Homo kontorius

AT-vejledning om skærmarbejde A.1.8

AT-vejledning om skærmarbejde D.2.3  

10 spots med gode råd

 

Branchevejledning om skærmpladser 

1996, 3. reviderede udgave
ISBN 87-7359-812-7

Indledning
Arbejde ved dataskærme er en del af arbejdet ved stadig flere arbejdspladser også inden for den grafiske industri. Skærmarbejdet kan indebære, at tidligere tiders arbejdsmiljøbelastninger forsvinder. Men man skal være opmærksom på, at skærmarbejdet kan medføre nye typer belastninger, hvis man ikke tager hensyn til arbejdsmiljøet ved indkøb af udstyr, indretning af arbejdspladser, organisering og tilrettelæggelse af arbejdet og selve arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøproblemerne kan typisk skyldes:
- Systemets måde at virke på.
- Arbejdslokale, arbejdspladsens indretning og udstyrets egenskaber.
- Indførelse, vedligeholdelse og udskiftning af systemer.

Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til arbejdsmiljøet, allerede når indførelse af ny teknologi planlægges. Er der en sikkerhedsorganisation, skal den inddrages på et så tidligt tidspunkt som muligt og i hvert fald inden der træffes beslutninger, som kan have betydning for arbejdsmiljøet.
Et godt, velplanlagt arbejdsmiljø har betydning for menneskers velbefindende og dermed for arbejdets udførelse.

Vejledningen erstatter de tidligere udsendte vejledninger og BSR 3-OBS er:
- 4a: Synskrav - synsproblemer 1981
- 4b: Arbejdsforhold ved eksisterende skærmterminaler 1982
- 4c: Indretning af nye arbejdspladser: Arbejdsforhold og -tilrettelægning 1982
- 4 (2. rev. udgave): Skærmarbejdspladser 1990
- OBS: "Er det farligt at arbejde ved skærm ?"
- OBS: "Museskader"
Vær opmærksom på eventuelle nyere udgaver af denne vejledning: Spørg din organisation.

Arbejdsforhold og tilrettelæggelse af arbejdet
Skærmarbejdets påvirkning af arbejdsmiljøet afhænger i stor udstrækning af de konkrete arbejdsforhold og arbejdets tilrettelæggelse.

Arbejdsforhold
Ved vurdering af påvirkninger forårsaget af synsforhold og arbejdsstillinger og -bevægelser må der tages udgangspunkt i de arbejdsfunktioner, der skal udføres samt deres varighed og sammensætning.
Som udgangspunkt for vurderingen af synsbelastningen bør skelnes mellem tre former for skærmarbejde:
1. Arbejde, hvor skærmen i hovedsagen anvendes som en støtte for arbejdet. Det er tilfældet, når opmærksomheden hovedsageligt er rettet mod manuskript, tastatur eller andet. F.eks. ved indtastning af ujusteret avis- og romantekst.
2. Arbejde, hvor opmærksomheden i væsentligt omfang er rettet mod skærmen, men hvor det er muligt at afkorte de tidsrum, der anvendes til aflæsning af skærme, eventuelt ved en anden organisering af arbejdet. F.eks. ved fremstilling af tabel- og formulartekst samt redigering af tekst. Opmærksomheden henledes på, at aflæsningens intensitet kan være forskellig. Den kan variere lige fra "at holde øje med en skærm" til egentlig nærlæsning af skærmtekst over længere tidsrum. Arbejdet bør organiseres således, at aflæsning af skærme veksler så meget som muligt med arbejde med andre synsopgaver, der ikke kræver samme grad af koncentration.
3. Arbejde, der arbejdsdagen igennem hovedsageligt består i aflæsning af skærm. F.eks. ved korrektur og skærmombrydning/helsidesredigering samt ved interaktivt skærmarbejde. I det omfang aflæsning af skærm ikke i væsentlig grad kan veksle med arbejde med andre synskrav, kan denne afveksling skabes ved, at skærmoperatøren med passende mellemrum beskæftiges med andet arbejde og ved at indkoble en klarskriver, således at læsningen kan ske på papir.

Arbejdets tilrettelæggelse
Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det regelmæssigt afbrydes af andet arbejde. Hvis dette ikke er muligt, skal arbejdet ved skærmterminal afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Pausernes placering, hyppighed og varighed bør afpasses efter skærmarbejdets ensidighed, intensitet og bundethed.
Erfaringerne med skærmarbejde og andre former for koncentreret, monotont synsarbejde viser, at variation i arbejdet eller regelmæssige pauser har en positiv virkning på arbejdets kvalitet og medarbejderens effektivitet.

Billedbehandling
Billedbehandlingsspecialet, elektroniske fritlægninger, er specielt belastende for øjnene. Fritlægning af fine detaljer kræver stor koncentration, der ofte betyder, at man rykker tættere på skærmen, samtidig med at musen skal anvendes. Dette betyder en stor belastning af øjne, skulder og nakke, som kan medføre muskelsmerter, hovedpine og lign.
Fritlægning kan udføres ved at afsætte punkter, der forbindes elektronisk, specielt i områder af billedet, hvor det er svært at finde fritlægningslinier og hvor der kræves omstillinger mellem totalbillede og indzoomet billede. Nogle fritlægningsprogrammer er mere brugervenlige end andre.
Prøv at undgå at arbejde med krævende fritlægninger i mere end ca. 1/2 time ad gangen og udfør ind imellem mindre koncentrationskrævende skærmarbejde.

Indførelse og udskiftning af systemer
Den hastige teknologiske udvikling medfører ofte hyppig udskiftning eller opgradering af materiel og programmer. Vær opmærksom på, at det kan tage tid at få systemet til at fungere efter hensigten.
Det er vigtigt, at der gives god og fyldig information til alle implicerede ved nyanskaffelser. Grundig instruktion og oplæring, eventuelt omskoling er vigtig. Dette gælder også nyansatte, der skal betjene et allerede eksisterende anlæg.
For at undgå senere ærgrelser bør man ved anskaffelse af større systemer teste dem under realistiske forhold. Ved at besøge andre virksomheder med et tilsvarende anlæg i brug kan man få en fornemmelse af, hvad brugerne mener om at arbejde med systemet og det tekniske udstyr.
Det kan endvidere anbefales at starte med et prøveanlæg for at gennemprøve systemerne, før man vælger. Man bør huske på, at der stadig kan være en usikkerhed over for den ny teknik, især hos ældre medarbejdere. Medarbejderne bør derfor have god tid til at prøve at anvende systemet under rolige forhold. Ved en sådan lejlighed kan man også få en fornemmelse af eventuelle synsproblemer.

