Indledning
Kvaliteten af belysningen i arbejdslokalerne har stor arbejdsmiljømæssig betydning. Betydningen heraf undervurderes ofte, selv om belysningskvaliteten normalt er den arbejdsmiljøfaktor, der er billigst at forbedre.Menneskets vigtigste og bedste informationsorgan er øjnene - men det er en forudsætning for at nyttiggøre brugen af synet, at belysningen har en tilstrækkelig kvalitet.Belysningens kvalitet har derfor betydning for ikke blot arbejdsmiljøet, men også for præcisionen og hurtigheden ved arbejdets udførelse - altså for kvaliteten af arbejdet.

Hvis belysningen er for dårlig, kan det forårsage:
- øjentræthed
- hovedpine og almen træthed
- smerter og infiltrationer i nakke, skulder og ryg
- arbejdsulykker.

Det er således ikke kun øjnene, der belastes ved for dårlig belysning:
- arbejdsstillingerne bliver akavede med skulder, ryg- og nakkebesvær til følge.
- sikkerheden ved færden og maskinbetjening m.v. mindskes med risiko for arbejdsulykker.
Desuden har gode belysningsforhold en positiv indflydelse på det almene velbefindende med forøget arbejdsglæde til følge.

Denne orientering vedrører kun de almindelige belysningsproblemer i grafiske virksomheder. Om specielle belysningsproblemer har Branchesikkerhedsrådet tidligere udsendt branchevejledning nr. 1 om lysborde og nr. 4A, 4B og 4C om skærmterminaler.

Når belysningsforholdene i arbejdslokalerne skal vurderes, bør opmærksomheden rettes mod følgende fem punkter:
- dagslys
- belysningsstyrke og lysets fordeling (luminans).
- belysningens formtegning (skyggevirkning m.v.)
- blænding og reflekser
- farve og flimmer.

Specielt bør man være opmærksom på, at belysningen ikke nødvendigvis bliver bedre, blot belysningsstyrken øges - undertiden kan problemerne forværres. Ofte kan belysningsforholdene forbedres væsentligt ved meget enkle midler: tilpasning af belysningen til de aktuelle arbejdsopgaver og afpasning af farver på vægge, inventar og maskiner herefter.

Dagslys
Dagslyset varierer med døgnets og årstidernes gang og med vejrligets forandringer. Disse variationer berører lysets styrke, dets farvesammensætning, dets retning, og om der dannes skarpe eller bløde skygger. Dagslyset er med til at styre en række funktioner i kroppen og har derfor stor betydning for, hvordan man føler sig tilpas, om man er kvik eller sløv osv.
Det er vigtigt, at der er adgang for dagslys til arbejdslokalerne, og at det er muligt at se ud på omgivelserne. Selv i mørkekamre er det muligt at sikre udsyn - f.eks. ved at der benyttes specielle, røde glas i vinduer og skillevægge. Ifølge gældende bygningsreglement skal man kunne se ud på omgivelserne fra arbejdslokaler indrettet efter 1977.
Arbejdstilsynet forlanger normalt, at der skal være et vinduesareal svarende til mindst 10% af gulv arealet ved sidelys, 7% ved ovenlys. Arbejdstilsynet forlanger normalt også, at der på den enkeltes arbejdsplads skal være mindst 1-2% af det dagslys, der på samme tidspunkt er i det fri.
Da dagslyset ofte er meget kraftigt, kan dagslysadgangen til arbejdslokalet medføre blændingsproblemer og for stor varmetilførsel.
Blændingsproblemerne kan som regel imødegås ved hensigtsmæssig placering af arbejdspladserne i forhold til vinduerne og ved passende afskærmning med persienner, gardiner eller lignende. (Se afsnittet blænding og reflekser).
Varmeproblemerne kan være vanskeligere at løse. Det bør tilstræbes, at der er tilstrækkeligt tunge bygningsdele, der kan udjævne temperaturudsvingene i lokalerne. Herudover må problemet imødegås ved udvendig solafskærmning. Varmeisolerende vinduer, indvendigt pålimede solfiltre og indvendige persienner eller gardiner begrænser normalt kun varmetilførslen meget lidt. Varmeproblemerne er særligt store ved ovenlysvinduerne; derfor forlanger Arbejdstilsynet som nævnt, at vinduesarealet kun skal være 7% af gulvarealet, hvis der er tale om ovenlys. Varmeproblemerne kan begrænses, hvis ovenlysvinduerne f.eks hvidtes eller på anden måde afskærmes i sommertiden.

