Skærmen er som oftest det medie computeren anvender for at kommunikere til os, og da computeren efterhånden er blevet det mest anvendte redskab i den grafiske branche, så er skærmen et meget vigtigt inventar, som der bør stilles en række krav til:

• Skærmens indstillingsmuligheder
• Skærmens placering
• Skærmbilledet
• Skærmstråling
• Skærmtyper

Dette afspejles bl.a. også i  Arbejdstilsynets vejledning D.2.3 ”Skærmarbejde” hvor der bl.a. står flg.:

2.3.1. Skærmen mv.
Tegnene på skærmen skal være tydelige og tilstrækkeligt store.Billedet skal være stabilt, fri for flimmer og må ikke udvise ustabilitet af anden karakter. For at opnå et klart og roligt billede, der ikke flimrer, bør frekvensen for opdatering - det vil sige det antal gange skærmbilledet gendannes pr. sekund – være mindst 85 Hz. Dette gælder dog kun for traditionelle billedrørsskærme. Ved fladskærme er teknologien anderledes, og opdateringsfrekvensen ikke så afgørende.

Lysstyrke og kontrast skal nemt kunne justeres og indstilles efter ydre forhold.Skærmen skal kunne drejes og vippes, så den kan tilpasses brugerens behov. Der kan eventuelt bruges særskilt sokkel til skærmen eller indstilleligt bord, så højden kan tilpasses brugeren.Generende reflekser og blænding i skærmen skal undgås. Skærmens overflade og kanter bør være matte for at undgå reflekser. Generelt giver fladskærme langt mindre reflekser og blænding end billedrørsskærme.Der er en direkte sammenhæng mellem kravet til tegnenes størrelse og den anbefalede læseafstand.

Skærmen aflæses normalt i en afstand på 50-70 cm. Ved den læseafstand bør store bogstaver være ca. 4 mm høje. Ved skarptegnende skærme kan bogstavstørrelsen godt være mindre, ligesom det kan hjælpe at flytte skærmen lidt tættere på. Endelig kan det være en fordel at benytte skærmbriller, hvis man har behov for det.