Systemet
Før systemet købes, bør det nøje overvejes, hvilke funktioner der er ønskelige, og hvordan de bør anvendes. Systemet kan påvirke arbejdsmiljøet positivt eller negativt, f.eks. med hensyn til ensformighed og kontrolmuligheder.
Udstyrets program bør være udformet, så operatøren føler, det er ham/hende, der styrer maskinens funktioner og ikke omvendt. Skærmsproget og manualen bør være på dansk. Edb-fagudtryk, som er velkendte af programmører, kendes ikke nødvendigvis af alle skærmoperatører. Begreber, vendinger og symboler bør være af en karakter, som operatøren kender og naturligt forbinder med de opgaver, der skal løses.
Kommandonavne og angivelser af funktioner som f.eks. format, skrifttype, skydning m.m. skal give mening for operatøren og gøre det nemt at huske og forstå dem. Bruges forkortelser, skal de være entydigt forståelige og der skal være nem adgang til at få forkortelser forklaret.
Operatøren bør selv kunne vælge indtastningsrækkefølgen for funktioner og koder, så det kan foregå mest naturligt. Operatøren bør til enhver tid kunne kontrollere, hvilke funktioner der er indtastet eller valgt.
Meddelelser fra systemet bør være udformet i et præcist, positivt og høfligt sprog. Der er altså ikke alene funktionelle krav til systemet. Det er også hensigtsmæssigt for både virksomhed og medarbejdere, at systemet muliggør en faglig tilfredsstillelse ved arbejdet.
Det bør sikres, at der er tilstrækkelig datakapacitet, så der ikke opstår belastende ventetider på svar fra datamaten. En af de hyppigste årsager til psykiske belastninger ved arbejde med skærme er netop utilstrækkelig datakapacitet. Nogle funktioner (typisk ved billedbehandling) kan dog være så krævende, at de tager nogen tid selv for maskiner med stor datakapacitet.
Udstyret bør være sikret mod, at indskrevet tekst falder ud ved strømsvigt.
Brug af blinkende felter bør begrænses til så få og små felter som muligt. Blinkfunktionen bør kunne afbrydes manuelt.

Skærmen
Med den stigende integration af skærmarbejdet i de grafiske arbejdsopgaver øges kravene til skærmens ergonomiske egenskaber, funktioner og justeringsmuligheder.
Der foregår en stadig udvikling på disse områder. Især fokuseres på skærmbilledets skarphed, herunder kantskarphed, billedfrekvens og skærmopløsning og på skærmens udformning: Flade skærme gengiver færre reflekser fra generende lyskilder.
Power Management er en energisparefunktion, som sætter skærmen i hviletilstand, når den ikke har været i brug i et af brugeren defineret tidsrum. Strømforbruget kan derved reduceres betydeligt.
Skærmbetjening styres på nogle skærmtyper direkte på skærmen ved hjælp af et on-screen reguleringsprogram (lysstyrke, kontrast, konvergens - d.v.s. billedskarphed på hele skærmfladen, billedcentrering, størrelse, farvekalibrering m.v.). Andre skærme er selv i stand til at justere skærmbilledet, så det afstemmes med pc ens grafikkort.
Mulighederne er mange, når man skal vælge en skærm. Dog er det af afgørende betydning for en velfungerende løsning, at skærm og grafikkort passer sammen.

Skærm- og skriftstørrelsen
Skærmens størrelse bør passe til arbejdets karakter. For små skærme kan medføre uhensigtsmæssig betjening f.eks. ved ombrydning og helsidesredigering.
For at opnå en tilfredsstillende aflæsning af indskrivningsog korrekturskærme er det vigtigt, at skriftstørrelsen er tilpas stor, ikke mindst på baggrund af, at aflæsningen normalt foretages i en afstand på 50-70 cm, hvilket er længere end normal læseafstand. Tal og tegn bør derfor ikke være under 4 mm i højden. Meget store skærme skal have større karakterer, da de skal placeres længere væk, for at man kan overskue skærmbilledet.
Ved punktskrift er 7 x 9 punkter et absolut minimumskrav. Skriften skal fremtræde som ubrudte linier, og må altså ikke opleves som punkter.
Teksten må ikke være ulden i skærmens yderkanter eller blive uskarp, når kontrasten eller lysstyrken reguleres. Desuden skal lodrette og vandrette linier være vinkelrette på hinanden og lodrette linier skal være parallelle og ikke tøndeformede i forhold til hinanden.
Linieafstanden skal være så stor, at linierne ikke flyder sammen ved længere tids betragtning. Linieafstanden bør derfor være mindst 1 1/z gange versalhøjden. Heraf følger, at små skærmflader ofte vil være uhensigtsmæssige, hvis ikke synsafstanden er tilsvarende kort. Synsafstanden skal dog altid være mindst 40 cm.
Skærmbilledet bør ligne det færdige produkt mest muligt.

Farve m. v.
Der bør vælges skærme med positivt skærmbillede, d.v.s. mørk skrift på lys baggrund. Det øger læsbarheden, og gør risikoen for reflekser mindre. Med et lyst skærmbillede er det lettere at tilpasse belysningen i lokalet og specielt på manuskriptet, således at øjet ubesværet kan skifte mellem skærmbillede og manuskript. De fleste nye skærme giver mulighed for at vælge mellem positivt og negativt skærmbillede.
Der bør ikke anvendes flere farver på skærmbilledet, end arbejdets art begrunder. Ved koncentreret læsning bør der kun benyttes ganske få farver.
Anvendes farver som informationssignal, bør de ikke stå alene, men støttes af tekst eller symboler. Dels opfattes farver forskelligt, dels kan man let forveksle farver, især når det drejer sig om små felter eller tegn. Farver bør derfor ikke anvendes som kode for enkelte tegn i f.eks. en tekst.
Når farverne anvendes som signaler, bør de så vidt muligt anvendes i overensstemmelse med almindelig brug af farver: rød = advarsel, gul = opmærksomhed, grøn = normal tilstand.
Brug fortrinsvis farver til baggrunde og paneler, men brug altid farver med forsigtighed og omtanke, så de ikke gør skærmbilledet mere forvirrende.
Der er en række farvekombinationer, det klart må frarådes at anvende. Det drejer sig bl.a. om blå eller stærk rød på mørk baggrund, cyan-blå og gul på lys baggrund og kombinationer, hvor rød og blå eller grøn kombineres og hvor blå og lilla kombineres. Desuden bør kombinationer af svag rød, grøn og brun undgås af hensyn til farveblinde, der vanskeligt kan skelne disse farver fra hinanden.