Belysningsstyrken og lysets fordeling i lokalet
Hvor lyst der er på arbejdspladsen udtrykkes ved, hvilken luminans (lyshed) de enkelte genstande og overflader har.
Luminansen afhænger dels af overfladernes farve (lyse eller mørke) og ruhed (blanke eller matte) og dels af, hvor meget de belyses, det vil sige af belysningsstyrken.
Når lysets fordeling skal planlægges eller vurderes, skal der tages to hensyn:
- Der skal være så meget lys i selve arbejdsfeltet, at detaljer og nuancer let kan skelnes
- Der skal være lysere i arbejdsfeltet end i omgivelserne, således at passende variation sikres
Ved de fleste grafiske processer anbefales en belysningsstyrke i arbejdsfeltet på ca. 500 lux. Ved enkelte særligt krævende synsopgaver som f.eks. korrektion af sats og trykform, prøvetrykning samt bedømmelse af originaler og trykark kræves ca. 1000 lux.
Det bør det tilstræbes, at belysningsstyrken i arbejdsfeltets nærmere omgivelser er 200-300 lux og i de fjernere omgivelser ca. 100 lux.
Det er vigtigt, at luminansforholdene ikke er for ensartede - arbejdslokalet må ikke være "gråt i gråt". Det er naturligt for øjet at tilpasse sig varierende luminanser.
Luminansvariationerne må imidlertid ikke være så store eller bratte, at øjets kontrast-følsomhed forringes, fordi øjet derved kan blive overanstrengt med øjentræthed og hovedpine til følge.
Skarpe overgange mellem meget forskellige luminanser bør derfor undgås. Dette gælder bl.a. færden mellem lyse og mørke lokaler, f.eks. mellem et fotosætteri og et mørkekammer eller fra en mørk papir kælder til sollys.
Det er således vigtigt, at belysningsanlægget planlægges i forhold til de arbejdsprocesser, der skal foregå i lokalet - det er jo hensigtsmæssigt at sørge for, at lyset fortrinsvis er der, hvor det skal bruges.
Hvor det er muligt, bør belysningen af arbejdspladserne derfor sikres gennem særbelysning på maskiner og arbejdspladser. Specielt må det anbefales, at maskiner allerede fra leveringen er forsynet med passende særbelysning til brug ved bl.a. justerings og indstillingsopgaver.
I mange situationer vil det være en fordel at anbringe den almene belysning så lavt, som det er praktisk muligt af hensyn til bl.a. færdselen i lokalet, fordi belysningsstyrken bliver mindre, jo længere væk lyskilden er anbragt.
På færdselsarealer, i depoter, lagre og lignende bør belysningsstyrken være 100-200 lux.

Belysningens formtegning
Belysningens afgørende formål er at tydeliggøre det, man skal se, og gøre det uvæsentlige utydeligt. Det er derfor vigtigt, at belysningen fremhæver de væsentlige kontraster mellem flader og genstande med forskellig lyshed (eller farve).
Dette kan opnås, hvis lyset har en passende retning (således at skyggerne dannes de rigtige steder) og en passende rettethed (således at skyggerne bliver passende skarpe).
Hvis belysningen er meget diffus, således at der ikke dannes skygger, bliver det umuligt at opfatte genstandenes former og deres indbyrdes placering.
Tilsvarende kan man kun vurdere en overflades karakter, hvis belysningen kan danne skygger og fortoninger i dens ujævnheder og ruheder.
Hvis formtegningen er upræcis og skyggedannelsen dårlig, vil det være meget vanskeligt at bedømme afstanden korrekt. Dette forøger risikoen i forbindelse med færden og intern transport samt ved arbejde med farlige værktøjer.
Ved vurdering af graverede eller ætsede dybtrykscylindre eller klicheer må lyset ikke falde lodret ind på valsen, men skråt, så skyggevirkningen hjælper til lettere iagttagelse af ujævnheder og eventuelle fejl i gravering eller ætsning. I strukturpræget materiale (presset mønster i karton eller andet materiale) skal lyset også falde skråt ind over materialet, således at skyggerne gør mønsteret synligt.

Blænding og reflekser
For de grafiske arbejdsprocesser stilles meget strenge krav til almenbelysningens blændfrihed. Blænding forekommer, når forskellen mellem to luminanser er for stor, f.eks. vil billygter, der blænder i mørke, ikke blænder ret meget på en sollys dag.
Der kan forekomme to forskellige former for blænding, synsnedsættende blænding og ubehagsblænding. De to former er dog ofte kombineret.
Synsnedsættende blænding opstår, når en væsentlig del af synsfeltet har en luminans, der afviger meget fra luminansen af det, man arbejder med. Øjet vil nemlig tilpasse sig en gennemsnitsluminans og vil derfor ikke være indstillet bedst muligt til arbejdsopgaven.
En synsnedsættende blænding vil f.eks. forekomme, hvis man skal læse et lille hvidt visitkort på et stort mørkt bord.
En tilsvarende blænding vil som tidligere nævnt finde sted, hvis man går direkte ind i et lyst lokale fra et væsentligt mørkere rum.
Ubehagsblænding opstår, når der findes mindre genstande eller flader med meget højere luminanser end resten af synsfeltet, eller højere luminans umiddelbart udenfor arbejdsfeltet.
Ubehagsblænding er et problem, der normalt skyldes en af følgende årsager:
- Der er for dårligt afskærmede lyskilder indenfor synsfeltet, d.v.s. lavere end 30° over øjets plan
- Lyset reflekteres i blanke arbejdsmaterialer - film, plastfolie, glittet papir, værktøj osv.
- Kontrollamper er for kraftige, eller direkte solindfald er ikke tilstrækkeligt afskærmet
En enkel måde at kontrollere, om der er risiko for refleksblænding, er at anbringe et lille lommespejl på arbejdsfeltet; kan man se lyskilder i spejlet, er der blændingsrisiko.
Man skal være opmærksom på, at ældre personer generes langt mere af blænding end yngre, bl.a. fordi øjnenes tilpasning til ændrede lysforhold bliver langsommere med årene.

