|
Fokus på de positive sider af arbejdsmiljøet
Virksomhedsprofil
Beta-Tryk er et lille offset trykkeri med ca. 40 år på bagen. Virksomheden drives i partnerskab af to ejere. På nuværende tidspunkt er der ansat en enkelt trykker. Beta-Tryk producerer visitkort, konvolutter, kopipapir m.m. til en række faste kunder. Derudover produceres 4-farvetryk samt en del kartonnagearbejde. Endelig modtager virksomheden i stigende grad ad hoc opgaver fra nye kunder.
Sikkerhedsarbejdet varetages af Freddie Hansen i samarbejde med trykkeren. Er der problemer tages de op løbende og løses i det omfang, der er kapacitet (tid og penge) til det.
Forhistorie
Beta-Tryk fik i foråret 1995 en henvendelse fra BST, som var i gang med en besøgsrunde blandt mindre grafiske medlemsvirksomheder. Virksomheden deltog senere i en møderække og blev her præsenteret for APV-begrebet og et APV-værktøj specielt udviklet til mindre grafiske virksomheder. Værktøjet består af et registreringsskema, som tager udgangspunkt i grafiske arbejdsprocesser (Se bilag 1). I skemaet kan såvel positive som negative forhold ved arbejdsprocesserne beskrives.
APV-arbejde
Beta-Tryk valgte at bruge det anbefalede skema i forbindelse med kortlægning af arbejdsmiljøforholdene. På kortlægningstidspunktet var der tre ansatte i virksomheden og man valgte derfor at udfylde skemaer via interviews med alle. Store, såvel som små, problemer skulle frem i lyset samtidig med, at de positive arbejdsforhold blev registreret.
Prioritering af de kortlagte af de kortlagte arbejdsmiljøforhold blev foretaget af ledelsen, ud fra hvad der umiddelbart kunne løses, og havde der var kendte løsningsforslag til. Løsningen af de enkelte problemer samt navnet på den ansvarlige for gennemførelse, eftersyn og kontrol er indført i skemaet, der således ender med at blive til en handlingsplan med alle relevante oplysninger.
Beta-tryk har selv forestået kortlægning, prioritering og udarbejdelse af handlingsplan.
Gode og dårlige erfaringer
Virksomheden har indhøstet gode erfaringer med at inddrage de positive arbejdsmiljøforhold i forbindelse med kortlægningen. ved også at registrere disse, sikres det, at man i højere grad er opmærksom på at bevare dem eller tage i dem, når et problem skal løses.
Skemaet med de oplistede arbejdsprocesser viste sig at være let at håndtere for virksomheden. Det var virksomhedens fornemmelse, at man hurtigere blev ansporet til at tænke i arbejdsmiljøbaner end ved andre kendte metoder/værktøjer, hvor der tages udgangspunkt i mere generelle arbejdsmiljøområder som støj, ergonomi, kemiske forhold m.m.
|
|
 |
|
Virksomhed:
Beta-Tryk
Kontaktperson:
Freddie Hansen
Adresse:
Smedeland !C
2600 Glostrup
Telefon:
43 43 322 88
Antal ansatte:
1
Tilmeldt BST:
BST Storkøbenhavn A/S
38 34 18 34
APV-karakteristik:
APV-skema opdelt efter arbejdsprocesser
De positive forhold medtages
Minimum af skriftlighed
|
|