Flimmer m.v.
Et roligt billede uden flimmer er et vigtigt krav til skærmen. Ved indkøb af dataskærme må man derfor være opmærksom på, at genopfriskningsfrekvensen er mindst 70 Hz (Hertz: svingninger pr. sekund). Ved positive skærme og farveskærme anbefales mindst 80 Hz. Jo mere øjnene skal bevæges i forhold til skærmen, jo mere generer eventuel flimmer. I øvrigt generer flimmer mest i det ydre synsfelt.
Eftergløden skal være så kort, at der ikke forekommer efterbilleder, når teksten scrolles (rulles) over skærmen. Skærmbilledet skal stå roligt og må hverken blusse op eller hoppe. Billedet må heller ikke svømme, d.v.s. at vandrette og lodrette linier bølger. Gør de det, er grunden ofte en for dårlig strømforsyning.

Luminans og kontrast
Luminans (lystæthed) er et udtryk for, hvor lys en flade fremtræder. En bordflades luminans afhænger således både af, hvor meget lys der falder på bordet og af, hvor meget af lyset fladen kaster tilbage.
Det er hensigtsmæssigt, hvis skærmens baggrundsluminans kan reguleres, således at der opnås balance mellem omgivelsernes og skærmbilledets luminanser.
Skærmbilledet skal kunne reguleres, således at kontrasten mellem tegn og baggrund bliver passende stor.
Der må ikke være for stor luminansforskel mellem skærmbilledet og kabinettet. Kabinettets overflade bør være mat, så reflekser undgås.
Kabinettet må ikke have kasketskygge eller lignende, der kan give anledning til generende skygger hen over skærmen.

Refleksbegrænsning
Det er vigtigt, at der ikke opstår generende reflekser i skærmen. Reflekser er spejling af lysende eller lysere flader i skærmen. Især ved skærme med negativt skærmbillede kan reflekser være et stort problem.
Derfor bør der allerede ved projektering af belysningen og arbejdspladsens placering i forhold til vinduer tages hensyn til risikoen for reflekser.
For at kunne undgå reflekser og spejlinger er det vigtigt, at skærmen er indstillelig i hældning, højde og afstand. Dette er også af betydning for operatørens arbejdsstilling.
Reflekser kan også begrænses ved antirefleksbehandling af selve skærmfladen eller ved påsætning af filterplader eller -net. Disse løsninger kan dog give betydelige ulemper i form af uskarp tekst. Dette er især et problem ved små skriftstørrelser.

Stråling m. v.
Røntgenstråling dannes ligesom i almindelige Napparater i små mængder inde i billedrøret, men strålingen trænger ikke ud gennem glasset.
Højfrekvente elektromagnetiske felter - populært kaldet radiobølger - dannes med en styrke, der er langt under den styrke, man udsættes for i nærheden af f.eks. radiosendere. Styrken fra dataskærme er mange gange under de værdier, der har været foreslået som grænseværdier.
Lavfrekvente elektriske og magnetiske felter dannes af spoler og ledninger inde i apparatet. Magnetfelterne har været mistænkt for at kunne beskadige fostre, hvilket har skabt megen ængstelse. Der er foretaget en række undersøgelser for at afklare, om mistanken var begrundet. Disse undersøgelser viser, at der ikke er grund til at frygte, at felterne omkring dataskærme skader fostre. Dataskærmens magnetfelt kan begrænses væsentligt dels ved indretningen af spolesystemet og dels ved udformningen af dataskærmens kabinet.
Ved nyanskaffelser bør principielt vælges skærme med lav stråling.
Elektrostatiske felter (statisk elektricitet) mellem dataskærmen og operatøren opstår ofte, fordi skærmen og/eller operatøren bliver opladet. Sådanne felter giver anledning til en række gener: Sitren eller uro i huden, hårrejsning på armene, ubehagelige elektriske stød m.m., hvis man peger på skærmen.
Elektrostatisk opladning af skærmen vil også medføre, at den tiltrækker støv, så skærmbilledet kan blive uldent og dermed uklart. Tilsvarende kan kraftig opladning af operatøren gennem lang tid muligvis medføre generende rødligt udslæt, kløen og udtørring af huden i ansigtet, sandsynligvis fordi ansigtet så kan blive udsat for et kraftigt støvbombardement.
Opladning af skærmen undgås, hvis skærmens over flade er svagt elektrisk ledende og jordforbundet. Opladning af operatøren undgås bedst gennem hensigtsmæssigt valg af skosåler og gulvbelægning samt brug af tøj, der ikke bliver "elektrisk" : En passende høj fugtighed i lokalet vil begrænse den elektrostatiske opladning.
Tæppebelægning bør normalt undgås. Anvendes tæpper skal de være vævet, så de er permanent antistatiske. Gulvbelægningen bør generelt være afledende, sådan som træ- og linoleumsgulve normalt er. Vær dog opmærksom på at visse typer lim, gulvbelægninger og flydende gulvkonstruktioner kan være isolerende, så de skaber problemer med statisk elektricitet.

Andre skærmtyper
Der kan nu fås skærme uden billedrør blandt andet el-skærme (elektroluminiscensskærme), plasmaskærme og skærme med flydende krystaller, der danner skærmbillede med samme teknik som lommeregnere. Disse skærme fylder og vejer meget mindre. De er ganske flade og derfor langt lettere at placere ergonomisk hensigtsmæssigt. De er helt fri for flimmer, statisk elektricitet, varme og ventilationsproblemer. Kontrasten i skærmbilledet er imidlertid lille og kan ikke reguleres, og skærmbilledet er meget følsomt over for reflekser fra lamper, vinduer, lyse overflader o.s.v.
Plasma-skærme og el-skærme er i deres nuværende udformning og kvalitet mindre egnet til længere tids aflæsning.
Bærbare skærme må ikke anvendes som stationære arbejdspladser.

