Forskning i såvel Japan som i Norge har vist, at lang tids arbejde foran computerskærmen kan medføre visse mentale forstyrrelser.
I 2002 har bl.a. dr. Tetsuya Nakazawa fra univeristetet i Chiba i Japan påvist (i en undersøgelse løbende over tre år med 25.000 kontoransatte), at lange dage foran skærmen kan medføre, at de ansatte får depressioner, bliver urolige og mister motivationen til at gå på arbejde.

Mange fik også problemer med at omgås kolleger, de oplevede søvnproblemer og følte sig trætte i løbet af arbejdsdagen. Omfanget af søvnforstyrrelser var mærkbart højere hos dem, der arbejdede mere end 5 timer om dagen ved skærmen. Hvor de fysiske gener (smerter i bevægeapparatet og i øjnene) var ligefrem proportionalt med tiden brugt foran skærmen, var der en grænseværdi for de mentale gener, så de først blev massive ved 5 timer og opefter foran skærmen.

I Norge har et forskningsprojekt i 2002/2003 af 4.500 kontoransatte bl.a. fundet at der var en sammenhæng mellem tid foran skærmen og omfanget af træthedsfølelse, koncentrationsproblemer og hovedpine, og at dem der arbejdede mere end 5 timer om dagen ved skærmen havde 40% større risiko for at blive ramt af disse lidelser.
Forskerne foreslår derfor, at der sættes en maksimumsgrænse på 5 timer for, hvor længe man må arbejde ved en skærm om dagen.

NUDATA-undersøgelsen i 2000 viste, at 34% af de 7000 computerbrugere, der blev undersøgt havde smerter i arm/håndled, hvor det generelt for den danske befolkning ”kun” er 23%. Altså en overhyppighed på næsten 50%.
Undersøgelsen viste endvidere, at der er en øget risiko for udvikling af smerter i skuldre, arme og hænder ved computerarbejde, som indebærer brug af computermus eller tastearbejde i mere end 25 timer om ugen.
Endvidere peger undersøgelsen på, at det måske er vigtigere, at man er tilfreds med indretningen af sin arbejdsplads, end at den er ”ergonomisk rigtigt” indrettet.
Forskerne bag denne undersøgelse anbefaler derfor:

• Aktiv brug af computermus eller tastearbejde holdes indenfor rammerne af 20 - 25 arbejdstimer/uge.
• De ansatte får størst mulig indflydelse på indretningen af deres computer-arbejdsplads

I skærmbekendtgørelsen står:
§ 4. Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås.
Denne anbefalede grænse på 5 timer gælder – uanset hvor god arbejdspladsen er m.h.t. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Forskningen har nemlig også vist, at medarbejdere, der oplever ”control over their workstadions” også oplever en højere job-tilfredshed og mindre:

• muskelspænding
• træthed
• koncentrationsproblemer
• vrede
• depressioner

Så der er altså også en række andre faktorer, der har indflydelse på de mentale forstyrrelser, som nævnt overfor.
Billedbehandlingsspecialet ”elektroniske fritlægninger” er specielt belastende for øjnene. Fritlægning af fine detaljer kræver stor koncentration, der ofte betyder, at man rykker tættere på skærmen, samtidig med at musen skal anvendes. Dette betyder en stor belastning af øjne, skulder og nakke, som kan medføre muskelsmerter, hovedpine og lign.

Fritlægning kan udføres ved at afsætte punkter, der forbindes elektronisk, specielt i områder af billedet, hvor det er svært at finde fritlægningslinier og hvor der kræves omstillinger mellem totalbillede og indzoomet billede. Nogle fritlægningsprogrammer er mere brugervenlige end andre.
Prøv at undgå at arbejde med krævende fritlægninger i mere end ca. 1/2 time ad gangen og udfør ind imellem mindre koncentrationskrævende skærmarbejde.