Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Jagten på de positive drivkræfter


Forskningen viser, at trivslen øges, og bundlinjen stiger, når der er positive drivkræfter til stede i virksomheden. For at få praktiske eksempler på bordet inviterede Grafisk BAR udvalgte virksomheder til en workshop i Vejle.

 

Af Tine Vorting

En godmorgen hilsen, åbenhed og plads til ildsjæle var eksempler på nogle af de positive drivkræfter, der kom på bordet under Grafisk BARs workshop, og som efter deltagernes mening har en positiv indvirkning på trivslen og virksomhedens resultater. Omdrejningspunktet for workshoppens tema var seniorforsker Vilhelm Borgs rapport ”Sund i arbejde – positive faktorer i arbejde” fra 2007. Rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at positive faktorer er i stand til at modvirke stress, øge engagementet og produktiviteten samt at give et sundere arbejdsmiljø. Vilhelm Borgs forskning viser, at følelsen af at have indflydelse på sit arbejde, skaber sundhed og produktivitet. Det styrkes af, at der er sammenhold i teamet, tillid til de andre, og at man har en opfattelse af egne kompetencer, og det man kan udrette som gruppe.

I praksis
Men et er, hvad forskningen viser. Noget andet er det virkelige liv og praksis på arbejdspladserne. Fordi der er mange fordele ved at have positive faktorer i virksomheden, inviterede Grafisk BAR udvalgte grafiske virksomheder til en workshop om emnet og omdøbte faktorer til drivkræfter, fordi de er med til at skabe effektivitet og godt arbejdsmiljø. Formålet var at gøre Vilhelm Borgs konklusioner praktisk anvendelige ude på arbejdspladserne og høre, hvordan de deltagende virksomheder allerede i dag arbejder med positive drivkræfter, forklarer arbejdsmiljøchef Michael Bøgelund Andersen, Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

”Vi ønskede at belyse eksempler på de positive drivkræfter, som er medvirkende til at skabe fremdrift og resultater,” pointerer Michael Bøgelund Andersen og nævner medarbejder-engagement, gruppesammenhold, gennemskuelig opgavefordeling som nogle af dem.

Giver mening
På workshoppen blev der udvekslet erfaringer, og deltagerne kunne høre, hvordan tre virksomheder arbejder med positive drivkræfter, og hvilken indflydelse det har på deres arbejdsmiljø og drift.

”Jeg er rigtig glad for det store engagement fra virksomhederne på workshoppen, fordi det viser, at arbejdet med de positive drivkræfter giver mening og kan omsættes til noget konkret,” udtaler Michael Bøgelund Andersen.

Arbejdsmiljøchef Mogens Nies, HK/Privat er enig og mener, at det var en god dag, fordi man så eksempler på virksomheder, der arbejder med de positive faktorer i praksis.

”De positive faktorer er jo i virkeligheden de seks guldkorn og tre diamanter, som man kan bruge til at vurdere det psykiske arbejdsmiljø,” siger han og fortsætter:

”Eksemplerne fra virksomhederne viser, at hvis man inddrager medarbejderne og deres erfaringer i virksomhedens drift og udvikling, får man positive resultater både i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og virksomhedens overlevelsesmuligheder. Man kunne godt ønske sig, at der var flere virksomheder, der så sammenhængen mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og produktivitet.”  

Indflydelse
Konsulent og erhvervspsykolog Mikkel Ejsing, Resonans, der ledte workshoppen, forklarede, hvordan man får de positive drivkræfter frem på arbejdspladsen.

”De positive drivkræfter skabes ikke ved, at man bare sletter de negative faktorer, der er på arbejdspladsen. Det vil sige, at hvis virksomheden vil have, at de positive faktorer skal vokse, så skal man pege sin lygte hen på det, man har, der er godt og det, der peger i den rigtige retning. Det er ikke nok at kigge på det, der ikke fungerer. Og det er ud fra den konklusion, at de positive og negative faktorer har helt forskellige betingelser og helt forskellige konsekvenser,” sagde han.