Mus og tastatur
Mus og andre pegeredskaber
Ved længere tids intensiv brug af mus og tastatur kan der opstå skader på bevægeapparatet. Under udførelsen af en længerevarende arbejdsopgave, bør opgaven derfor varieres ved f.eks. at tage en telefonsamtale, en fotokopi eller gøre nogle udspændingsøvelser. Se forslag til øvelser på omslagets bagside.
For ad teknisk vej at afhjælpe muse- og tastaturgener er der udviklet mange typer ergonomisk udformede pegeredskaber og tastaturer.
Pegeredskabet kan udformes som en pen med eller uden ledning. Pennen betjenes ved tryk på to eller flere knapper eller ved tryk på en trykfølsom plade. Der findes også mus, som styres med foden. Trackball´en er en mus, der "ligger på ryggen". Betjening sker ved at bevæge muse-kuglen med en finger. Trackpoint er en trykfølsom knap, som er placeret midt i tastaturet. Den betjenes ved skub med en finger.
Der bør være mulighed for at veksle mellem forskellige typer pegeudstyr.
Endelig er der i flere software-programmer åbnet mulighed for at skifte mellem brug af mus og tastekombinationer. Hvis dette er tilfældet kan de fleste funktioner lige så godt -og ofte lettere - udføres på tastaturet.
Hvis det er nødvendigt at bruge mus, kan det være en fordel, hvis musen kan betjenes skiftevis med højre og venstre hånd, men sørg altid for at indrette arbejdspladsen så du kan arbejde med musen i en afslappet armstilling, så du undgår at sidde anspændt i længere tid ad gangen. Det kan derfor være en god løsning at have en velplaceret, stabil og låsbar udtrækshylde i hver side, som musen kan betjenes på.

Farve og refleks
Det kan være nødvendigt, at øjet skiftevis rettes mod skærmen, tastaturet og manuskriptet. Det er derfor vigtigt, at der ikke er for stor forskel på disse fladers luminanser. Hvis arbejdet fortrinsvis består i aflæsning af et lyst manuskript, vil et lyst tastatur give den bedste luminansfordeling, når øjet skiftevis ser på manuskriptet og tastaturet. Hvis arbejdet fortrinsvis er aflæsning af en lys skærm (positiv skrift), må et lyst tastatur derfor også foretrækkes.
Et lyst tastatur kan imidlertid spejle sig i skærmen ved en uheldig placering i forhold til skærmen.
Tasternes overflade skal helst være mat og lidt ru for at undgå reflekser fra lyskilder, der kan spejle sig i tasterne. Reflekser i en lys taste med et mørkt bogstav vil virke mindre generende, idet reflekserne, der kommer på tasteoverfladen uden for selve bogstavet, kun ses svagt. Når bogstaverne samtidig er sorte, således at kontrasten er stor, kan man tillade sig at dæmpe belysningsstyrken og derved sænke og tilpasse luminansen.

Hældning og højde på tastaturet
Tastaturet bør kun have en svag hældning (op til 10°), så en for skarp opaddrejning af håndleddet eller megen flytning af armen undgås.
En svag hældning gør, at den øverste tastrække er let at nå, og at man med en naturlig bøjning i håndleddet også kan nå den nærmeste række.
Tastaturets højde (tykkelse) er lige så vigtig som hældningen og har indflydelse på håndfladens vinkel og på belastning af skulder og nakke. Tastaturet skal være så fladt som muligt og den samlede højde af bordplade og tastatur bør ikke overstige 5 cm. Der bør være håndledsstøtte til ventesituationer.

Funktion
Tastaturet må ikke kunne opfatte et løst anslag som to tastninger. Det er hensigtsmæssigt, hvis de sidst skrevne tegn kan slettes med et anslag, medens sletning af større tekstmængder kræver brug af mindst to anslag eller anden sikring mod utilsigtet sletning. Vær i øvrigt opmærksom på ikke at slå hårdere på tasterne end nødvendigt. Et for hårdt anslag kan give gener.
Det kan være belastende, hvis apparatet har "biplyde" : Sådanne signallyde må undgås eller reduceres, hvis de ikke er nødvendige eller ønskelige for betjeningen, som f.eks. ved visse typer indtastning, hvor et lydsignal kan være en hensigtsmæssig tilbagemelding på korrekt indtastning. Lyden skal dog i så fald kunne justeres individuelt.
Det er hensigtsmæssigt, hvis funktionstasterne har en anden farve eller form end de øvrige. Derved mindskes risikoen for fejlindtastninger. Der bør kun være de nødvendige funktionstaster og disse bør være tydeligt mærkede. Overflødige funktionstaster kan eventuelt afdækkes.
For at undgå gener som følge af statisk elektricitet kan det være nødvendigt, at tastaturet kan aflade operatøren, f.eks. ved at mellemrumstasten er jordforbundet.

Hjælpemidler
Ved brug af såvel pegeredskab som tastatur er det vigtigt at sørge for understøttelse af underarm og håndled, så man både undgår at bruge skulderen til "at skrive med" samt "at knække" i håndleddet.
Tastaturhåndledsstøtter, underarmsarmstøtter, tastatur/museplader og musemåtter eller specielt udformede bordplader er hjælpemidler, som efter behov kan anvendes ved såvel periodisk som mere intensiv brug af mus eller tastatur.

Manus og - holder
Blankt papir bør undgås til manus. Der må tilstræbes en rimelig kontrast mellem bogstaver og papir. Den ønskelige kontrast afhænger bl.a. af skriftstørrelse, papirfarve og belysning.
Manusholder bør være mat. Den bør være justerbar med hensyn til placering og hældning. Tenakel (liniemarkør) kan være ønskelig.

Printere
Der anvendes flere typer printere f.eks. matrixprintere, linieskrivere og typehjulsprintere. De arbejder med farvebånd som en skrivemaskine. De giver støjproblemer, som skal dæmpes f.eks. med støjkabinetter eller på anden måde.
Til print af ark i store størrelser og høj kvalitet anvendes plottere, som sprøjter blæk ud gennem blækpenne, eller termiske voksprintere.
Til grafisk brug og ved desktop publishing anvendes inkjet- eller bubble-jet printere og laserprintere. Inkjet- eller bubbleprinteren blæser blækket direkte ud på papiret gennem mikroskopiske dyser. Processen er lydsvag, men langsommelig.
Laserprinteren skriver hurtigt og mest holdbart.
Arbejdsmiljøgener ved laserprintere kan være hovedpine, slimhindeirritationer, udslæt og en oplevelse af tør luft i lokalet.
Selve laserlyset er godt afskærmet og skulle ikke kunne give problemer. Derimod kan laserprintere forurene luften med ozon, tonerpulver, varme og støj.

