Orientering om ergonomi
Det grafiske Branchesikkerhedsråd 1982
- Grafisk BAR tidligere BSR 3

Hvad er ergonomi?
Ordet ergonomi er sammensat af de to græske ord ergon, der betyder arbejde, og nomos, der betyder love. Ergonomi vil altså sige de love, der bestemmer, hvad et menneske kan tåle af arbejdsbelastninger.
Ergonomi er således udtryk for almindelig sund fornuft. Ved indretning af arbejdsplads, -metode og -teknik skal der simpelthen tages hensyn til menneskets naturlige forudsætninger og ikke mindst begrænsninger. Tages der ikke hensyn til menneskets begrænsninger, vil der på kortere eller længere sigt ske skade i form af tidlig nedslidning akkurat som ved forkert anvendelse af maskiner og redskaber; blot er følgerne alvorligere.

Baggrund
Lidelser i ryg og bevægeapparat er så udbredte, at de fleste mennesker enten selv har følt sådanne plager eller kender problemet fra den nærmeste bekendtskabskreds. Sådanne lidelser er højst ubehagelige for dem, der rammes, og går ofte ud over både velbefindende og arbejdsevnen. Ikke sjældent i en sådan grad, at pågældende får nedsat arbejdsevne eller helt mister arbejdsevnen. Disse lidelser er årsag til meget arbejdsfravær på grund af smerter eller tidskrævende og gentagne behandlinger, hvilket er til stor skade for de ramte, for arbejdsgiveren og for samfundet som helhed. I lovgivernes bemærkninger til arbejdsmiljølovens §1 (formålsparagraffen) siges det, at begrebet "et sikkert og sundt arbejdsmiljø" bl.a. indebærer "anvendelse af ergonomiske foranstaltninger i videre omfang end hidtil, dvs. tilpasning af arbejdsprocessen, arbejdsstedet, de tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer til den ansatte".
Meget kan gøres for at undgå, eller i det mindste begrænse, de mange ryg-, led- og muskellidelser, der i dag belaster helbred og økonomi. Denne brancheorientering har til formål at pege på nogle af de muligheder, parterne på arbejdspladserne har for at bedre forholdene: I et positivt samarbejde vil det formentlig være muligt, på den enkelte arbejdsplads, at nå frem til endnu flere ting til gavn for alle parter. 

Analyse
Vær opmærksom på begyndende smerter i muskler eller led. Sådanne begyndende smerter er advarsler om, at der er noget galt med arbejdsstillingen eller arbejdsteknikken. Det er ikke naturligt at have ondt.
Ved smerter i skulderpartiet må det undersøges, om arbejdet foregår med konstant løftede skuldre. Hvis det er tilfældet, undersøges hvorfor. Skyldes det, at emnet er anbragt for højt, må emnet sænkes eller personen hæves.
Princippet gælder både siddende og stående arbejde.
Er der tale om smerter i lænden, må det undersøges, om det skyldes belastende løftesituationer, der kan undgås eller udføres mere hensigtsmæssigt, eller om det skyldes en forkert arbejdsstilling, for eksempel foroverbøjet, emnerne for langt fra kroppen, manglende lændestøtte eller andet.
Er der tale om ledsmerter, må det undersøges, om det skyldes hårde eller gentagne belastninger af leddene i deres yderstilling. Vedvarende belastninger af led bør altid foregå i leddets mellemstilling, aldrig i yderstillingerne.
Vær opmærksom på, at de her nævnte gener også kan have deres årsag i andre forhold som kulde, træk og forkert belysning, ligesom generne kan være for årsaget af kombinationseffekten af to eller flere af de her nævnte forhold.
I mange tilfælde er det muligt selv at finde årsagen til aktuelle muskel- og ledsmerter og dermed rette forholdene eller stille forslag til afhjælpning. Undertiden kan det dog være nødvendigt at gå hver enkelt arbejdsplads efter ved hjælp af en ergonomisk checkliste.

Brug tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt
De tunge løft, der kan medføre øjeblikkelig og varig skade, bør overtages af egnet teknisk løftegrej. Mange meget belastende løft i særligt belastende stillinger vil kunne undgås ved passende anbringelse af løfteanordninger. Sådanne investeringer vil hurtigt kunne tjene sig ind alene ved lavere arbejdsfravær og mindre personaleomsætning samt bedre effektivitet. Mange maskiner har et udlæg, der betinger, at produktet skal hentes meget lavt, hvilket er særligt rygbelastende. Her kan problemerne ofte løses teknisk med udlægning på opadgående transportbånd til normal bordhøjde, f.eks. kan falsemaskine-udlæg forsynes med arkelevator.

Ved maskinkøb
Stil krav til leverandøren, jfr. arbejdsmiljøloven §§ 30-35 om, at maskiner og tekniske hjælpemidler er konstrueret efter mennesket. Mennesket kan vi ikke lave om på, men nok på teknikken.
Hvis en maskine har for lav arbejdshøjde, er det bedre og billigere straks at sætte den på en forhøjning fremfor senere at skulle foretage noget sådant.
Håndtag og greb skal være bekvemt anbragt. Skal flere personer af forskellig højde benytte samme maskine, bør den indrettes efter den højeste, da det er nemmere at hæve personen ved et passende underlag end at sænke maskinen.