Farve og flimmer
Typen af lyskilde (glødelampe, lysstofrør eller andet) samt farven på reflektoren i armaturet afgør belysningens farvegengivende egenskaber.
Disse egenskaber har stor indflydelse på, om arbejdslokalet er behageligt eller trættende at arbejde i.
Lyskilderne skal normalt vælges således, at farven af den menneskelige hud og andet naturmateriale gengives tilfredsstillende.
Ved lavere belysningsstyrker (d.v.s. op til omkring 500 lux) kræves et "varmt" lys, medens man ved højere belysningsstyrker kan acceptere "koldere".
Belysningen på arbejdsstedet bør derfor hovedsageligt ske med glødelamper eller "varme"lysstofrør f.eks. i farve 27, 32 eller 39, afhængig af fabrikat.
I arbejdslokaler med rigelig dagslysadgang er valget af lyskilder ikke så afgørende.
Hvis arbejdet indebærer bedømmelse af farver, skal der tages særlige hensyn ved valg af lyskilder.
Da lyskilderne normalt er tilsluttet vekselstrøm, kan der opstå gener på grund af flimmer, ofte på grund af defekte lysstofrørsarmaturer, nedslidte rør, eller der anvendes rør med for kort efterglødstid.
I forbindelse med roterende maskindele kan selv velholdte lysstofrør flimre så meget, at det ikke er muligt at vurdere de roterende deles omløbsretning og -hastighed (stroboskopisk virkning). Ved sådanne arbejdsprocesser er det særligt vigtigt, at lysstofrør kobles to og to i LC-koblinger eller tre og tre i trefasede armaturer.

Vedligeholdelse og økonomi
Belysningen er erfaringsmæssigt blandt de billigste arbejdsmiljøforhold at forbedre.
De økonomiske omkostninger ved belysningen er især knyttet til strømforbruget ved driften. Her er der økonomiske gevinster at hente ved at indrette belysningen hensigtsmæssigt:
- Sørg for god dagslysadgang
- Vælg lyse farver til vindueslysninger
- Sørg for at have lyset der, hvor det skal bruges, ved hjælp af særbelysning eller fordeling af almenbelysningen
- Benyt lyskilder og armaturer med høj virkningsgrad
- Regelmæssig rengøring af armaturer, vindueslysninger m.m.
- Regelmæssig udskiftning af lyskilder (lysudbyttet falder med lyskildens alder).

Måling
Belysningsstyrken kan måles med et luxmeter. Nogle grafiske virksomheder råder i forvejen over sådant udstyr. Ellers findes der i handelen forholdsvis billige luxmetre (under kr. 1.000,-) med en til- strækkelig målenøjagtighed (+ 10%).
Dansk Standardiseringsråds retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler, DS 700, er en teknisk udformet standard for krav til belysningens kvalitet og kvantitet og er i vid udstrækning brugt som baggrundsmateriale for denne brancheorientering. Det er således normalt ikke nødvendigt for virksomhederne at anskaffe DS 700.
Yderligere råd og vejledning kan indhentes i branchesikkerhedsrådets organisationer.

Litteraturliste
Arbejdsmiljø i grafiske virksomheder. Håndbog. København. Arbejdsmiljøfondet 1981. 382 sider.
Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Dansk Standard DS 700. København, Dansk Standardiseringsråd 1977. 3. udgave. 36 sider.
Projektering af erhvervsbyggeri. København, Arbejdstilsynet 1969. Publikation 25/69. 40 sider.
Godt lys på arbejdspladsen. København, Arbejdsmiljøfondet 1982. 68 sider.
Arbejdspladsbelysning. København, Lysteknisk Laboratorium 1976. Rapport nr. 13. 338 sider.
Syn, belysning, synsopgaver og arbejdstilpasning. En pilotundersøgelse gennemført på en elektronikvirksomhed. København, Teknologisk Instituts Forlag 1978. 329 sider.
Bedre belysning - bedre arbejdsmiljø. Konturbelysning. København, Arbejdsmiljøfondet 1981. 15 sider.
Belysning inom grafisk industri. Stockholm. Arbetsmijökommitten 1975. 115 sider.
Lys og farve på arbejdspladsen. København, Arbejderbeskyttelsesfondet 1975. 38 sider.