Placering og afskærmning
Ozon er en luftart, der forekommer overalt i naturen. I større koncentrationer er den giftig og selv små mængder kan give ubehag. Grænseværdien er meget lav. Ozon kan lugtes allerede ved en tiendedel af grænseværdien, men efter kort tids påvirkning bedøves lugtesansen. Ozon omdannes ret hurtigt til ilt, når den kommer i forbindelse med almindelig luft. Derfor falder koncentrationen med afstanden fra printeren.
I laserprinteren overføres tonerpulveret til en tromle og derfra til papiret, hvor det varmes fast. Overførslen sker ved hjælp af højspænding (corona-tråde). Det er her ozonen dannes - men kun når der printes.
Støv- og ozonafgivelsen til rumluften kan effektivt nedsættes ved hjælp af særlige filtre. Vær opmærksom på, at al luft fra printerens kabinet ledes gennem filteret. Vær også opmærksom på udskiftning og vedligeholdelse af filtersystemet f.eks. som led i en serviceaftale, idet forurenede filtre mister deres effekt.
Printere, der bruges meget, f.eks. centrale printere og printere til egentlig produktion, bør anbringes i rum for sig selv. Der bør her sikres god ventilation med afledning til det fri.
Laserprintere, der anbringes ved skærmarbejdspladsen, skal være forsynet med effektive filtre og bør anbringes mindst 2 m fra arbejdspladsen. Ventilationsluften må ikke blæse ud mod arbejdspladsen.
Printeren kan med fordel forsynes med en afskærmning, der både regulerer støj, støv og ventilation. Også herfra vil afledning til det fri være en god løsning.
For at udgå risiko for indånding af tonerpulver og andet farligt støv, skal tonerpulveret tilføres printeren i lukkede engangspatroner, så det ikke støver ved påfyldning. Det er også vigtigt, at temperaturen i varmelegemet er justeret således, at pulveret smeltes godt fast i papiret, så man undgår, at overskydende tonerpulver støver.
Papiret skal være velegnet (overfladelimet). Kulørt papir og coated papir må normalt ikke anvendes (se etiketten), da mange typer kan frigive giftige forbrændingsprodukter til luften fra farvestoffer m.m.

Ergonomiske forhold
Skærmarbejdspladser skal indrettes under hensyntagen til de arbejdsfunktioner, der skal udføres.
Det, som operatøren skal se på i længere perioder, f.eks. skærm, manus o.s.v., skal placeres lige foran operatøren, således at ensidige drejninger af ryg og nakke undgås.
Udstyr, som operatøren skal betjene manuelt, skal placeres inden for bekvemme rækkeafstande, det vil normalt sige inden for en afstand af ca. 25 cm fra albuen for funktioner, der hyppigt benyttes, og inden for ca. 45 cm for funktioner, der benyttes sjældnere.
Vær opmærksom på, at store skærme kræver store arbejdsborde, ofte er en dybde på 100-150 cm nødvendig. Der skal være tilstrækkelig plads foran tastatur og pegeudstyr, så man kan hvile arme og hænder på bordpladen. Dette er ikke muligt på mange typer terminalborde med en separat forsænket sektion til tastaturet.
Der bør være passende opbevaringsplads for operatørens hjælpemidler i bekvem afstand.
Ved indretning af skærmarbejdspladser og valg af møblement skal det tilstræbes, at der er mindst 50 cm fri knædybde, 75 cm fri foddybde og 70 cm fri knæbredde. Hvis stolen ikke kan skubbes tilbage, skal der være ordentlig plads til, at man kan dreje sig og komme ud. Endvidere bør bordforkant og sarg tilsammen højst være 2 cm tyk.
Borde, der udelukkende anvendes til siddende arbejde af den samme operatør, skal kunne justeres så højden kan varieres mindst 20 cm og altid inden for området 60-80 cm fra gulvet. Bedst er det at højden kan justeres uden brug af værktøj fra siddende stilling.
For borde, der benyttes af forskellige medarbejdere, skal bordhøjden kunne tilpasses disses behov.
Hvis operatøren udelukkende arbejder ved en bestemt skærmarbejdsplads, bør bordet kunne reguleres så meget, at det er muligt at skifte mellem siddende og stående arbejdsstilling.
Det kan i øvrigt være hensigtsmæssigt at indrette arbejdet og arbejdspladsen, så en vis færden mellem forskellige steder i lokalet bliver naturlig, sådan at man kommer til at bevæge sig som afveksling til skærmarbejdet, der kan være fastlåst og ensidigt.

Hovedprincipperne for indretning af skærmarbejdspladser er herudover følgende:
1. Arbejde, hvor skærme i hovedsagen anvendes som en støtte for arbejdet. Skærmen placeres således, at den ikke hindrer en god arbejdsstilling ved aflæsning af manus, betjening af tastatur og andre primære funktioner. Hvis tastaturet skal benyttes på selve arbejdsbordet, bør det være separat og let at flytte. Skærmen kan anbringes på et sidebord med en vinkel på 30°. Det bør overvejes, om skærmen kan placeres således, at den betjenes stående evt. et stykke væk fra selve arbejdsbordet, således at der sikres en vis variation i arbejdsbevægelserne. Man skal i så fald være opmærksom på, at en sådan indretning stiller særlige krav til belysningen, som så må tilgodeses.
2. Arbejde, hvor opmærksomheden i væsentligt omfang er henvendt på skærmen i begrænsede perioder. Såvel skærmarbejde som de øvrige arbejdsfunktioner skal kunne udføres uden ensidige drejninger af hals og ryg. Der bør normalt anvendes særskilte borde for skærmarbejde og øvrige arbejdsfunktioner, placeret hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, gerne i en vinkel på 30°. Arbejdsbordet kan eventuelt have mulighed for en vinkelhældning, så rækkeafstandene kan begrænses. Der skal være fri bevægelighed under bordene, også ved skift mellem arbejdspladserne. Vær derfor opmærksom på bordben, skuffer, indstillingsmekanismer og lign.
3. Arbejde, der hovedsageligt består i aflæsning af skærm. Skærm, manus og tastatur bør anbringes lige foran operatøren med aflæggerplads til siderne. Manus skal søges placeret mellem skærm og tastatur, men skærmen bør ikke anbringes højere end at læsefeltet er 35° under øjets vandrette synsretning. Vær også opmærksom på, at afstandene fra øje til manus og skærm ikke bliver for lange. Ved en tegnstørrelse på ca. 4 mm bør afstandene ikke være mere end ca. 55 cm. Ved en tegnstørrelse på ca. 5 mm kan afstanden øges til op mod 70 cm. Det er vigtigt, at højde og hældning af skærm, manus og tastatur kan justeres let og præcist, således at den bedst mulige arbejdsstilling kan indtages.

