Høreskader er en af de hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Høreskader kan opstå på flere måder. Både kortvarigt intense lydimpulser og vedvarende støjbelastninger kan give høreskader. Men støj kan også give andre gener som f.eks. stress og ubehag. Derfor er der al mulig grund til at dæmpe støjen.

Grafisk BAR har udgivet pjecen "Støj i den grafiske branche", hvor man bl.a. kan læse om, hvordan man forebygger skader og får ideer til at undgå/dæmpe støj, finder løsninger og køber de rigtige maskiner. Klik her for at se vejledningen.

Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker:

• Vedvarende støjbelastning over 75-80 dB(A) indebærer risiko for høreskader.
• Vedvarende støjbelastning på 85 dB(A) indebærer risiko for alvorlige høreskader.
• Vedvarende støjbelastning på 90 dB(A) indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 dB(A).
• Kraftig impulsstøj, hvor spidsværdier overstiger 130-140 dB(C), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger. Impulsstøj kommer fra fx slag, metal mod metal.
• Støj kan give anledning til tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed (at selv lyde med forholdsvis lavt niveau forekommer meget generende).
• Støj kan bl.a. ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Det kan belaste og skade organismen over længere tid.
• Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen.
• Kraftige vibrationer, der optræder sammen med støj, kan forøge risikoen for høreskader.
• Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og kontrolrumsarbejde.
• Selv svag støj kan være psykisk belastende.

International Standard ISO 1999 angiver sammenhængen mellem støjbelastning og risikoen for høreskade.

Kraftig støj kan også medføre ulykker. Det skyldes bl.a., at støjen gør det vanskeligt at høre advarselssignaler, maskinfejl mv.

Kilde: At-vejledning D.6.1.