Rigtige arbejdsborde og -stole
Det er væsentligt, at arbejdsborde har den rette højde, dels i forhold til arbejdets art og dels i forhold til personen, der skal benytte det. Det er en fordel, at arbejdsbordet er højdeindstilleligt. Hvis bordet ikke er indstilleligt, kan problemet klares ved at hæve personen eller arbejdsfladen. Bordet bør have en velegnet modstandsdygtig overflade, med en farve der giver passende kontrast til emnerne og ikke reflekterer lys.
Til siddende arbejde bør bordet være uden generende lister under bordfladen; det er væsentligt, at der er så god benplads, at der er mulighed for at skifte stilling.
Stole bør være let indstillelige og stabile. De bør normalt være med ryglæn, men uden armlæn, polstrede med uld eller bomuld (ikke plast) og med afrundet forkant for at undgå tryk mod undersiden af låret.
Det er ikke nok at have det rigtige udstyr; det skal bruges rigtigt. Vær omhyggelig med at indstille stolen rigtigt. Den tid, der bruges til det, tjenes hurtigt ind. Hvis stolen skal hæves så meget for at få en passende arbejdsstilling, at foden ikke bekvemt kan sættes mod gulvet, skal der benyttes en passende fodskammel.

Arbejdsteknik
Tilrettelæg arbejdet omhyggeligt, inden det påbegyndes; det betaler sig.
Anbring emnerne, værktøj og hjælpemidler inden for ubesværet rækkevidde. Er dette ikke fuldt ud muligt, skal de oftest anvendte ting være nærmest.
Hvis en stor rækkevidde er nødvendig, kan det være en fordel at benytte en vippestol eller i særlige tilfælde en ståstøttestol. Undgå at belaste leddene i deres yderstilling.
Ved præcisionsarbejde kan det være en væsentlig fordel at skråtstille arbejdsfladen eller blot en del heraf.
Sørg for, at ryggen holdes ret, med naturligt lændesvaj både ved stående og ved siddende arbejde. Det betyder ikke nødvendigvis lodret.
Vær opmærksom på, at dårligt arbejdslys kan fremtvinge forkerte arbejdsstillinger for at kunne se eller for at undgå reflekser eller direkte blænding.
Nedsat syn kan føre til, at man kompenserer ved kortere eller længere synsafstand, hvilket også kan fremtvinge en forkert arbejdsstilling.
Sådanne problemer bør afhjælpes med briller eller kontaktlinser.

Fodtøj
Fodtøjet skal være bekvemt; det må ikke klemme, og det skal sidde fast på foden, så man ikke skal spænde musklerne i tæer og fod for at holde dette på under bevægelse. Fodtøjet skal yde fornøden isolation mod eventuel kuldepåvirkning fra gulvet, og om fornødent være skridsikkert. Hvis man er bange for at glide, medfører en sådan frygt eller betænkelighed, at man spænder musklerne og får en stiv gang, som for eksempel ved gang på is.
Endelig bør fodtøjet være uden for høj hæl, da dette kan fremtvinge en mere eller mindre forvreden stilling i fod- og hofteled.

Kulde og træk
Når man fryser, søger man ubevidst at kompensere ved at spænde musklerne. Herved kan der også opstå muskelsmerter. Der arbejdes mere krampagtigt, og belastningen øges.
Ved hård fysisk belastning er risikoen for fibersprængning væsentlig større, når der arbejdes med kolde muskler.

Løft rigtigt
Ryggen er ingen kran. Undgå altid at løfte med ryggen. Hold altid ryggen rank under løft, så selve løftet foretages med benene, især med lårmusklerne, som er de stærkeste. Et forkert løft kan føre til invaliderende skade. Hyppige forkerte løft vil næsten altid skade på længere sigt. Det er for sent at begynde at løfte rigtigt, når skaden er sket.

Ændring af bestående forhold
Ved begyndende smerter i ryg, skuldre, led eller muskler bør det undersøges, om arbejdet kan udføres anderledes og mere hensigtsmæssigt. Det er som oftest et tegn på, at der er noget galt med de ergonomiske forhold.
Forsøg at rette forholdene efter de her beskrevne retningslinier, rigtig indstilling af arbejdshøjde, rygstøtte m.v. og brug i øvrigt, hvad der kan mobiliseres af fantasi og sund fornuft. Kan man ikke selv løse problemet på arbejdspladsen, har det ofte vist sig, at det kan betale sig at søge råd udefra, f.eks. fra en fysio- eller ergoterapeut.

Fritiden
Det er væsentligt, at der tages de samme hensyn til muskler og led i fritidsaktiviteterne. God motion og træningstilstand mindsker i høj grad risikoen for belastningslidelser.
Langvarig og gentagen indtagelse af denne hvilestilling medfører, at ryggens ledbånd trækkes lange, hvilket gør den pågældende mere disponeret for diskusprolaps; det giver med andre ord svag ryg.

Litteratur
Denne orientering skal være kort og overskuelig og kan således ikke være udtømmende.
Det kan derfor være en fordel i konkrete situationer at søge yderligere uddybning og viden i litteraturen. Der kan foreslås følgende:

Arbejdsbevægelser, Statens husholdningsråd.

Arbejdsfysiologi, Lise Kjærsgaard, Arbejdsmiljøfondet.

Arbejdsmiljøfondets pjecer:
Sidder du godt?
Sid ned, men-.
Som vi står og går.
Tænk før du løfter!
Pausegymnastik.

Publikationer fra Grafisk BAR tidligere BSR 3:
1. Orientering om støj.
2. Støjmålingsblanket.
3. Orientering om støjvurdering.
4. Støjvurderingsblanket.
5. Vejledning nr. 1: Lysborde.
6. Vejledning nr. 2: Fotopolymere plader.
7. Vejledning nr. 3: Ventilation - generelt.
8. Vejledning nr. 3A: Ventilation - serigrafi.
9. Vejledning nr. 4A: Skærmterminaler - synsproblemer.
10. Vejledning nr. 4B: Skærmterminaler - arbejdsforhold eksisterende.
11. Orientering om stoffer 1: Chlorerede kulbrinter.
12. Orientering om stoffer 2: Korrekturmidler.
13. Orientering om stoffer 3: 10 gode råd.