Arbejdsstolen
Stolen skal være let indstillelig med hensyn til sædets højde og hældning, ryglænets placering samt sædedybden.
Stolen skal stå stabilt og bør derfor have fem ben. Afhængigt af arbejdets art og gulvbelægningen kan den have hjul, glidesko eller faste fødder.
Stolen bør være polstret og betrukket med uld, bomuld eller lign. Polstringen bør være fast og sædeforkanten nedadbøjet. Sædet bør være mindst 40 cm bredt og ryglænet mindst 20 cm højt. Betrækket skal have en overflade, så man ikke glider i sædet: Husk derfor at fløjl, velour og lignende skal vende den rigtige vej!

Indeklima

Støj
I forbindelse med skærmarbejde kan der være tale om generende støj fra printere, ventilatorer, skærme, scannere m.v., som kan være temmelig enerverende gennem en hel arbejdsdag. Denne gene medfører træthed og koncentrationsbesvær og får derved fejlprocenten til at stige. Det må anbefales at holde niveauet for baggrundsstøj så lavt som muligt. En rettesnor kan være, at den bør være under 55 dB(A). Støj fra printere og køleluftventilatorer er let at dæmpe.
Lokalet bør være akustikdæmpet og der må træffes foranstaltninger mod udefra kommende støj. Vær især opmærksom på støj fra andre arbejdspladser.

Temperatur m.v.
Personer, der udfører skærmarbejde eller tilsvarende stillesiddende arbejde, er meget påvirkelige for træk og beskedne ændringer i temperaturforholdene. Temperaturen i lokalet bør derÃr kunne fastholdes på 20-22°C. Desuden bør temperaturforskellen mellem fod- og hovedhøjde ikke være mere end få grader. Dette kan stille store krav til ventilationsanlægget.
I forbindelse med uafskærmede vinduer skal man være opmærksom på generende kuldenedfald og uhensigtsmæssig solopvarmning. Undgå derfor arbejdspladser tæt ved større vinduer, hvor temperaturforholdene er ustabile.
Det skal hindres, at luftstrømme fra ventilatorer i skærm eller hjælpeapparatur (diskettestationer, printere og lignende) giver anledning til generende træk. Ved stillesiddende arbejde bør lufthastigheden altid holdes under 0,15 m/sek.
Vær opmærksom på, at temperaturen på skærmens forskellige overflader indvirker på strålevarmebalancen samt at varme fra belysning og apparatur kan stille særlige krav til ventilation.
Vedrørende almene klimaforhold henvises til BSR 3 vejledningen om ventilation, især afsnittet om komfortventilation.

Lysforhold
I lokaler med skærmarbejde må der tilstræbes så lave luminanser på vægge og andre overflader, at man undgår for store kontraster mellem dataskærm og omgivelser. Væggene bør derfor være matte og ikke for lyse. Dette gælder især, når der anvendes negative skærme.
Skærmarbejdspladser bør anbringes således, at operatøren sidder med siden til vinduerne. Derved undgås dels blænding fra vindueslyset og dels generende spejlinger fra vinduerne i skærmen.
Lyse eller blanke overflader på apparater, reoler, opslagstavler og ikke mindst operatørens egen påklædning, kan give meget generende spejlbilleder i skærmen. Sådanne reflekser forringer læseligheden af skærmbilledet, fordi kontrasten mellem tekst og baggrund udviskes. Dette gælder også, hvis der er spejlinger fra ensartede flader eller kraftig belysning rammer skærmen direkte.
Det bør tilstræbes, at arbejdsborde og andet, der er placeret umiddelbart ved skærmen, har en luminans, der sikrer, at der ikke opstår alt for stor kontrast mellem skærmen og dens omgivelser.
Det kan være vanskeligt selv at vurdere belysningsforholdene. Det kan derfor anbefales at inddrage bedriftssundhedstjenesten. Der henvises i øvrigt til BSR 3~s orientering om almen belysning i grafiske virksomheder.

Dagslys
Det er nødvendigt, at der er dagslys i arbejdslokalet, men dagslyset kan give anledning til blændings- og refleksproblemer. Skærmarbejdspladser skal derfor placeres, så vinduerne ikke giver generende spejling i skærmen og dagslyset ikke danner generende skygger.
Vinduerne skal være forsynet med passende indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på skærmarbejdspladsen. Udvendig afskærmning har den fordel, at den samtidig modvirker kraftig opvarmning fra sollyset.
Vinduesflader kan også være et problem, når det er mørkt udenfor. Dels er de mørke blanke flader i sig selv ubehagelige at se på, dels kan der komme reflekser især fra belysningen i lokalet. Problemet kan løses med gardiner.

Almen belysning
Det er vigtigt, at arbejdspladser og loftarmaturer anbringes korrekt i forhold til hinanden, således at reflekser og blænding undgås og en passende varieret luminansfordeling opnås.
Et lommespejl kan anvendes til at kontrollere reflekser fra loftarmaturer. Se illustrationen nedenfor.