Fokus
Konsulenten gav blandt andet et eksempel fra privatlivet, som man i følge ham godt kan overføre til arbejdspladsen. Hvordan får man parforholdet til at vare hele livet? Her viste han, at man ved at stille spørgsmålet på den rigtige måde, kan finde frem til løsningen.

”Vi har forsket i, hvad det er, der gør, at parforhold nogle gange fører til skilsmisse, og vi fandt ud af, at det, der ødelægger parforhold, er en dårlig kommunikation. I en traditionel tankegang ville man så tænke, at så er det blot at forbedre kommunikationen. Men nej, det er ikke løsningen. Efterfølgende lavede vi en anden undersøgelse, hvor vi stillede spørgsmålet: ”Hvad er det, der får parforholdet til at vare hele livet? Og svaret var ikke, at kommunikationen skulle blive bedre. Det var i stedet at give plads til hinanden. Det vil sige, at det der kan være et problem, ikke nødvendigvis er det samme, som det, der får det til at fungere rigtig godt. Man skal være opmærksom på, hvilket fokus man vælger,” fastslog Mikkel Ejsing og konkluderede, at der er meget at hente menneskeligt, økonomisk og arbejdsmiljømæssigt ved at arbejde med de positive faktorer.

”Enhver virksomhed er unik, og selvom man godt kan pege på nogle generelle ting, som er værd at arbejde med, er det vigtigt, at den enkelte virksomhed undersøger og kortlægger, hvad det er, der virker hos dem, og så udfører tiltag, der får det til at vokse,” understregede han.  

Positive faktorer
Et positivt arbejde er et aktivt arbejde, hvor man får udfordret sine færdigheder, har indflydelse og får støtte og anerkendelse af kolleger og ledere. Disse positive faktorer er i stand til at modvirke stress og til at øge engagementet, give et sundere arbejdsmiljø og øge produktiviteten.

Positive faktorer er fx:

  • Indflydelse på eget arbejde
  • Kombination af høje krav og anerkendelse for medarbejdernes indsats<//font>
  • Social støtte<//font>
  • Teamsammenhold og tillid<//font>
  • Motivation og engagement<//font>
  • Ledelsesstil – især udviklingsledelse<//font>
  • Personlige ressourcer<//font>

Rapporten ”Sund i arbejde – positive faktorer i arbejde” af Vilhelm Borg kan downloades på www.arbejdsmiljoforskning.dk. Den bygger på viden fra over hundrede artikler i internationale tidsskrifter.  

Se artikel i pdf format.

 

Seneste nyt:

Vi er gode til at tage tingene i opløbet

På Mammens Emballage uden for Århus er der kort fra tanke til handling, og derfor kan man holde...

læs mere

Mere fokus på banale ulykker

Banale ulykker udgør 98 procent af alle ulykker og koster virksomhederne dyrt. Magasinet Grafisk...

læs mere

Velkommen på arbejdsmarkedet

Velkommen på arbejdsmarkedet. Dette kunne være en passende introduktion til et ungt menneske, der...

læs mere

Gode råd fra arbejdsmiljølederen

Hvordan er man en god arbejdsmiljøleder, og hvilke tiltag har givet bonus. Læs de gode råd fra...

læs mere

Fem skarpe til Jens Jensen

Magasinet Grafisk BAR har sat Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen stævne for at høre noget om...

læs mere
  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • UV-vejledning

  • Faresymboler - plakat

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Læs mere om MAL-Koder

  • Faresymboler - pjece

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Har du ryggen fri?

  • Pjece om kontorarbejde

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Om maskinbeskyttelse

  • Skrivebordets rovdyr

  • Grafisk BARs publikationer

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Om graviditet og arbejde

  • Pjece om ventilation

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Om maskinbeskyttelse

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Læs mere om støj

  • Tekniske hjælpemidler

  • Grafisk BAR APV

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Indkøb af maskiner

  • Magasinet Grafisk BAR

  • Magasinet Grafisk BAR