Virksomhederne anvender i dag rigtigt mange ressourcer på at købe ergonomisk rigtige stole, borde og andet inventar, men det er tvivlsomt om disse ergonomiske vidundere har nogen effekt på at forebygge lænderyg-besvær. Jan Hartvigsen, kiropraktor og forfatter til en Phd-afhandling.

”Erhvervsfaktorer og lændesmerter” finder i sin afhandling, at:
”der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem stillesiddende arbejde og lænderygsmerter. Det viste sig, at folk, der får ondt i ryggen af hårdt fysisk arbejde, tit skifter til et stillesiddende job. Et forhold, der kan være skyld i den fejlagtige opfattelse, at der eksisterer en sammenhæng mellem det stillesiddende arbejde og lænderygsmerterne.”
Det er bl.a. derfor en gylden sandhed indenfor ergonomien, at man ikke kun kan nøjes med at indrette sig ud af belastningerne ved skærmarbejde. Det er ikke nok at designe arbejdspladsen ergonomisk optimalt, men er også nødt til at designe arbejdsdagen ergonomisk optimalt.
For at kunne gøre dette kræves:

• Inventar som let og ubesværet kan justeres i løbet af arbejdsdagen.
• Medarbejdere som aktivt anvender de muligheder inventaret tilbyder (justerer indenfor komfort-zonen).
• Et jobindhold med forskellige typer arbejde – såvel fysisk som mentalt.

Jobbeskrivelse:

• Åbne post om morgenen
• Fritlægning af tegninger
• Telefonisk kundekontakt
• Møde med kunder
• Kuvertering af masseudsendelser
• Deltagelse i interne møder (planlægning, kvalitet, udviklingsområder m.v.)