerhedsarbejdet i virksomheden varetages af Peter Toft i samarbejde med de ansatte. der holdes dagligt morgenmøder fra 7.30-8.00. Her diskuteres både sikkerhedsspørgsmål og dagens arbejde. 

Forhistorie
Virksomheden fik kendskab til APV i forbindelse med miljøstyringsarbejde, hvor en miljøkonsulent fra GA (Grafisk Arbejdsgiverforening) gjorde opmærksom på, at der her var et krav i arbejdsmiljølovgivningen, som virksomheden skulle leve op til. 

BST blev kontaktet og holdt et oplæg for alle ansatte om, hvad APV er, og hvordan den kan gennemføres i praksis. Efter råd fra BST besluttede virksomheden sig for at anvende IPL-systemet (Identifikation, Prioritering, Løsning), som APV-værktøj (se bilag 2). 

APV-arbejde
Kortlægningsfasen fik et 2-sidet forløb. I første omgang snakkede alle medarbejderne sammen og foretog en indledende prioritering (inden den egentlige kortlægning), hvorefter kun ét stort problem blev registreret. På opfordring fra BST blev kortlægningen gentaget, nu med den klausul, at ingen arbejdsmiljøforhold måtte bortcensureres. I denne omgang fremkom det reelle antal problemer. 

Efter grundig kortlægning har virksomheden nu planlagt det videre forløb, som forventes at komme til at se således ud:
Der afholdes et møde for alle medarbejderne. På mødet vil alle de kortlagte arbejdsmiljøforhold, der ikke kan løses umiddelbart, blive vurderet og prioriteret. 

Der udpeges personer, som skal være ansvarlige for problemernes løsning, og der skal fastsættes tidsfrister. Alle medarbejderne vil komme til at deltage i problemløsningen, og vil blive gjort ansvarlige for løsningen af konkrete problemer. 

Gode og dårlige erfaringer
Virksomheden er godt tilfreds med det overblik over arbejdsmiljøforholdene, som APV'en har givet. Medarbejderne har været meget tilfredse med den nye mulighed, der nu er opstået for at kunne foretage langsigtet planlægning af arbejdsmiljøforbedringer. 

Det gode "firmafællesskab" har haft stor, positiv betydning for resultatet af APV-arbejdet. Virksomhedens leder mener, at en forudsætning for en vellykket APV er, at virksomheden kan tage og fastholde beslutninger og Peter Toft understreger, at eventuelle, uløste konflikter i virksomheden kan komme til at virke blokerende for APV-arbejdet. 

>>Læs mere om IPL hos BST Danmark






Virksomhed: 
Peter Toft Grafisk Produktion

Kontaktperson: 
Peter Toft

Adresse: 
Søvangsvej 1
2650 Hvidovre

Telefon: 
36 77 41 13

Antal ansatte: 
10

Tilmeldt BST: 
Københavns BST-center
36 72 13 10

APV-karakteristik:
IPL-systemet
Alle medarbejdere registrerede problemer
Firmafællesskab letter arbejdet
Alle medarbejdere ansvarlige

Websiden er en del af www.grafiskAPV.dk 

Copyright 1998, 2002
Grafisk BAR, Grafisk Kontaktudvalg og Bymusen