Arbejdspladsbelysning
Ved indretning af nye skærmarbejdspladser bør den almene belysning først placeres, efter at arbejdspladserne er blevet indrettet. Det kan anbefales at opdele lokalet i forskellige zoner, sådan at belysningen kan tilpasses de forskellige arbejdsopgaver og de synskrav, de stiller. I BSR 3 vejledningen "Bedre lys med mindre strøm" findes en anvisning på, hvordan man kan arbejde med zoneopdeling.
Belysningsniveauet fra den almene belysning skal være lavere i lokaler med dataskærme end i almindelige kontorer. Belysningsstyrken bør være 150200 lux, hvis der anvendes skærme med negativt skærmbillede. Ved skærme med positivt skærmbillede kan belysningsstyrken evt. hæves til op mod det normale kontorniveau: Ca. 250 lux, suppleret med passende arbejdslamper. Da belysningsstyrken således er relativt lav, bør der kun anvendes varme lysfarver, altså glødelamper eller lysstofrør med farve 92, 93 eller tilsvarende.
Det er meget vigtigt, at lyset ikke flimrer, idet skærmbilledet i sig selv flimrer svagt. Man bør derfor anvende glødelamper eller armaturer med lysstofrør med højfrekvens-forkobling. Vedr. valg af lyskilder til de forskellige belysningsopgaver henvises til BSR 3~s vejledning "Bedre lys med mindre strøm":
Det er ofte hensigtsmæssigt at anvende nedhængende armaturer, der kaster så meget af lyset op mod loftet, at det er ensartet belyst, dog uden at loftets lyshed bliver dominerende i forhold til den nedadrettede belysning fra loftarmaturer og arbejdslamper.
Armaturerne må i øvrigt ikke give anledning til blænding og bør derfor have effektive gitre og afskærmning, så der ikke er lysende kanter ved rammen. Lysstofrør anbringes på langs i synsretningen.
Det er vigtigt, at der på den enkelte skærmarbejdsplads er særbelysning, som kan tilpasses det arbejde, der udføres der.
Med arbejdspladsbelysning kan man sikre en passende kraftig belysning, der hvor operatøren skal bruge lyset: Normalt på manus, aflægningspladsplads og lignende. Belysningsstyrken bør dog ikke være højere end 400 lux, hvis skærmen har en normal lav luminans.
Arbejdspladsbelysningen bør være regulerbar såvel i styrke som i retning. Armaturer med en asymmetrisk lysfordeling er ofte en fordel. Arbejdspladsbelysningen skal give mulighed for individuel tilpasning af belysningen efter operatørens synsevne og den aktuelle arbejdsopgaves karakter.
Arbejdspladsbelysningen må ikke kunne blænde heller ikke andre, der arbejder i lokalet. Det kan derfor være nødvendigt at fastlåse arbejdslampers vinkelindstilling.
Da arbejdslampen ofte er tæt på operatørens ansigt, skal man især ved glødelamper og halogenlamper være opmærksom på, at varmeafgivelsen fra lampen ikke generer.
Velplaceret arbejdspladsbelysning kombineret med en passende lav almen rumbelysning kan sikre en god variation af lyset i lokalet, således at rummet ikke opleves kedeligt og konturløst. Tilstræb bløde overgange mellem lys og skygge - undgå et ensartet monotont, skyggefrit lys.
I den danske belysningsstandard DS 700 findes detaljerede regler for de krav belysningen bør opfylde.
GRAKU, det permanente kontaktudvalg mellem BST og BSR 3, har gennemført et projekt om udvikling af en velegnet belysning til ombrydningsarbejde, hvor der anvendes store ombrydningsskærme. Resultatet af dette projekt er den belysningsløsning, der er vist på tegningen. Løsningen er et resultat af et omfattende udviklingsarbejde i belysningslaboratorium og praktiske forsøgsopstillinger i ombrydningsafdelingen i en grafisk virksomhed. Selv om løsningen således er udviklet til en bestemt type skærmarbejde, kan principperne med fordel anvendes på de fleste grafiske skærmarbejdspladser.

Almene sikkerhedsregler
Spild af vand eller anden væske på eller i elektrisk apparatur kan give anledning til kortslutning med tekniske eller menneskelige skader til følge. Stil derfor ikke drikkevarer på apparatet.
Kabler skal være velisolerede, fastgjorte og afskærmede, også af hensyn til færdsel og rengøring.
Udstyret bør have en selvstændig nettilslutning, så de ikke går på samme gruppe som lokalebelysningen. Lyset bør ikke kunne gå ud som følge af fejl i udstyret. Stærkstrømsreglementet skal i øvrigt følges.

Vedligehold
Ved rengøring af skærmen må rengøringsmidler nøje afpasses efter materialet. Især hvis skærmen er overfladebehandlet, kan forkert rengøring i høj grad vanskeliggøre læseligheden.
Belysningsanlægget bør vedligeholdes med passende rengøring og udskiftning af lyskilder. Husk ved udskiftning af lysstofrør at benytte samme lysfarve.

Skærmarbejde og sygdomme, gener m.v.
I dette afsnit orienteres kort om den nuværende viden om de sygdomme, gener m.v., der har været sat i forbindelse med skærmarbejde.

Øjensygdomme
(nærsynethed, grå stær m.v.): Skærmarbejde menes ikke at kunne forårsage egentlige øjensygdomme, men er dog ofte så synskrævende, at hidtil uerkendte øjensygdomme opdages.

Øjengener
(astenopi: dobbeltsyn, flimrende syn m.v. eller øjensmerter, irritation, rindende øjne, "grus" i øjnene m.v.): Skærmoperatører har ofte øjengener afhængig af den daglige arbejdstid ved skærmen. De skyldes normalt skærmbilledet (flimmer, "hop", blink), arbejdspladsen (især belysningsforholdene) eller forkert synstilpasning (briller).
Øjengener af denne type kan også skyldes, at arbejdet medfører en koncentreret stirren vandret ind på skærmen i længere tid, så operatøren "glemmer" at blinke med øjnene.
Kombinationen kontaktlinser og kontormiljø kan være uheldig og det kan derfor være hensigtsmæssigt at anvende skærmbriller i stedet.

Hovedpine
60-80% af al hovedpine er muskulært betinget; langvarig spænding i nakke/skuldermuskler samt store synskrav, f.eks. på grund af kontraster og reflekser, kan give hovedpine. Endvidere menes skærmarbejdets karakter og psykiske indhold at kunne forårsage hovedpine.
Indeklimaproblemer kan forårsage hovedpine. Indeklimaet belastes (især termisk) af skærme, ligesom skærmarbejde stiller specielle krav til indeklimaet (især belysningen).

Epilepsi
(fotosensitiv epilepsi): Det er ikke påvist, om skærmarbejde kan udløse fotosensitiv epilepsi. Fotosensitiv epilepsi kan udløses af flimrende/blinkende lyspåvirkninger. Disponerede personer må derfor anbefales at søge læge før påbegyndelse af skærmarbejde.
Generelt må det frarådes, at der er store felter på skærmen, der blinker i frekvenser lavere end 3-4 Hz.

Muskel- og ledbesvær
(især nakke- og skuldersmerter): Skærmoperatører har ofte muskel- og ledbesvær. Muskel- og ledbesværet skyldes normalt en uheldig kombination af arbejdspladsen (især de ergonomiske forhold) og arbejdets karakter (især variation, pauser, tempo og stress).

Psykiske reaktioner
(stress, psykisk træthed, udbrændthed og monotonitilstand): Visse typer skærmarbejde kan medvirke til, at der opstår psykiske reaktioner hos operatørerne. Disse reaktioner skyldes normalt arbejdets karakter, herunder driftsstop, ventetider, ansvarsfuldhed, ensformighed, tidspres m.m.

Statisk elektricitet
(elektriske stød, gnister, hårrejsning m.v.): På visse skærmarbejdspladser opstår en ubehagelig elektrostatisk feltstyrke mellem skærmterminalen og personen (statisk elektricitet). Feltet skyldes opladning af skærmen og/eller af personen. Dette kan undgås ved, at personen aflades f.eks. via en jordforbundet mellemrumstast på tastaturet.

Hudbesvær
(rødmen, tørhed, udslæt især i ansigtet): Enkeltstående tilfælde giver anledning til mistanke om, at skærmarbejde under visse omstændigheder kan forårsage hudbesvær.
Man har ikke fundet nogen teoretisk forklaring, men problemet hænger tilsyneladende sammen med elektrostatisk opladning eller lavfrekvente elektriske felter, lav luftfugtighed og støv i luften.

Strålingsskader m. v.
Der er ikke påvist helbredsskader forårsaget af stråling, radiobølger eller magnetfelter i forbindelse med skærmarbejde.
Dataskærme afgiver stråling i meget lave niveauer samt svage pulserende magnetfelter. Arbejdspladser med skærme har sjældent væsentligt højere strålingsniveau end andre kontorarbejdspladser.

Reproduktionsforstyrrelser
(misdannelser, aborter m.v.): Skærmarbejde menes ikke at medføre statistisk flere reproduktionsforstyrrelser end andet arbejde.
Længerevarende stresstilstand mistænkes for at kunne begrænse mulighederne for at blive gravid. Manglende skift mellem gående, siddende og stående arbejdsstillinger kan give alvorlige graviditetsgener som følge af dårligt blodomløb, væske i benene, hæmorider, mavebesvær m.v. Fastlåste, især siddende, foroverbøjede arbejdsstillinger vil kunne skade fosteret sidst i graviditeten.

Synsundersøgelser og briller
Briller kan være nødvendige, for at operatøren kan se skærm, tastatur, manuskript m.v. skarpt.
Synsafstanden til skærmen er ofte længere end normal læseafstand eller skærmen er placeret højere end det, man normalt ser på kort afstand. I disse tilfælde vil særligt tilpassede briller være nødvendige for de fleste operatører over 45 år.
Arbejdsbriller kan være enkeltstyrkeglas, dobbeltslebne eller med glidende overgang, afhængig af arbejdsopgaver, arbejdspladsens indretning og medarbejderens syn.
Såfremt undersøgelser viser, at man har behov for specielle skærmbriller eller kontaktlinser i forbindelse med skærmterminalarbejdet, afholdes de hermed forbundne udgifter af arbejdsgiveren.

Afstandsmålinger for briller til brug ved dataskærme
For at optikeren kan beregne den rette styrke i brilleglassene samt af deres placering i brillestellet, skal han kende en række mål fra arbejdssituationen. Inden optikeren besøges, bør arbejdspladsen derfor opmåles, som angivet i skemaet på næste side. Det skal præciseres, at der er brug for alle målene på måleskemaet.
Før målingerne tages, skal operatøren have justeret sin stol i den rette arbejdshøjde samt placeret dataskærm, tastatur og manuskriptholder i den mest bekvemme stilling.
Operatøren sætter sig i stolen i normal arbejdsstilling og skal forblive i denne stilling under hele måleproceduren.
Måleskemaet udfyldes og tages med til optikeren. Såfremt operatøren skal konsultere en øjenlæge, medbringes måleskemaet ligeledes.

Synsundersøgelser
Ved arbejde med skærmterminal har man ret til en passende undersøgelse af øjne og syn i henhold til følgende regler: 1) Inden arbejdet ved skærmterminal påbegyndes. 2) Med jævne mellemrum herefter. 3) Når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen.
Undersøgelsen skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer. Den ansatte har ret til en øjenundersøgelse hos en speciallæge, hvis den i stk. 1 og 2 nævnte undersøgelse viser, at dette er nødvendigt. Arbejdsgiveren betaler for disse undersøgelser.
For medarbejdere under 40 år vil kontrolundersøgelse hvert 5. år normalt være tilstrækkeligt, mens medarbejdere over 40 år tilrådes kontrol hvert 3. år. Optræder vedvarende synsproblemer ved skærmarbejde, bør kontrol af syn og øjne altid gennemføres uanset tidspunkt for sidste undersøgelse.
Såfremt skærmarbejdspladsens indretning ændres væsentligt, bør der gennemføres en ny opmåling og for medarbejdere over 40 år bør det kontrolleres, om der er behov for nye eller ændrede arbejdsbriller.

Øjenøvelse
Det er en god ide jævnligt at gennemføre øjenøvelser for at få øjnene til at slappe af efter koncentrationskrævende skærmarbejde.
Her er et forslag til et kort øvelsesprogram, der kan gennemføres på ca. 5 minutter.
Du skal afsætte ca. 1 minut til øvelsen. Øvelsen udføres med øjnene -ikke ved at dreje hovedet. Vejrtrækningen skal være dyb og rolig.
Find et nærpunkt ca. 1/2 m borte og et fjernpunkt ca. 6-10 m borte henholdsvis til venstre og højre side. Nærpunktet skal forekomme skarpt. Se på punktet, fornem hvile og ro i øjnene. Luk så øjnene.
Se lige ud af øjenkrogen på fjernpunktet til højre og hold blikket lidt. Kom så tilbage til nærpunktet. Når der er ro i øjnene, lukkes de. Proceduren gentages mod fjernpunktet til venstre side.
Ret blikket op/ned - skråt op til højre og skråt ned mod venstre - skråt op til venstre og skråt ned mod højre.
Slut øvelsen med at føre blikket rundt i en cirkel til alle punkterne -først den ene vej og derefter den anden vej rundt.
Luk øjnene og gnid håndfladerne mod hinanden læg de varme hænder hen over øjnene.

Litteratur
Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992. Schultz Love. København.